Adidas undersøger anklager mod Kanye West om uredelig opførsel

Efter at have modtaget et anonymt brev med påstande om dårlig opførsel fra Kanye West indleder Adidas nu en undersøgelse af rapperen og samarbejdspartnerens tid i sportsfirmaet.
Adidas afsluttede i sidste måned sit lukrative partnerskab med Kanye West. | Foto: Saul Loeb
Adidas afsluttede i sidste måned sit lukrative partnerskab med Kanye West. | Foto: Saul Loeb
MARKETWIRE

Adidas har iværksat en undersøgelse af påstået upassende adfærd fra Kanye West mens sportstøjsgiganten arbejdede sammen med musikeren om at udvikle og sælge selskabets Yeezy sneaker-serie.

Det skriver Wall Street Journal.

Virksomheden meddelte torsdag, at den vil starte efterforskningen efter at have modtaget et anonymt brev, hvori det påstås, at Kanye West havde mange års dårlig opførsel på arbejdspladsen bag sig, og at Adidas-ledelsen vendte det blinde øje til hans adfærd.

Adidas afsluttede i sidste måned sit lukrative partnerskab med Kanye West, efter at han havde fremsat antisemitiske kommentarer, men virksomheden vil nu fortsætte med at håndtere afskedigelsen af Kanye West, der har efterladt Adidas med et stort indtægtshul og medarbejderklager over Kanye Wests opførsel.

Tidligere Adidas-medarbejdere fortæller i interviews med The Wall Street Journal, at Kanye West også viste pornografi i arbejdstiden og til møder, og at designeren forsøgte at fyre medarbejdere, han ikke var autoriseret til at fyre, kun for at genansætte dem senere, og at han skældte medarbejdere ud foran kolleger.

Fra en talskvinde for Adidas lyder det, at virksomheden ikke tolererer hadefulde ytringer og stødende adfærd, og at den fortsætter med at have samtaler med medarbejdere om de begivenheder, der førte til beslutningen om at opsige partnerskabet med Kanye West. Virksomheden afviser imidlertid at kommentere yderligere.

Kanye West har endnu ikke valgt at kommentere sagen.

Adidas har for nylig ansat Bjørn Gulden, nuværende direktør for rivalen Puma, til at tage over som adm. direktør per 1. januar 2023. Sportsvaregiganten forventer at sælge sneakers baseret på Yeezy-designet, men uden Yeezy-mærket, så tidligt som i slutningen af næste år.

Sneakersbrand når 100 mio. i omsætning og går efter større bid af globalt marked

Adidas lider omsætningstab på 27 pct. i Kina

Salling-formand bliver ny topchef i Adidas

Adidas dropper samarbejde med Kanye West

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også