En del af Watch Medier

DetailWatchmandag30. januar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Elektronik
  • Sport og Fritid
05.04.2022kl. 07.54

Kaare Dybvad: "Ikke nogen enkel opgave at få liv i bymidterne igen"

TEMA: Handelsliv eller butiksdød? Bolig- og indenrigsministeren peger på initiativer og en politisk aftale fra sidste år som mulige løsninger på butiksdød i bymidterne, men erkender samtidig, at det ikke er nogen enkel opgave. ”Vi er villige til at tage nye initiativer, hvis interessenterne har flere gode forslag.”
Foto: Thomas Sjørup
AF JENS BETAK NIELSEN, RESEARCH JENS RUSKOV

Butiksdød er fortsat en udfordring for kommuner rundt i landet.

I sidste uge kunne DetailWatch fortælle, at det er 80 pct. blandt landets kommuner, der i større eller mindre grad oplever udfordringer med butiksdød i bymidterne, hvilket har fået både brancheorganisationen Dansk Detail og Kommunernes Landsforening til at kalde på politisk handling.

DetailWatch har fremlagt tallene for indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), der ikke har haft mulighed for at stille op til et interview. I stedet har ministeren udarbejdet et skriftligt svar.

”Det overrasker mig ikke, at mange kommuner oplever butiksdød i bymidterne. De seneste års undersøgelser af detailhandlen har som bekendt vist en udvikling mod færre, men større butikker og en større andel af butikker uden for bymidterne, bl.a. som følge af øget internethandel og ændrede handelsmønstre.”

Netop stigende e-handel er den problematik, som hovedparten af kommunerne peger på som en årsag til, at handelslivet i bymidterne bliver klemt, ifølge DetailWatch’ undersøgelse. Det er dog også en udvikling, der rummer nye muligheder. Det er en strukturel udvikling, der ikke er lette svar på, men som kræver fokus, mener ministeren.

TEMA: Handelsliv eller butiksdød?

  • Folketinget indgik i november en aftale under overskriften ”Mere liv i bymidter og landdistrikter”, der bl.a. skal bekæmpe fænomenet ’donutbyer’.
  • Men hvor stort er problemet omkring butiksdød i bymidterne i landets handelsbyer, hvad er årsagen og hvilke løsninger er der? Det kigger DetailWatch på i denne artikelrække.
  • Artiklerne bygger bl.a. på en spørgeundersøgelse, DetailWatch har foretaget i februar blandt landets kommuner, og som mere end halvdelen har bidraget til.
  • ”Jeg synes, at det er en bekymrende udvikling med tomme bymidter – særligt uden for de større byer. Bymidterne i de mindre og mellemstore byer har en vigtig rolle som socialt mødested både for indbyggerne i byen og de omkringliggende landdistrikter og de forsyner ofte et større område med privat og offentlig service. Levende bymidter er derfor vigtige for at fastholde bosætning og erhvervsudvikling i landdistrikterne,” skriver Kaare Dybvad.

    Åben for forslag

    I november 2021 indgik regeringen en bred politisk aftale for netop at gøre op med butiksdød i bymidterne. I aftalen er der frem til 2027 afsat 180 mio. kr. til fornyelser af bymidter og placering af lokale velfærdscentre, som eksempelvis kan indeholde tandlæger, aktivitetscentre eller biblioteker. Pengene fordeles på baggrund af ansøgninger fra kommunerne, der dog selv skal stå for 40 pct. af finansieringen.

    Som en del af aftalen skal ti danske byer deles om 130 mio. kr. og ”sættes fri” af den gældende lovgivning og derigennem ”afprøve nytænkende og innovative tiltag.”

    Aftalen møder ikke stor begejstring hos hverken Dansk Detail eller Kommunernes Landsforening. KL mener, at initiativerne er fine, men alt for små til at gøre nogen nævneværdig forskel, mens Dansk Detail kritiserer aftalen for at fokusere for meget på rammerne for detailhandlen i stedet for at fokusere på, hvordan der reelt skabes vækst for butikkerne.

