DetailWatch

Forsker hælder kommuners ønsker af brættet: "Det vil udløse ramaskrig"

Tema: Frie bymidter En stribe kommuner vil gerne kunne fravige fra regler mod samarbejder mellem det offentlige og private for at genoplive bymidten i ny forsøgsordning. Kommunalforsker advarer mod at give kommunerne frit spil og påpeger, at der vil være tabere. Minister anerkender, at der vil være fravalg, men ”meningen er at samle erfaringer,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Foto: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

32 kommuner kæmper i øjeblikket om at få én af de ti pladser i en forsøgsordning, hvor ti bymidter i Danmark får del i en pengepulje og samtidig har muligheden for at sættes fri af gældende lovgivning, der kan være til hinder for handelslivet i bymidten.

Men hvilke regler og love vil kommunerne især gerne af med for at få butiks- og beboerliv til at blomstre igen, hvis de bliver en del af forsøget? Det har DetailWatch spurgt de 32 kommuner om gennem en spørgeskemaundersøgelse.

14 kommuner har svaret på spørgsmålet, og langt størstedelen nævner den såkaldte kommunalfuldmagt som en usikkerhed eller hæmsko i byudviklingen, fordi den begrænser økonomiske samarbejder mellem kommunerne og private aktører.

Blankochecks og ”The wild west”

Kommunalfuldmagten er ikke en lov, men en samling af regler for de opgaver, som kommuner over tid har taget til sig, men som de ikke er forpligtede til gennem lovgivning.

”Kommunalfuldmagten er en tradition udviklet over tid, som beskriver, hvordan kommuner kan få lov til at gøre ting, som de ikke er forpligtede til ifølge lovgivningen. Så det er egentlig en blankocheck til, at kommuner må gøre ting, som ikke ligger i lovgivningen,” siger Roger Buch, centerleder og kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og fortsætter:

”Men hæmskoen er, at der i den tradition også er udviklet nogle tilsvarende regler for, hvad man skal leve op til, før man må gøre det. Så det er altså en blankocheck med en hel masse begrænsninger.”

Et kriterium er eksempelvis, at det skal være til gavn for borgerne bredt, og det mest relevante kriterium i denne sammenhæng er, at det ikke må være konkurrenceforvridende. Kommunerne må altså ikke gå enkelte private virksomheder i bedene eller give særlige fordele til private virksomheder.

Roger Buch har meget svært ved at se det realistiske eller positive ved, at kommunerne skal kunne fravige de regler med den nye forsøgsordning.

”Det er i virkeligheden nok umuligt at frisætte kommunerne for det, fordi så vil det nemlig blive en blankocheck, og så vil det blive lidt ”the wild west”, og jeg har meget svært ved at se det positive i det, fordi hvis kommunerne begynder at få frit spil til at bruge penge til fordel for lokale virksomheder i bymidterne for at få gang i den, så vil der jo være nogle tabere,” siger Roger Buch og fortsætter:

Jeg anerkender, at man i sagens natur gør forskel, men jeg synes bare, at det vigtige er, at vi får tænkt os grundigt om og får afprøvet de gode idéer

Christian Rabjerg Madsen, Indenrigs- og Boligminister

”En oplagt konfliktlinje går jo mellem bymidterne og storcentrene, som typisk ligger i forstæderne. Og det er klart, at det vil udløse et ramaskrig fra storcentrene, hvis der bare bliver givet lods, og man begynder at kunne pumpe penge ind i centrum. For det andet vil der også være en masse andre byer – også inden for kommunegrænserne – som alle i et vist omfang kæmper med problemer for detailhandlen i centrum. Det vil jo igen udløse vilde protester,” siger Roger Buch.

Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, er enig med Roger Buch i, at det er tvivlsomt, hvorvidt kommunerne kan få dispensation fra kommunalfuldmagten. Professoren er også enig i, at kommunerne ikke må kunne mistænkes for at give skjult støtte til private, som kan skævvride konkurrencen.

”Men jeg vurderer samtidig, at det er vigtigt at forsøge på at sætte kommunerne fri og at stimulere initiativer også på dette felt. Hvis ikke kommunerne kan tage initiativer til at vende en lokal udvikling og have visioner for bymidten, hvem skulle så kunne gøre det? Kommunerne skal under alle omstændigheder afveje lokale interesser. Det har de også gjort ved at tilskynde til dannelsen af storcentre,” påpeger Kurt Klaudi Klausen.

Vindere og tabere

I Indenrigs- og Boligministeriet sidder den nyligt tiltrådte minister, Christian Rabjerg Madsen (S), der tog over efter Kaare Dybvad 2. maj.

