Butiksdød er fortsat en udfordring for kommuner rundt i landet.

I sidste uge kunne DetailWatch fortælle, at det er 80 pct. blandt landets kommuner, der i større eller mindre grad oplever udfordringer med butiksdød i bymidterne, hvilket har fået både brancheorganisationen Dansk Detail og Kommunernes Landsforening til at kalde på politisk handling.

DetailWatch har fremlagt tallene for indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), der ikke har haft mulighed for at stille op til et interview. I stedet har ministeren udarbejdet et skriftligt svar.

”Det overrasker mig ikke, at mange kommuner oplever butiksdød i bymidterne. De seneste års undersøgelser af detailhandlen har som bekendt vist en udvikling mod færre, men større butikker og en større andel af butikker uden for bymidterne, bl.a. som følge af øget internethandel og ændrede handelsmønstre.”

Netop stigende e-handel er den problematik, som hovedparten af kommunerne peger på som en årsag til, at handelslivet i bymidterne bliver klemt, ifølge DetailWatch’ undersøgelse. Det er dog også en udvikling, der rummer nye muligheder. Det er en strukturel udvikling, der ikke er lette svar på, men som kræver fokus, mener ministeren.

”Jeg synes, at det er en bekymrende udvikling med tomme bymidter – særligt uden for de større byer. Bymidterne i de mindre og mellemstore byer har en vigtig rolle som socialt mødested både for indbyggerne i byen og de omkringliggende landdistrikter og de forsyner ofte et større område med privat og offentlig service. Levende bymidter er derfor vigtige for at fastholde bosætning og erhvervsudvikling i landdistrikterne,” skriver Kaare Dybvad.

Åben for forslag

I november 2021 indgik regeringen en bred politisk aftale for netop at gøre op med butiksdød i bymidterne. I aftalen er der frem til 2027 afsat 180 mio. kr. til fornyelser af bymidter og placering af lokale velfærdscentre, som eksempelvis kan indeholde tandlæger, aktivitetscentre eller biblioteker. Pengene fordeles på baggrund af ansøgninger fra kommunerne, der dog selv skal stå for 40 pct. af finansieringen.

Som en del af aftalen skal ti danske byer deles om 130 mio. kr. og ”sættes fri” af den gældende lovgivning og derigennem ”afprøve nytænkende og innovative tiltag.”

Aftalen møder ikke stor begejstring hos hverken Dansk Detail eller Kommunernes Landsforening. KL mener, at initiativerne er fine, men alt for små til at gøre nogen nævneværdig forskel, mens Dansk Detail kritiserer aftalen for at fokusere for meget på rammerne for detailhandlen i stedet for at fokusere på, hvordan der reelt skabes vækst for butikkerne.

”Der snakker man langt fra hinanden, i forhold til hvad der er væsentligt at fokusere på. Flere af vores medlemmer i Dansk Detail og Danske Handelsbyer siger, at det er ikke ny granit eller nye lygtepæle, de har behov for. Det kan der selvfølgelig være i nogle byer, men generelt set virker det, som om kommunerne skal bruge noget håndgribeligt, der kan vise, hvad pengene er blevet brugt til, så det er ikke noget, mine medlemmer går og klapper i hænderne over,” sagde Nikolai Klausen, direktør i Dansk Detail, torsdag.

Det er dog ikke en kritik, som Kaare Dybvad er enig i.

”Der afsættes målrettet midler til, at flere af landets mindre og mellemstore byer kan arbejde med fornyelse af deres bymidter, såvel de ti bymidter, som kommer til at indgå i forsøgsordningen, som landets mindre og mellemstore byer generelt. Disse midler skal netop ikke kun anvendes til fysiske forbedringer i bymidterne, men skal bl.a. bruges til placering af lokale velfærdscentre i bymidterne og til at igangsætte forsøg med nye samarbejdsformer, der kan være med til at sikre en samlet og kontinuerlig indsats i bymidten.”

Kaare Dybvad peger på, at forsøget med at sætte ti bymidter fri af eksisterende lovgivning, der er en del af initiativet, skal bane vej for nye løsninger, der er kan implementeres andre steder.

”Det er helt klart ikke nogen enkel opgave at få liv i bymidterne igen. Derfor har vi i regeringen også været optaget af at følge op på de anbefalinger, som partnerskabet om levende bymidter kom med i 2020. Vi er også villige til at tage nye initiativer, hvis interessenterne har flere gode forslag,” skriver indenrigs- og boligministeren.

Partnerskaber mod butiksdød

I DetailWatch’ rundspørge svarer 32 pct. af kommunerne, at problemet med butiksdød er vokset de seneste år, mens knap halvdelen af kommunerne svarer, at problemet er uændret.

Ifølge bolig- og indenrigsministeren har regeringen dog et stort fokus på at styrke bymidterne. Han henviser til flere politiske tiltag inden for de seneste to år.

I august 2020 nedsatte regeringen projektet ”Partnerskab for levende bymidter”, hvor en række fagfolk skulle gennemgå danske og udenlandske erfaringer med at udvikle og fastholde levende bymidter.

Som en del af projektet blev butiksudviklingen i Danmark kortlagt. Her lød tallene, at siden 2006 er hver femte udvalgsvarebutik forsvundet, mens mere end hver tiende dagligvarebutik er lukket.

Projektet mundede ud i en rapport, der konkluderede, at ”der ikke er én korrekt og ufejlbarlig løsning”, men rapporten kom med i alt 12 anbefalinger til, hvordan butiksdød i bymidterne kan mindskes. Blandt hovedkonklusionerne lød, at der bør indgås flere frivillige samarbejder mellem private og det offentlige om at udvikle bymidterne.

Som en del af forløbet er fem byer på baggrund af ansøgninger blevet udvalgt til at teste anbefalingerne i praksis. Det blev byerne Rødekro, Vojens, Lemvig, Vordingborg og Ringsted, som i november 2021 blev udvalgt som testbyer – et forløb, der løber over et år til november 2022.

Konklusionerne fra rapporten blev fulgt op med udspillet ”Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund”, hvor regeringen foreslog at afsætte nye midler til fornyelse af bymidter, indføre et krav om strategisk planlægning for bymidterne og et 5-årigt stop for udlæg af aflastningsområder. Det er områder, hvor kommunerne kan lægge butikker i udkanten af byen – ofte på indfaldsveje – hvor formålet er at aflaste bymidterne for trafik.

Men aflastningsområderne er samtidig med til at dræne bymidterne for butiksliv – i DetailWatch’ undersøgelse peger 30 pct. på konkurrence fra nærliggende storcentre som en årsag til mindre butiksliv i bymidterne, mens 28 pct. samtidig peger på manglende interesse fra detailkæder.

Kaare Dybvad peger på den allerede nævnte politiske aftale fra november 2021, som har mødt kritik fra Dansk Detail og Kommunernes Landsforening, som et eksempel på, at regeringen har fokus på problematikken med butiksdød i bymidterne.

”Regeringen har således både afsat midler og åbnet for at ændre lovgivningen på en række områder,” konkluderer Kaare Dybvad.

Som en del af aftalen fra november skal yderligere ti byer ”sættes fri” af lovgivning og deles om 130 mio. kr. over en årrække.

Kommunerne har frem til 25. april for at ansøge om at blive en del af forsøgsordningen.

Stigende onlinehandel truer butikslivet i bymidterne - men kan også være redningen

Dansk Detail kritiserer kommuner for at vægte granittorv og gadelygter over handelsliv

Bymidter under pres: 80 pct. oplever butiksdød blandt landets kommuner