Zalando øjner målstreg for flere kvinder i ledelsen, men udskyder en anden

Den tyske modekoncern har ifølge en ny diversitet og inklusionsrapport øget andellen af kvinder i ledende stillinger og tekniske roller, men halter stadig efter én af sine to målsætninger.
Foto: Jens Kalaene/AP/Ritzau Scanpix/AP
Foto: Jens Kalaene/AP/Ritzau Scanpix/AP

Zalando har øget andelen af kvinder i lederstillinger med 2,3 procentpoint i det forgangne år, så 37,5 pct. af alle ledende roller nu besættes af kvinder.

Det viser en ny rapport for diversitet og inklusion, som Zalando udgiver en gang årligt.

Samtidig er andelen af kvinder i tekniske roller også vokset med 3,6 procentpoint til 24,8 pct.

”Jeg er stolt af de skridt, vi har taget i de seneste år, men vi stopper ikke her. Vi er overbevist om, at vi kan gøre det bedre, og vi vil fortsætte med at investere og opbygge et inkluderende udgangspunkt for mode for alle. Mode har så mange forskellige dimensioner og en personlig betydning for alle,” siger David Schneider, ligestillet adm. direktør i Zalando, i en pressemeddelelse.

Zalando har en overordnet målsætning om, at 40-60 pct. af alle lederstillinger og tekniske roller skal være besat af kvinder ved udgangen af 2023. Mest halter det altså efter på det tekniske område.

Foto: Zalando
Foto: Zalando

Zalando meddeler selv, at det bliver svært at nå målet i forhold til tekniske roller og begrunder det med ”makroøkonomiske forhold,” der fører til en langsommere ansættelsesproces. Til gengæld forventer modekoncernen at nå målet om 40-60 pct. kvindelige ledere inden udgangen af 2023.

I oktober præsenterede Zalando en kollektion med ”adaptiv mode”, som er tøj målrettet handicappede. Her har Zalando tilpasset over 140 produkter fra egne brands, så de er designet til at være mere tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse.

Også den kollektion er en del af Zalandos plan fra 2019 om at blive mere inkluderende.

Zalando kom i seneste uge med sit regnskab for tredje kvartal, hvor modeplatformen kom ud med en koncernomsætning på 2,35 mia. euro., hvilket er en fremgang på 2,9 pct. i forhold til året før. Til gengæld faldt bundlinjen til -35,4 mio. euro.

Som DetailWatch tidligere har beskrevet, halter antallet af kvinder i toppen af danske detailvirksomheder generelt efter.

Mænd sidder på 96 pct. af pladserne i direktionerne i de største detailselskaber

Mette Maix forlod detailbranchen for at lande sin første CEO-position

Zalando fastholder forventningerne – men i den lavere ende

Dansk e-handel står over for ny tid

Zalando lancerer inkluderende kollektion for personer med handicap

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også