    ”Der snakker man langt fra hinanden, i forhold til hvad der er væsentligt at fokusere på. Flere af vores medlemmer i Dansk Detail og Danske Handelsbyer siger, at det er ikke ny granit eller nye lygtepæle, de har behov for. Det kan der selvfølgelig være i nogle byer, men generelt set virker det, som om kommunerne skal bruge noget håndgribeligt, der kan vise, hvad pengene er blevet brugt til, så det er ikke noget, mine medlemmer går og klapper i hænderne over,” sagde Nikolai Klausen, direktør i Dansk Detail, torsdag.

    Det er dog ikke en kritik, som Kaare Dybvad er enig i.

    ”Der afsættes målrettet midler til, at flere af landets mindre og mellemstore byer kan arbejde med fornyelse af deres bymidter, såvel de ti bymidter, som kommer til at indgå i forsøgsordningen, som landets mindre og mellemstore byer generelt. Disse midler skal netop ikke kun anvendes til fysiske forbedringer i bymidterne, men skal bl.a. bruges til placering af lokale velfærdscentre i bymidterne og til at igangsætte forsøg med nye samarbejdsformer, der kan være med til at sikre en samlet og kontinuerlig indsats i bymidten.”

    Kaare Dybvad peger på, at forsøget med at sætte ti bymidter fri af eksisterende lovgivning, der er en del af initiativet, skal bane vej for nye løsninger, der er kan implementeres andre steder.

    ”Det er helt klart ikke nogen enkel opgave at få liv i bymidterne igen. Derfor har vi i regeringen også været optaget af at følge op på de anbefalinger, som partnerskabet om levende bymidter kom med i 2020. Vi er også villige til at tage nye initiativer, hvis interessenterne har flere gode forslag,” skriver indenrigs- og boligministeren.

    Partnerskaber mod butiksdød

    I DetailWatch’ rundspørge svarer 32 pct. af kommunerne, at problemet med butiksdød er vokset de seneste år, mens knap halvdelen af kommunerne svarer, at problemet er uændret.

    Ifølge bolig- og indenrigsministeren har regeringen dog et stort fokus på at styrke bymidterne. Han henviser til flere politiske tiltag inden for de seneste to år.

    I august 2020 nedsatte regeringen projektet ”Partnerskab for levende bymidter”, hvor en række fagfolk skulle gennemgå danske og udenlandske erfaringer med at udvikle og fastholde levende bymidter.

    Som en del af projektet blev butiksudviklingen i Danmark kortlagt. Her lød tallene, at siden 2006 er hver femte udvalgsvarebutik forsvundet, mens mere end hver tiende dagligvarebutik er lukket.

    Projektet mundede ud i en rapport, der konkluderede, at ”der ikke er én korrekt og ufejlbarlig løsning”, men rapporten kom med i alt 12 anbefalinger til, hvordan butiksdød i bymidterne kan mindskes. Blandt hovedkonklusionerne lød, at der bør indgås flere frivillige samarbejder mellem private og det offentlige om at udvikle bymidterne.

    Som en del af forløbet er fem byer på baggrund af ansøgninger blevet udvalgt til at teste anbefalingerne i praksis. Det blev byerne Rødekro, Vojens, Lemvig, Vordingborg og Ringsted, som i november 2021 blev udvalgt som testbyer – et forløb, der løber over et år til november 2022.

    Anbefalinger fra ’Partnerskaber for Levende Bymidter’

    • Flere frivillige privat-offentlige bymidtesamarbejder

    Et tæt samarbejde mellem byens private og offentlige aktører er helt afgørende for at fremme levende bymidter. Bredt forankrede, formaliserede frivillige bymidtesamarbejder er en central nøgle til fremtidssikring af bymidterne. For at fremme, at der indgås flere frivillige privat-offentlige bymidtesamarbejder, opfordres regeringen til at formidle potentialet i at indgå brede og formelle bymidtesamarbejder og stille vejledning og værktøjer til rådighed.

