Coops transformationschef har "valgt at stoppe" efter endt opgave

”Den transformationsopgave, jeg har haft, er fuldført, og derfor har jeg valgt at stoppe i Coop med udgangen af juni måned,” skriver Helle Ringer Gudmand på Linkedin. 
Coop har mistet to bæredygtighedschefer i år, men organisationen tæller fortsat to. | Foto: Jens Dresling
Coop har mistet to bæredygtighedschefer i år, men organisationen tæller fortsat to. | Foto: Jens Dresling

Helle Ringer Gudmand, med titlen EVP og chief transformation officer and ESG, har efter eget udsagn valgt at stoppe i Coop i kølvandet på de ændringer, koncernen meldte ud torsdag. 

Det skriver Helle Ringer Gudmand selv på Linkedin.

”Den transformationsopgave, jeg har haft, er fuldført, og derfor har jeg valgt at stoppe i Coop med udgangen af juni måned,” lyder det i opslaget. 

Ifølge Helle Ringer Gudmands opslag og profil på det sociale medie, har hun været ansvarlig for at lede transaktionen på 2 mia. kr. mellem Coop og OK og sikre medejerskabet mellem de to Amba’er. 

Helle Ringer Gudmand var også såkaldt post merger responsible i Salling Group efter koncernens opkøb af Tesco i Polen, der siden er blevet integreret i Netto. 

Hun ønsker kollegaerne i Coop ”en lidt mindre tumultarisk tid” oven på den nu godkendte aftale og de store omvæltninger, der blev meldt ud torsdag. 

Her kom det frem, at Coop vil afskedige 170 medarbejdere på sit hovedkontor i Albertslund, lukke onlineforretningen Coop.dk og 19 butikker, imens 35 andre vil blive frasolgt til Salling Group. 

Med Helle Ringer Gudmands opsigelse står Coop også til at blive en bæredygtighedschef fattigere. 

Koncernen har i forvejen ansat Anne Mette Brasen som ESG-chef og Thomas Roland, der har titlen CSR-chef. Tilbage i februar sagde koncernen farvel til Jonas Engberg, der indtil da havde fungeret som klimachef i Coop. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Photo: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også