DetailWatch

Kommuner søger løsninger: ”Butikker er over tid lukket, og byen er nu spredt"

TEMA: FRIE BYMIDTER 32 kommuner kæmper om ti pladser i regeringens forsøgsordning, der bl.a. skal afhjælpe butiksdød i bymidter. Blandt ansøgerne går flere problemstillinger igen, viser rundspørge, DetailWatch har foretaget.

Brøndby Kommune håber at få Brøndby Strand med i forsøgsordningen. Bydelen har både udfordringer med et utrygt indkøbscenter og lokale borgere, der handler andre steder end i bymidten. | Foto: Brøndby Kommune.

En nedslidt eller fragmenteret bymidte. Detailhandel på tilbagegang. Et utrygt indkøbscenter.

Problemerne er mange blandt de 32 kommuner, der har ansøgt om at komme med i en 5-årig forsøgsordning med plads til ti kommuner, som kan sætte en bymidte fri af lovgivning og få del i en pengepulje.

DetailWatch har lavet en rundspørge hos de 32 kommuner og heraf har 12 givet indblik i, hvilke problemer de står med, og hvorfor de har ansøgt om at være med i forsøgsordningen.

Fælles for dem er, at de har byer, hvor centrum er blevet mere udkant, og butikslivet sivet til andre steder. Det vil regeringen imødegå med forsøget, der er en den af aftalen ‘Mere liv i bymidter og landdistrikter’ fra november sidste år.

Listen er lang over udfordringer i Brøndby Strand, hvor bymidten ifølge kommunen ”fremstår som et forsømt forstadscenter” med manglende opholdsrum og ”et halvtomt, nedslidt og utrygt indkøbscenter”.

”Vi har ansøgt om at få Brøndby Strand Bymidte med i forsøgsordningen, da denne bymidte står med nogle massive udfordringer, men samtidig også rummer kæmpestore potentialer for forbedring,” skriver Brøndby Kommune i svaret til DetailWatch.

Samtidig køber de fleste af bydelens borgere ind andre steder end i bymidten, der ifølge kommunen selv står for 39 pct. af handlen i bydelen.

Svage bymidter

En svag bymidte er generelt et gennemgående problem for kommunerne. I Kolding Kommune med byen Vamdrup, Silkeborg Kommune med byen Kjellerup, Aabenraa Kommune med Rødekro og Nordfyns Kommune med byen Otterup melder alle om en fragmenteret bymidte, der mangler sammenhæng.

”Bymidten og handlen har været et centralt fokus i bymidten og har strukket sig over et større areal. Butikker er over tid lukket, og byen er nu spredt og fragmenteret. Der er behov for at styrke centrum med funktioner eller muligheder, som kan samle byens borgere, styrke det tilfældige møde og de uformelle aktiviteter,” skriver Kolding Kommune om byen Vamdrup.

Det vil give en økonomisk håndsrækning til at fokusere på en bymidte med udfordringer

Mette Vagner, byplanlægger hos Billund Kommune

I Sønderborg Kommune er bymidten i Nordborg nedslidt, mens Grindsted bymidte ifølge byplanlægger hos Billund Kommune fremstår inaktiv og nogle steder med tomme og slidte facader. At blive en del af forsøgsordningen skal give kommunen en håndsrækning til at ændre på tingene.

”Det vil give en økonomisk håndsrækning til at fokusere på en bymidte med udfordringer og derudover give os mulighed for at tænke i alternative løsninger og samarbejdsformer. Målet med deltagelse i forsøgsordningen er at få skabt en mere aktiv, attraktiv og levende bymidte,” skriver Mette Vagner, byplanlægger hos Billund Kommune.

Den midtjyske kommune Ikast-Brande har ansøgt om at få byen Ikast med i forsøgsordningen, fordi ordningen ”rammer hovedet på sømmet” i forhold til problemstillingen for midtbyen, hvor detailhandlen ikke længere udgør omdrejningspunktet for bylivet. Problemet er blandt andet, at trafikken ikke længere kommer ind til bymidten.

”Byen har udviklet sig på en sådan måde, at en stor del af de naturlige transportruter bevæger sig uden om bykernen. Dvs. borgere, der tager på arbejde, kører deres børn i skole, køber ind m.m., ikke naturligt kommer forbi bymidten. Det er der både gode og dårlige effekter af, men på den negative sige giver dette mindre aktivitet og liv i bymidten,” skriver kommunen.

Godt initiativ, men...

Flere af kommunerne kalder forsøgsordningen for et godt initiativ, men enkelte har dog kritik af rammerne.

Én mener, at ti kommuner er for få, når kriterierne er, at feltet både skal være geografisk spredt, forskellige i størrelser og belyse forskellige problemstillinger.

Desuden mener en anden kommune, at det kan blive en udfordring, at en eventuel fritagelse fra lovgivning kun har en gyldighed på fem år, da projekter, der ikke er fuldt implementerede til den tid, vil skulle stoppes.

Den udlægning er kommunalforsker Roger Buch dog ikke enig i.

”Sådan bygges de her forsøgsordninger altid op. Hen mod slutningen laver man en evaluering, og hvis det viser sig, at nogle af idéerne er rigtig gode eller har potentiale, så vil man jo prøve at forlænge dem. Så de gode idéer skal nok overleve, og de dårlige idéer er måske allerede døde undervejs, så det ser jeg ikke som noget problem,” siger Roger Buch, forskningslektor i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Selvom 32 kommuner ønsker at være med i forsøgsordningen, er det kun plads til ti. DetailWatch har spurgt, om kommunerne ser det som et problem, at der ikke er plads til flere i ordningen. Det er dog et mindretal af de adspurgte, der mener dette. 6 ud af 16 adspurgte anser det som et problem.

De 32 kommuner bliver barberet ned til ti i løbet af juni. Herefter skal de udvalgte kommuner lave en kvalificeret ansøgning, som skal afleveres i januar 2023.

På baggrund af ansøgningerne skal Folketinget lovbehandle den lovgivning, der skal give kommunerne juridisk ret til at gennemføre forsøgene. Forsøgsperioden vil løbe fra 2024 til 2029.

DetailWatch har tidligere sat fokus på butiksdød i bymidterne. Artiklerne kan du læse her:

Bymidter under pres: 80 pct. oplever butiksdød blandt landets kommuner

Dansk Detail kritiserer kommuner for at vægte granittorv og gadelygter over handelsliv

Stigende onlinehandel truer butikslivet i bymidterne – men kan også være redningen

Kaare Dybvad: ”Ikke nogen enkel opgave at få liv i bymidterne igen”

Mere fra DetailWatch

Læs også

Relaterede