    • Nyt videnscenter for danske midtbyer

    For at sikre kompetenceudvikling, vidensdeling og rådgivning af de danske bymidtesamarbejder bør de centrale aktører gå sammen om at udvikle og oprette et nationalt medlemsfinansieret rådgivnings- og videncenter. Staten bør bidrage økonomisk til etablering af videnscentret. Formålet med videnscentret bør primært være at understøtte indgåelse af privat-offentlige bysamarbejder mhp. at skabe levende bymidter. Dette kan fx foregå ved at opsamle og formidle viden og erfaringer om bysamarbejder, tilbyde rådgivning og gennemføre kompetenceudviklings- og uddannelsesforløb. Videnscentret vil dog også kunne opsamle øvrig viden om udviklingen i bymidterne og tilbyde rådgivning inden for andre emneområder end bysamarbejder.

    • Aktivere brancheforeninger og butikskæder i udviklingen af bymidter

    Samarbejdet og dialogen med brancheforeninger og store butikskæder bør styrkes for at sikre, at de tilskynder de lokale butikker til at indgå i lokale bymidtesamarbejder. Lokalt bør der tages afsæt i at styrke bymidternes handelsmiljøer og i forretningernes businesscases.

    • Helhedsorienteret strategi for levende bymidter

    For at sikre langsigtet lokalpolitisk fokus på bymidten bør kommunerne sikre en helhedsorienteret strategi for bymidten med henblik på at styrke dialog og koordinering af bymidteindsatsen i kommunen. Det kan fx ske i form af et fælles strategisk ophæng for de eksisterende erhvervs- og turismestrategier og planlægningen for detailhandel i form af en strategisk udviklingsplan eller gennem en større samtænkning af de eksisterende strategier og planer.

    • Løbende opfølgning på udviklingen i bymidterne

    Staten bør følge udviklingen i bymidterne tæt, herunder udbredelsen og konsekvenser af de udlagte aflastningsområder og effekterne af corona, og løbende overveje behovet for justering af planlovens detailhandelsregler. Detailhandelsredegørelsen, som udarbejdes hvert 4. år, bør fremover obligatorisk indeholde en opfølgning på udviklingen i bymidterne.

    • EU-Strukturfondsmidler til levende bymidter

    Regeringen opfordres til at formulere programmerne for EU’s strukturfonde 2021-2027, så de kan understøtte oprettelse af frivillige privat-offentlige bymidtesamarbejder og andre indsatser for levende bymidter.

    • Nye byfornyelsesmidler til levende bymidter

    Regeringen bør styrke omstillingen af bymidterne gennem nye byfornyelsesmidler fx med henblik på at udnytte potentialet i bevaringsværdige ejendomme eller skabe nye multifunktionelle mødesteder.

    • Flere offentlige bylivsskabende funktioner i bymidterne

    Levende bymidter skal styrkes ved at fremme beslutninger om placering af offentlige bylivsskabende funktioner i bymidten, fx uddannelsesinstitutioner, bibliotek, sundhedshus eller kultur-, fritids- og foreningsfunktioner.

    • Styrke bymidteerhvervet gennem erhvervsfremmesystemet

    For at styrke nye forretningsmodeller og innovation skal det sammenhængende erhvervsfremmesystem have et specifikt fokus på levende bymidter som en fællesnævner for projekter og indsatser for bymidteerhvervene, evt. i sammenhæng med de eksisterende turismeindsatser. Erhvervshusene skal have de rette kompetencer på området. Vejledningen til bymidteerhvervene vedr. ansøgning om erhvervsfremmemidler skal styrkes og tilpasses målgruppen.

    • Professionalisering af erhvervsfremme-ansøgninger

    For at sikre udvikling af bymidteerhvervene mht. fx digitalisering og nye forretningsmodeller, bør det lokale erhverv og den lokale erhvervsservice gå sammen i partnerskaber om at søge erhvervsfremmemidler.

    • Aktivere ejendomsejere i udviklingen af bymidten

    Ejendomsejerne er væsentlige aktører i omstillingen af bymidterne. For at sikre tættere inddragelse og aktivering af ejendomsejere skal der i højere grad tages udgangspunkt i deres forretningsmodel fx gennem værktøjer og kompetencer til at forberede dialogen med ejendomsejerne.

    • Øget data- og vidensdeling

    Staten bør i højere grad stille data og viden til rådighed. Det kan være data om befolkningsudvikling, udvikling i detailhandel og forbrug, turisme- og erhvervsudvikling. Det er afgørende med præcise og aktuelle data på by- og kommuneniveau.

