Blot 4 pct. af direktionsposterne i de 25 største detailvirksomheder i Danmark er besat af en kvinde.

Det viser en opgørelse, som DetailWatch har foretaget.

Opgørelsen viser samtidig, at 24 pct. af bestyrelsesposterne i selskaberne er besat af kvinder, mens 18 pct. af den øverste ledelse er kvindelige ansatte.

Hos Dansk Erhverv er CSR-chef Malene Thiele ikke overrasket over tallene.

”Overordnet set er det jo ikke en nyhed i sig selv, at vi ikke er i mål med lige repræsentation i ledelserne i private virksomheder endnu. Det er desværre et generelt billede, at der over en bred kam et stykke vej at gå endnu, før vi har lige repræsentation i direktioner og bestyrelser,” siger hun til DetailWatch.

Repræsentationen i toppen af detailbranchen er dog mere skæv end generelt blandt de største danske erhvervsvirksomheder.

Hvis man kigger på C25-selskaberne i Danmark, var der ifølge en rapport fra PwC og tænketanken Axcelfuture i juli sidste år kvinder på 17,1 pct. af direktionsposterne i de store selskaber, mens 35,7 pct. af bestyrelsesposterne var besat af en kvinde.

Anna Leclercq Vrang, der er chefkonsulent i Dansk Industri, peger på, at der kan blive truffet nogle anderledes beslutninger ude i virksomhederne, hvis alle, der sidder med rundt om bordet, ikke ligner hinanden.

”Det kan give nogle andre vinkler og perspektiver på, hvordan man servicerer nogle kunder, eller hvordan man tilgår nogle nye markeder. Det er vigtigt, at man får alle perspektiver med og sætter alle kompetencer og baggrunde i spil,” siger hun.

Går glip af innovation og talent

Både Anna Leclercq Vrang og Malene Thiele understreger, at tallene på direktionsniveau skal læses med nuancerede briller. Direktionerne er oftest blot en til tre personer, og statistikken bliver derfor hurtig skæv, fordi tallene er så små.

Ikke desto mindre peger de begge på, at tallene også indikerer, at der er en problemstilling i detailbranchen, der skal løses.

”Det er et problem, at andelen af kvinder er så lav, fordi man – ligesom i alle mulige andre brancher – ved, at hvis kvindeandelen og diversiteten er for lav, så går man glip af innovation, talent og alle mulige andre elementer, der kan føre til vækst,” siger Malene Thiele og fortsætter:

”Oveni købet står vi i en situation med mangel på arbejdskraft, så branchen har brug for alle de dygtige medarbejdere, de overhovedet kan få.”

Hun peger på, at branchen har et stort fokus på, at fødekæden af kvindelige ansatte skal styrkes, og at det både sker i virksomhederne og på uddannelsesområdet.

”Det er mit indtryk, at det er noget, som detailbranchen er blevet meget bevidst om. Det er et område, som de har rettet deres opmærksomhed imod inden for de seneste år. Så de har ikke været i gang i 15 år, som man måske har i C25-selskaberne, som I sammenligner med,” siger Malene Thiele.

Coop er et af de selskaber, som indgår i opgørelsen. Her er alle fire direktionsmedlemmer mænd, mens to ud af syv bestyrelsesmedlemmer er kvinder.

Ifølge Coops bestyrelsesformand Lasse Bolander tager selskabet udfordringen alvorligt.

”Diversitet i ledelsen og bestyrelsen er vigtigt for Coop Danmark. For os er diversitet mange ting for os: Køn, alder, baggrund, nationalitet etc. Og vi arbejder målrettet med at skabe lige muligheder for alle til at gøre lederkarriere. Det vil i fremtiden give et meget bredere rekrutteringsgrundlag til topledelsen,” siger han.

Malene Thiele fra Dansk Erhverv understreger også, at detailbranchen generelt er gode, når det gælder om at arbejde med diversitet, og at branchen kan trække på de erfaringer, når man skal få flere kvinder ind på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne.

”En af de ting, der gør mig optimistisk, er, at branchen er notorisk dygtig til at arbejde med inklusion af folk fra kanten af arbejdsmarkedet og skabe jobmuligheder for folk med mangfoldige baggrunde. Så jeg tror, der er en god og rummelig kultur til stede,” siger hun og fortsætter:

”De er eksempelvis lykkedes med, at folk med anden etnisk herkomst har fået lederjob i branchen.”

Dansk Industri: 50/50-fordeling i 2061

Hos Dansk Industri er Anna Leclercq Vrang også optimistisk i forhold til, at virksomhederne kan nå den 40/60-fordeling, som er den generelle ambition på området.

Erhvervsorganisationen har et overordnet mål om, at det danske erhvervsliv skal nå 40/60-kønsfordelingen i 2030, og det er temmelig ambitiøst, hvis man samtidig kigger på den nye fremskrivningsanalyse, organisationen har lavet.

Fremskrivningen, der er baseret på en antagelse om, at udviklingen over de seneste fire år vil fortsætte i fremtiden, peger på, at der først i 2046 vil være en 40/60-fordeling blandt CEO- og VP-poster, mens det vil ske i 2039, når man kigger på bestyrelsesposter.

Vi skal frem til 2044 for at se en 50/50-fordeling i bestyrelserne, mens det ifølge fremskrivningen først vil ske i 2061 på CEO- og VP-positionerne.

Det skal siges, at fremskrivningen tager ikke hensyn til nye faktorer – eksempelvis den nye barselslovgivning, som kan få betydning – og at den naturligt er behæftet med en vis usikkerhed.

Spørger man Anna Leclercq Vrang, er mange virksomheder i gang med gode tiltag, men der ligger stadig en stor opgave foran os i forhold til at få flere kvinder ind på topposterne.

”Der er ikke noget quick-fix. Men en ting skal stå sole klart: At vi rigtig gerne ser flere kvinder, der finder frem i ledelses- og bestyrelsesposterne. Vi har mange gode medlemmer i DI og virksomheder generelt i Danmark, som gør meget for den her dagsorden, er opmærksomme på det og laver konkrete tiltag og arbejder med målsætninger. Så forhåbentlig kommer vi i mål, inden vi rammer de lange udsigter, fremskrivningstallene peger på.”

Dansk Erhvervs Malene Thiele regner heller ikke med, at vi ser en stor ændring i tallene lige foreløbig, selvom der er positive tendenser i gang.

Hun vil ikke sætte år på, hvornår detailbranchen har en mere ligelig kønsfordeling på direktions- og bestyrelsesplan, men hun siger, at det ”kommer til at tage en stund mere”.

”Man bliver nødt til først at kigge på, at man skal have en mere ligelig fordeling på det første ledelsestrin. Man skal have flere kvinder til at vælge ledelse til, og de skal derefter forfremmes og en tur op igennem hierarkiet. Så man skal nok forvente, at det kommer til at tage lidt tid,” siger Malene Thiele og fortsætter:

”Det tager tid at bygge en langsigtet fødekæde, og de uddannelsesmæssige tiltag er også først lige kommet i gang. Så vi skal først have kandidaterne færdiguddannet, og de skal ind i branchen.”

Boozt.com bliver sponsor for kvindelandsholdet i håndbold

Ikea følger trop: Stopper al handel med Rusland og Hviderusland