Den nye indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) har efterhånden fået sat sig til rette i sin første ministerstol, og på skrivebordet ligger flere opgaver på detailområdet, som han hurtigt skal tage hånd om.

Øverst i bunken ligger regeringens forslag om et 5-årigt stop for nye store butiksområder uden for bymidterne – de såkaldte aflastningsområder – som Socialdemokratiet ellers selv var med til at bane vejen for med en ændring af planloven i 2017.

Ændringerne betød blandt andet, at de øvre begrænsninger på butikkers størrelse enten blev hævet eller sløjfet helt, mens flere kommuner fik muligheden for at etablere og udvide aflastningsområder – altså områder der ligger uden for bymidten med store butikslejemål, der typisk indtages af store kapitalkædebutikker.

Siden ændringen af planloven i 2017 er der ifølge en evaluering fra marts 2021 blevet udlagt lidt over 630.000 m² til nye butikker i aflastningsområder fordelt på 23 kommuner uden for hovedstadsområdet.

To måneder efter den evaluering vendte Socialdemokratiet på en tallerken i forhold til aflastningsområder, da partiet lancerede udspillet ”Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund”, hvori Socialdemokratiet foreslår et 5-årigt stop for nye aflastningsområder gældende fra 2023.

Da DetailWatch spørger indenrigs- og boligministeren, om det var en fejl at være med til at lempe planloven i 2017, svarer Christian Rabjerg Madsen følgende:

”Det er i hvert fald evident, at med den udvikling, der har været på området siden da, er det fornuftigt, at man indfører et stop, og det er selvfølgelig derfor, vi foreslår det. Så jeg håber, at man i forligskredsen noterer sig, at vi har behov for at gøre, hvad vi kan for at udvikle de her bymidter, og at et stop for aflastningsområderne vil være en god idé.”

”Ingen minister kan trylle”

Ændringerne af planloven – eller moderniseringen, som det blev kaldt af aftaleparterne – var en ”blå” aftale, der blev indgået af den daværende regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Skal Christian Rabjerg Madsen lykkes med at få S-regeringens 5-års-ønske igennem, skal han altså have overbevist alle de blå forligsparter om, at det er en god idé, og det er ministeren optimistisk omkring.

”Jamen jeg har jo som ny minister haft lejlighed til at kaste mig over forhandlingerne igen, og jeg oplever egentlig, at der er en lyst fra partierne til at lande en aftale, så jeg går til det med en optimisme og en tro på, at folkestyret igen kan levere en bred aftale,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Skal tidsplanen holde for regeringens udspil om stop for nye aflastningsområder – altså gældende fra 2023 – begynder der efterhånden at hvile et tidspres på den nye minister, men han holder fast i ambitionen.

”Det har vi spillet ud med, og det er vores intention, men vi er en mindretalsregering, så hvis ting skal føres ud i livet, så skal der være flere, der synes, det er en god idé, og det sidder vi og forhandler om nu.”

Kan andre partier, som ikke er med i forliget, komme med i det?

”Forliget er jo defineret, så de, jeg forhandler med nu, er mine forligspartnere, og det vil være naturligt, at man finder løsninger inden for forligsparterne. Ellers er det i hvert fald noget, man i forligskredsen skal være enige om. Det, jeg har mit fokus på nu, er at opnå enighed blandt de partier, som jeg har et forlig med om planloven.”

Er du stadig fortrøstningsfuld i forhold til at lande en aftale?

”Ingen minister kan jo trylle, men det, jeg kan gøre, er at skabe nogle gode rammer for, at vi kan lande en fornuftig aftale, som vi alle kan se os i, og det er jo det, der er min opgave nu, og den er jeg optimistisk omkring,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Forsøget med bymidter

Sikkert og vist er det dog, at der ikke lander en aftale inden sommerferien, men det betyder ikke, at ministeren kan begynde at finde ferietøjet frem.

Inden da skal ministeren i juni mødes med ordførerne fra partierne, som er med i den politiske aftale ”Mere liv i bymidter og landdistrikter” fra november.

Som en del af aftalen skal ti bymidter udvælges til en forsøgsordning, hvor de får del i en pengepulje og muligheden for at blive sat fri af gældende lovgivning, som kan være til hinder for at skabe liv i bymidterne. Et problem, som ministeren kan genkende fra sit eget liv.

”Jeg kan genkende det i statistikkerne, men jeg kan også genkende det fra mit eget liv. Jeg er selv opvokset i en mindre vestjysk by, hvor antallet af butikker og livet i midtbyen klart er blevet væsentligt mindre, end da jeg voksede op. Jeg kan også genkende det fra Kolding, hvor jeg er opstillet, hvor midtbyen er udfordret i forhold til tomme butikker, og så ser jeg det, når jeg er rundt i landet,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Interessen for forsøgsordningen har også været stor fra kommunerne, hvor 32 har afleveret en ansøgning om at komme med i forsøget – et antal, som ministeren anser som både godt og dårligt.

”Det er positivt på den måde, at der er mange kommuner, der ønsker at tage del i at udvikle noget, som kan komme alle til gavn på den lidt længere bane. At der er en appetit på at vende en udvikling, som har været udfordret nogle steder.”

”Det negative er, at det understreger, at der er et behov for at sikre, at de bymidter, vi har, bliver bedre og ikke steder, hvor der lukker butikker. Og det er vel også et bevis på, at den udvikling, vi har set, er noget, som alle er klar over,” siger indenrigs- og boligministeren.

Han henviser til de samme tal som sin forgænger – nemlig at siden 2006 er hver femte udvalgsvarebutik forsvundet, mens mere end hver tiende dagligvarebutik er lukket.

”De tal understreger behovet for at gentænke de dynamiske og gode bymidter. Det er virkelig en brændende platform, og jeg tror, at kommunerne kan se, at vi har et problem nu, hvor vi skal tænke nye løsninger. Gør vi ikke det, risikerer vi at få endnu større problemer,” siger Christian Rabjerg Madsen og henviser til den stigende handel på nettet.

”En aktør som Amazon er jo ikke rullet ud for alvor i Danmark, og nethandlen står ikke stille. Den vil formentlig blive større, mere effektiv, mere tilpasset den enkeltes behov og have mere aggressiv markedsføring. Så bymidterne er pressede af nethandlen og vil i fremtiden blive udsat for en endnu hårdere konkurrence, så det er nu, vi skal udtænke nye løsninger.”

De 32 kommuner, som har ansøgt om at komme med i forsøgsordningen, skal barberes ned til ti. Det sker, når ministeren mødes med forligsparternes ordførere og udvælger byerne på baggrund af kommunernes ansøgninger. Indenrigs- og Boligministeriet kan ikke oplyse en nærmere dato for, hvornår det sker, men at udvælgelsen sker i juni.

DetailWatch har tidligere skrevet en række artikler med fokus på butiksdød i bymidterne. Artiklerne kan du læse her:

Forsker hælder kommuners ønsker af brættet: ”Det vil udløse ramaskrig”

Kommuner søger løsninger: ”Butikker er over tid lukket, og byen er nu spredt”

Kaare Dybvad: ”Ikke nogen enkel opgave at få liv i bymidterne igen”

Stigende onlinehandel truer butikslivet i bymidterne – men kan også være redningen

Dansk Detail kritiserer kommuner for at vægte granittorv og gadelygter over handelsliv

Bymidter under pres: 80 pct. oplever butiksdød blandt landets kommuner