Den nye Indenrigs- og Boligminister ser ikke noget problem i de forpligtende samarbejder mellem kommuner og private aktører.

”Jeg synes ikke, at det er et afgørende argument forstået på den måde, at de her frisættelser går jo ikke ind og tilgodeser en enkelt branche eller en enkelt butik. Det er initiativer, som frisætter hele bymidter,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Men når kommunerne skal indgå forpligtende samarbejder med private aktører, så vil der jo samtidig være nogle, der bliver valgt fra. Er det ikke forskelsbehandling?

”Der vil sikkert være nogle samarbejder, hvor man skal forholde sig til, hvem man vil samarbejde med, men jeg vil bare stadig holde fast i, at det ikke er en favorisering af en enkelt butik eller en enkelt branche.”

Hvad med de bymidter, der oplever problemer, men som ikke kommer med i forsøgsordningen?

”Det vil være en forskel på de bymidter, der kommer med og de bymidter, der ikke kommer med. Jeg mener bare, at det vigtige er, at vi prøver nogle initiativer af for at se, om det kan udbredes til resten af landet, og det ligger jo næsten i tankegangen, at det må man gøre i nogle afgrænsede områder først for at samle erfaringer.”

”Jeg anerkender selvfølgelig, at når man udvælger ti, så er der samtidig nogle, man ikke vælger. Så jeg anerkender, at man i sagens natur gør forskel, men jeg synes bare, at det vigtige er, at vi får tænkt os grundigt om og får afprøvet de gode idéer, der helt sikker er derude, så vi i fremtiden for flere levende bymidter,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Foregangsbyer?

Et af hovedargumenterne for forsøgsordningen er, som Christian Rabjerg Madsen også nævner, at man kan bruge erfaringerne fra forsøget til at brede ud til resten af landet.

Det argument køber kommunalforsker Roger Buch i forbindelse med de fleste forsøgsordninger.

”Det er hele grundtanken i frikommuneforsøgene – og også andre forsøg, som drives rundt omkring, og det er jo en rigtig god idé for at finde gode måder at gøre tingene på,” siger Roger Buch.

Han har dog svært ved at forestille sig, hvordan erfaringerne fra netop denne forsøgsordning kan bredes ud til resten af landet.

”De ti byer, der bliver sat fri, vil sikkert få liv i bymidterne. Til gengæld er der så måske lukket tre butikker ude i storcentret, og der er lukket to butikker i nabobyen. Det kan vi jo ikke kopiere, fordi detailhandlen er jo i en vis forstand et nulsumsspil. Man kan flytte rundt på forbruget, men med dette forsøg kan man jo ikke rykke afgørende på det samlede forbrug fra danskerne,” argumenterer Roger Buch.

Det mener Christian Rabjerg Madsen dog er en forfejlet måde at se det på.

”Det er ikke givet, at det er et nulsumsspil, og så er det vel også helt evident, at der er en betydelig del af den handel, der foregår i dag, som foregår på udenlandske hjemmesider og for udenlandske aktører.

”Og så er det jo ikke alene et spørgsmål om antallet af butikker i en by. Det er et spørgsmål om, hvordan man samtænker butikker med foreningslivet, sociale aktiviteter, velfærdstilbud osv., hvor man får noget synergi i det. Så jeg synes, det er en forfejlet måde at se potentialet i det her initiativ,” siger Christian Rabjerg Madsen.

De 32 kommuner, der har ansøgt om at blive en del af forsøgsordningen, bliver i juni barberet ned til ti. Herefter skal de udvalgte kommuner lave en kvalificeret ansøgning, som skal afleveres i januar 2023.

På baggrund af ansøgningerne skal Folketinget lovbehandle den lovgivning, der skal give kommunerne juridisk ret til at gennemføre forsøgene. Forsøgsperioden vil løbe fra 2024 til 2029.

DetailWatch har tidligere sat fokus på butiksdød i bymidterne. Artiklerne kan du læse her:

Kommuner søger løsninger: ”Butikker er over tid lukket, og byen er nu spredt”

Kaare Dybvad: ”Ikke nogen enkel opgave at få liv i bymidterne igen”

Stigende onlinehandel truer butikslivet i bymidterne – men kan også være redningen

Dansk Detail kritiserer kommuner for at vægte granittorv og gadelygter over handelsliv

Bymidter under pres: 80 pct. oplever butiksdød blandt landets kommuner

Mere fra DetailWatch

Dagli' Brugsen lukker yderligere to butikker

Dagli’ Brugsen føjer yderligere to butikker i provinsen til listen over butikker, der skal lukkes i den kommende tid. I forvejen havde dagligvarekæden meddelt, at fire butikker lukkes.

Læs også

Relaterede