    Konklusionerne fra rapporten blev fulgt op med udspillet ”Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund”, hvor regeringen foreslog at afsætte nye midler til fornyelse af bymidter, indføre et krav om strategisk planlægning for bymidterne og et 5-årigt stop for udlæg af aflastningsområder. Det er områder, hvor kommunerne kan lægge butikker i udkanten af byen – ofte på indfaldsveje – hvor formålet er at aflaste bymidterne for trafik.

    Men aflastningsområderne er samtidig med til at dræne bymidterne for butiksliv – i DetailWatch’ undersøgelse peger 30 pct. på konkurrence fra nærliggende storcentre som en årsag til mindre butiksliv i bymidterne, mens 28 pct. samtidig peger på manglende interesse fra detailkæder.

    Kaare Dybvad peger på den allerede nævnte politiske aftale fra november 2021, som har mødt kritik fra Dansk Detail og Kommunernes Landsforening, som et eksempel på, at regeringen har fokus på problematikken med butiksdød i bymidterne.

    ”Regeringen har således både afsat midler og åbnet for at ændre lovgivningen på en række områder,” konkluderer Kaare Dybvad.

    Som en del af aftalen fra november skal yderligere ti byer ”sættes fri” af lovgivning og deles om 130 mio. kr. over en årrække.

    Kommunerne har frem til 25. april for at ansøge om at blive en del af forsøgsordningen.

    Stigende onlinehandel truer butikslivet i bymidterne - men kan også være redningen

    Dansk Detail kritiserer kommuner for at vægte granittorv og gadelygter over handelsliv

    Bymidter under pres: 80 pct. oplever butiksdød blandt landets kommuner

    Relaterede artikler:

    • Flemming Merrild, indehaver af Kop og Kande i Ringkøbing, har oplevet stor succes med onlinesalg. | Foto: PR

      Stigende onlinehandel truer butikslivet i bymidterne – men kan også være redningen

    • Nikolai Klausen er branchedirektør hos Dansk Detail. | Foto: Dansk Erhverv/PR

      Dansk Detail kritiserer kommuner for at vægte granittorv og gadelygter over handelsliv

      For abonnenter

    • Mange kommuner oplever udfordringer med tomme butikker i bymidterne. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

      Bymidter under pres: 80 pct. oplever butiksdød blandt landets kommuner

      For abonnenter

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

    !
    Nyhedsbrevsvilkår

    Forsiden lige nu

    Foto: Marie Ravn / Ritzau Scanpix
    Nyheder

    Trods dyk i julesalget forventer danske Georg Jensen bedre tider

    Den danske designvirksomhed Georg Jensen A/S løftede omsætningen globalt med 6 pct. i fjor – trods salgsdyk i årets sidste kvartal. 
    • Året der gik i detailbranchen: Her er de største historier fra 2022
    • Dansk designfirma med mere end 250 års historie når rekordresultat

    For abonnenter

    Photo: Pr / Dagrofa
    Dagligvarer

    Dagligvarekæde vil åbne flere takeaway-steder i landet

    Foto: Jonas Olufson / Ritzau Scanpix
    Mode og Velvære

    Hvelplund-direktør forsigtig optimistisk efter kinesisk corona-lempelse

    For abonnenter

    Foto: Andrew Kelly
    Sport og Fritid

    Lego-konkurrent fyrer mere end hver sjette medarbejder

    Sille Pedersen og Søren Kirkegaard står bag flere selskaber. Salget tog for alvor fart, da de begyndte at sælge kulørte foldekasser. | Foto: Casper Dalhoff
    DetailWatch

    Iværksætterduo udbygger kerneforretning med foldekasser

    For abonnenter

    Foto: CHRISTIAN HARTMANN/REUTERS / Ritzau Scanpix
    Mode og Velvære

    Fransk luksuskæmpe præsterer bedste omsætning nogensinde

    For abonnenter

    Læs også

    Aldi trækker sig ud af Danmark i løbet af 2023, meddelte den tyskejede dagligvarekæde i december. | Foto: Christian Lykking/ERH
    DetailWatch

    Aldi starter ophørsudsalg i Danmark inden lukning

    Dagligvarekæden Aldi skyder gang i et ophørsudsalg med rabatter på op til 70 pct., før den planlagte lukning af alle danske butikker i løbet af 2023.

    For abonnenter

    Pure Kids hovedbrand er Racoon Outdoor, der bl.a. designer og producerer flyverdragter til børn. | Foto: PR/Pure Kids
    DetailWatch

    Børnetøjsfirma opsiger alle ansatte efter opbremsning i tysk vækst

    År med underskud og en svagere udvikling end ventet på det tyske marked får firmaet Pure Kids til at skære ”ind til benet” og søge partnerskaber for at videreføre forretningen. Direktør afviser konkurs.

    For abonnenter

    Jesper Lund (t.h.) har været adm. direktør i Lars Larsen Group siden starten af 2020. Jacob Brunsborg (t.v.) er medejer af selskabet sammen med resten af Brunsborg-familien. | Foto: Joachim Ladefoged
    DetailWatch

    Lars Larsen Group samler detailselskaber under én paraply: Sådan går det dem

    Lars Larsen Groups bolig- og møbelselskaber solgte for et rekordhøjt beløb i 2021/22. Men stigende råvarepriser og faldende efterspørgsel ramte bundlinjen i flere selskaber. Få overblikket her.

    For abonnenter

    Seneste nyt

    • Dagligvarekæde vil åbne flere takeaway-steder i landet – 29. jan.
    • Lego-konkurrent fyrer mere end hver sjette medarbejder – 29. jan.
    • Fransk luksuskæmpe præsterer bedste omsætning nogensinde – 29. jan.
    • Trods dyk i julesalget forventer danske Georg Jensen bedre tider – 27. jan.
    • Hvelplund-direktør forsigtig optimistisk efter kinesisk corona-lempelse – 27. jan.
    • Flere Aldi-butikker melder om udsolgt og lukker før tid – 27. jan.
    • Medvinden er vendt for den danske skoindustri – 27. jan.
    • Iværksætterduo udbygger kerneforretning med foldekasser – 27. jan.
    • Analyse: Dansk mode står solidt – med lav sigtbarhed og nye krav – 27. jan.
    • Hanstholm Køkken havde fremgang op til lukning: ”Afmatning” rammer – 27. jan.
    • Lars Larsen Group samler detailselskaber under én paraply: Sådan går det dem – 27. jan.
    • Modefirmaer får opkøbstilbud på stribe – 27. jan.
    • Rema 1000 trækker sig fra al handel med Skare Meat Packers – 27. jan.
    • Shoppingcenter ved Aarhus solgt med heftig rabat – 27. jan.
    • Asos hyrer profil ind til at rydde op i finanserne – 27. jan.
    Flere nyheder

    Watch Job

    • Centerdirektør til Sønderborg

    • People and Operations Partner

    • Jurister søges til Corporate Legal i Danmarks Eksport & Investeringsfond

    • Regnskabs-/økonomichef

    • Business Controller til DAHL Advokatpartnerselskab i Jylland

    Se flere jobs

    Kolofon

    DetailWatch
    Søg

    Sektioner

    • E-commerce
    • Dagligvarer
    • Bolig og Design
    • Mode og Velvære
    • Elektronik
    • Sport og Fritid
    • Sitemap
    • RSS feeds

    Redaktør

    Louise Reseke

    lr@detailwatch.dk

    Tlf.: +45 3330 8450

    Ansv. chefredaktør

    Anders Heering

    Udgiver

    JP/Politikens Hus A/S

    Annonceafdeling

    annoncering@infowatch.dk

    Tlf.: +45 7060 5381

    Annoncering

    Jobannoncering

    job@infowatch.dk

    Tlf.: +45 7060 5381

    Job

    Abonnement

    Prøv DetailWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

    detailwatch@infowatch.dk

    Tlf.: +45 7060 5381

    Læs mere om abonnement her

    Adresse

    DetailWatch

    Rådhuspladsen 37

    1785 København V

    Tlf.: +45 3330 8450

    Retningslinjer

    • Persondatapolitik

    Copyright © DetailWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

    Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
    Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

    Med venlig hilsen,
    DetailWatch

    Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge