En del af Watch Medier

DetailWatchtirsdag7. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Elektronik
  • Sport og Fritid
08.03.2022kl. 08.15

Mænd sidder på 96 pct. af pladserne i direktionerne i de største detailselskaber

8. marts: Kønsbalancen halter gevaldigt i toppen af den danske detailbranche. En opgørelse, DetailWatch har lavet, viser, at kvinder sidder på blot 4 pct. af direktionsposterne i de 25 største selskaber, mens det gælder 24 pct. af bestyrelsespladserne. ”Vi arbejder målrettet med at skabe lige muligheder for alle,” lyder det fra Coops formand.
Kvindernes Kampdag blev for første gang markeret i Danmark i 1911. | Foto: Sisse Dupont/IND
Kvindernes Kampdag blev for første gang markeret i Danmark i 1911. | Foto: Sisse Dupont/IND
af MARIA BROE TRUSTRUP HANSEN

Blot 4 pct. af direktionsposterne i de 25 største detailvirksomheder i Danmark er besat af en kvinde.

Det viser en opgørelse, som DetailWatch har foretaget.

Opgørelsen viser samtidig, at 24 pct. af bestyrelsesposterne i selskaberne er besat af kvinder, mens 18 pct. af den øverste ledelse er kvindelige ansatte.

Hos Dansk Erhverv er CSR-chef Malene Thiele ikke overrasket over tallene.

”Overordnet set er det jo ikke en nyhed i sig selv, at vi ikke er i mål med lige repræsentation i ledelserne i private virksomheder endnu. Det er desværre et generelt billede, at der over en bred kam et stykke vej at gå endnu, før vi har lige repræsentation i direktioner og bestyrelser,” siger hun til DetailWatch.

Repræsentationen i toppen af detailbranchen er dog mere skæv end generelt blandt de største danske erhvervsvirksomheder.

Hvis man kigger på C25-selskaberne i Danmark, var der ifølge en rapport fra PwC og tænketanken Axcelfuture i juli sidste år kvinder på 17,1 pct. af direktionsposterne i de store selskaber, mens 35,7 pct. af bestyrelsesposterne var besat af en kvinde.

Anna Leclercq Vrang, der er chefkonsulent i Dansk Industri, peger på, at der kan blive truffet nogle anderledes beslutninger ude i virksomhederne, hvis alle, der sidder med rundt om bordet, ikke ligner hinanden.

”Det kan give nogle andre vinkler og perspektiver på, hvordan man servicerer nogle kunder, eller hvordan man tilgår nogle nye markeder. Det er vigtigt, at man får alle perspektiver med og sætter alle kompetencer og baggrunde i spil,” siger hun.

Går glip af innovation og talent

Både Anna Leclercq Vrang og Malene Thiele understreger, at tallene på direktionsniveau skal læses med nuancerede briller. Direktionerne er oftest blot en til tre personer, og statistikken bliver derfor hurtig skæv, fordi tallene er så små.

Ikke desto mindre peger de begge på, at tallene også indikerer, at der er en problemstilling i detailbranchen, der skal løses.

”Det er et problem, at andelen af kvinder er så lav, fordi man – ligesom i alle mulige andre brancher – ved, at hvis kvindeandelen og diversiteten er for lav, så går man glip af innovation, talent og alle mulige andre elementer, der kan føre til vækst,” siger Malene Thiele og fortsætter:

”Oveni købet står vi i en situation med mangel på arbejdskraft, så branchen har brug for alle de dygtige medarbejdere, de overhovedet kan få.”

Hun peger på, at branchen har et stort fokus på, at fødekæden af kvindelige ansatte skal styrkes, og at det både sker i virksomhederne og på uddannelsesområdet.

”Det er mit indtryk, at det er noget, som detailbranchen er blevet meget bevidst om. Det er et område, som de har rettet deres opmærksomhed imod inden for de seneste år. Så de har ikke været i gang i 15 år, som man måske har i C25-selskaberne, som I sammenligner med,” siger Malene Thiele.

Vi arbejder målrettet med at skabe lige muligheder for alle til at gøre lederkarriere. Det vil i fremtiden give et meget bredere rekrutteringsgrundlag til topledelsen.

Lasse Bolander, bestyrelsesformand i Coop

Coop er et af de selskaber, som indgår i opgørelsen. Her er alle fire direktionsmedlemmer mænd, mens to ud af syv bestyrelsesmedlemmer er kvinder.

Ifølge Coops bestyrelsesformand Lasse Bolander tager selskabet udfordringen alvorligt.

”Diversitet i ledelsen og bestyrelsen er vigtigt for Coop Danmark. For os er diversitet mange ting for os: Køn, alder, baggrund, nationalitet etc. Og vi arbejder målrettet med at skabe lige muligheder for alle til at gøre lederkarriere. Det vil i fremtiden give et meget bredere rekrutteringsgrundlag til topledelsen,” siger han.

Malene Thiele fra Dansk Erhverv understreger også, at detailbranchen generelt er gode, når det gælder om at arbejde med diversitet, og at branchen kan trække på de erfaringer, når man skal få flere kvinder ind på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne.

”En af de ting, der gør mig optimistisk, er, at branchen er notorisk dygtig til at arbejde med inklusion af folk fra kanten af arbejdsmarkedet og skabe jobmuligheder for folk med mangfoldige baggrunde. Så jeg tror, der er en god og rummelig kultur til stede,” siger hun og fortsætter:

”De er eksempelvis lykkedes med, at folk med anden etnisk herkomst har fået lederjob i branchen.”

Dansk Industri: 50/50-fordeling i 2061

Hos Dansk Industri er Anna Leclercq Vrang også optimistisk i forhold til, at virksomhederne kan nå den 40/60-fordeling, som er den generelle ambition på området.

Erhvervsorganisationen har et overordnet mål om, at det danske erhvervsliv skal nå 40/60-kønsfordelingen i 2030, og det er temmelig ambitiøst, hvis man samtidig kigger på den nye fremskrivningsanalyse, organisationen har lavet.

Fremskrivningen, der er baseret på en antagelse om, at udviklingen over de seneste fire år vil fortsætte i fremtiden, peger på, at der først i 2046 vil være en 40/60-fordeling blandt CEO- og VP-poster, mens det vil ske i 2039, når man kigger på bestyrelsesposter.

Vi skal frem til 2044 for at se en 50/50-fordeling i bestyrelserne, mens det ifølge fremskrivningen først vil ske i 2061 på CEO- og VP-positionerne.

Det skal siges, at fremskrivningen tager ikke hensyn til nye faktorer – eksempelvis den nye barselslovgivning, som kan få betydning – og at den naturligt er behæftet med en vis usikkerhed.

Spørger man Anna Leclercq Vrang, er mange virksomheder i gang med gode tiltag, men der ligger stadig en stor opgave foran os i forhold til at få flere kvinder ind på topposterne.

”Der er ikke noget quick-fix. Men en ting skal stå sole klart: At vi rigtig gerne ser flere kvinder, der finder frem i ledelses- og bestyrelsesposterne. Vi har mange gode medlemmer i DI og virksomheder generelt i Danmark, som gør meget for den her dagsorden, er opmærksomme på det og laver konkrete tiltag og arbejder med målsætninger. Så forhåbentlig kommer vi i mål, inden vi rammer de lange udsigter, fremskrivningstallene peger på.”

Dansk Erhvervs Malene Thiele regner heller ikke med, at vi ser en stor ændring i tallene lige foreløbig, selvom der er positive tendenser i gang.

Hun vil ikke sætte år på, hvornår detailbranchen har en mere ligelig kønsfordeling på direktions- og bestyrelsesplan, men hun siger, at det ”kommer til at tage en stund mere”.

”Man bliver nødt til først at kigge på, at man skal have en mere ligelig fordeling på det første ledelsestrin. Man skal have flere kvinder til at vælge ledelse til, og de skal derefter forfremmes og en tur op igennem hierarkiet. Så man skal nok forvente, at det kommer til at tage lidt tid,” siger Malene Thiele og fortsætter:

”Det tager tid at bygge en langsigtet fødekæde, og de uddannelsesmæssige tiltag er også først lige kommet i gang. Så vi skal først have kandidaterne færdiguddannet, og de skal ind i branchen.”

Boozt.com bliver sponsor for kvindelandsholdet i håndbold

Ikea følger trop: Stopper al handel med Rusland og Hviderusland

Relaterede artikler:

  • Kvindelandsholdet efter bronzekamp ved VM i Spanien i 2021. | Foto: Lars Poulsen

    Boozt.com bliver sponsor for kvindelandsholdet i håndbold

  • Foto: tephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

    Ikea følger trop: Stopper al handel med Rusland og Hviderusland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Joachim Adrian
DetailWatch

Stine Bosse melder sin afgang fra Coops bestyrelse efter Irma-lukning

Erhvervskvinden har mistet tilliden til Coops formand og vil derfor ikke genopstille til selskabets bestyrelse næste år, siger hun til Berlingske. Formand genkender ikke kritikken.
  • Overskudsgraden er gået tilbage hos de selvstændige brugsforeninger
  • Analyse: Coop-brandet på prøve
Som et led i Coops nye strategi – Fremtidens Coop – ændrer Dagli'brugsen navn til Brugsen. Størstedelen af de lokale Dagli'brugsen-butikker er drevet af selvstændige brugsforeninger. | Foto: Bo Amstrup
Dagligvarer

Overskudsgraden er gået tilbage hos de selvstændige brugsforeninger

For abonnenter

Brian Andersen står i spidsen for Matas digitale strategi, der ud over ekspansionen til Sverige og Norge skal udvide sortimentet i webshoppen. | Foto: Matas/PR
Mode og Velvære

Matas jagter volumen med webshop i nabolande

For abonnenter

Rektor for Det Kongelige Akademi, Lene Dammand Lund, opfordrer sammen med kolleger til at øge forskningen, hvordan modebranchens klimabelastning kan sænkes. | Photo: Jacob Ehrbahn
DetailWatch

Branchefolk opfordrer til mere grøn forskning i modedesign

John Wagner, i årevis har varetaget købmændenes interesser, overtager bestyrelsesposten i KFI fra Lisbeth Dalgaard, der forlader købmandsbranchen. | Photo: Keld Navntoft/dsk/pr
Dagligvarer

John Wagner får plads i købmandsfonds bestyrelse

For abonnenter

Søstrene Anne og Katrine Lindgren startede Bylindgren i 2015. | Foto: Bylindgren/pr.
Mode og Velvære

Nordjysk børnetøjsbrand melder om stigende interesse for genbrugskoncept

For abonnenter

Læs også

Adm. direktør Stefan Plenge stiftede Nemlig.com i 2010 og ejer i dag 27,33 pct. af onlinesupermarkedet. | Foto: Søren Bidstrup
E-commerce

Nemlig.com afviser prisstigninger efter ny overenskomst

Onlinesupermarkedet tror på ”positiv effekt” af at have indgået overenskomst med 3F Transport og sætte punktum for mange års kritik for arbejdsforhold. 

For abonnenter

Foto: Forbrugerombudsmanden / Pr
Nyheder

Partier kritiserer tilsyn med greenwashing: "Der skal være en konsekvens"

Trods øget strafferamme og en ekstra bevilling er ingen virksomheder, der har brudt reglerne for grøn markedsføring, politianmeldt endnu. Det er kritisabelt, mener bl.a. Konservative, mens Forbrugerombudsmanden afviser, skriver DanWatch.

For abonnenter

Kun et fåtal af bestyrelserne i flere af Danmarks største virksomheder er det en kvinde, der er formand. (Arkivfoto). | Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix
DetailWatch

Mænd er stadig i klart overtal i danske bestyrelser

I 44 pct. af de største danske virksomheder er der slet ingen kvinder i bestyrelsen, viser de seneste tal.

Seneste nyt

  • Stine Bosse melder sin afgang fra Coops bestyrelse efter Irma-lukning – 12.40
  • Nordjysk børnetøjsbrand melder om stigende interesse for genbrugskoncept – 11.56
  • Overskudsgraden er gået tilbage hos de selvstændige brugsforeninger – 11.55
  • Kinesisk online modekæmpe vinder frem i Danmark – 11.54
  • Konkursstigning i januar - også inden for handel – 11.20
  • Matas jagter volumen med webshop i nabolande – 11.09
  • John Wagner får plads i købmandsfonds bestyrelse – 11.03
  • Rema 1000 og Coop trækker prisstigninger tilbage i Norge – 10.23
  • Branchefolk opfordrer til mere grøn forskning i modedesign – 09.39
  • Partier kritiserer tilsyn med greenwashing: "Der skal være en konsekvens" – 08.01
  • Nemlig.com afviser prisstigninger efter ny overenskomst – 07.55
  • Bestseller-brand vil øge andelen af øko-bomuld efter fald sidste år – 07.15
  • Babykæde venter konsolidering: "Vi ser et øget prispres" – 06.30
  • Forud for regnskab: Pandora ventes at skuffe – 6. feb.
  • Detailsalget svandt mere i Danmark end i resten af EU i andet halvår – 6. feb.
Flere nyheder

Watch Job

  • Scrum Master with a practical approach

  • Erfaren fuldmægtig eller advokat med interesse for danske og internationale virksomheder

  • Salesforce-udvikler eller -arkitekt

  • Business Analyst

  • Tilbudschef - NCC Renovering Vest

Se flere jobs

Kolofon

DetailWatch
Søg

Sektioner

  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Elektronik
  • Sport og Fritid
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Louise Reseke

lr@detailwatch.dk

Tlf.: +45 3330 8450

  • Om DetailWatch

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Job

Abonnement

Prøv DetailWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

detailwatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Læs mere om abonnement her

Adresse

DetailWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8450

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © DetailWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
DetailWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge