Zalando lancerer inkluderende kollektion for personer med handicap

I en ny kollektion har modeplatformen Zalando tilpasset over 140 produkter fra egne brands, så de er designet til at være mere tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse.
Med kollektionen vil Zalando gøre modetøj mere tilgængeligt for personer med handicap. | Foto: Zalando/PR.
Med kollektionen vil Zalando gøre modetøj mere tilgængeligt for personer med handicap. | Foto: Zalando/PR.

Før første gang i selskabets historie lancerer Zalando en såkaldt ”adaptiv” modekollektion, hvor modeplatformen har tilpasset over 140 produkter fra egne brands, så de passer bedre til personer med handicap.

Det skriver Zalando i en pressemeddelelse, hvor selskabet definerer adaptiv mode som ”tøj, fodtøj og accessoires, der er tilpasser mennesker med handicap og som er designet til at være tilgængelig for personer med permanente eller midlertidige funktionsnedsættelse”.

”Som en del af vores vision om at være udgangspunktet for mode, ønsker vi at være en platform, der imødekommer alle. Vi stræber efter at tilbyde et sortiment, der får alle vores kunder til at føle sig respekterede, inkluderede og repræsenterede,” udtaler Joanna Hummel, direktør for Norden og Baltikum hos Zalando, i meddelelsen.

Kollektionen, der vil være tilgængelig på alle Zalandos markeder, indeholder tøj til både mænd og kvinder, og den er et led i Zalandos strategi om at være inkluderende for ”underrepræsenterede grupper inden 2025”, som selskabet skriver i meddelelsen.

Kollektionen indeholder blandt andet designs til brug i kørestol, produkter med nemme lukninger og produkter, der passer til proteser eller bandager.

Ud over sin egen kollektion tilføjer Zalando samtidig modebrandet Tommy Hilfigers ”Adaptive-kollektion” til Zalandos sortiment på ni markeder. Hilfiger-kollektionen består af 130 produkter, der ligeledes er tilpasset personer med handicap.

”Tommy Hilfiger er et globalt brand, der har investeret seriøst i adaptiv mode siden 2017, og vi kan ikke forestille os en bedre partner at lancere denne kategori sammen med,” udtaler Joanna Hummel i meddelelsen.

I forbindelse med lanceringen tilføjer Zalando en sektion på platformen for adaptiv mode.

98 procent af de største webshops i verden mangler handicap-hjælpeværktøjer

Analytikere: Zalando kan stadig nå mål for året

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også