Coop: Prisstigninger har ikke fået forbrugerne til at vælge økologi fra

Mens priserne er på himmelflugt, er Coops salg af økologiske produkter mod forventningerne ikke dykket.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Ifølge en trendforsker kan stigende priser få forbrugerne til at søge væk fra økologiske varer, men det er ikke sket hos Coop, skriver Dagligvarehandlen.

I maj lå Coops økologiprocent på 16,4 pct., hvilket betyder, at for hver gang der købes 100 varer, er mere end 16 af dem økologiske. Det tal lå i februar, hvor krigen i Ukraine brød ud, på 16,1 pct.

”For mange er økologien noget, man nødigt giver køb på. Dernæst er mange basisvarer økologi, som vi sælger rigtig meget af, og på basisvarer er prisforskellen ikke så stor mellem økologi og konventionelle varianter,” siger Lars Aarup, kommunikations- og analysechef i Coop, til Dagligvarehandlen.

Historiske prisstigninger

I april oplevede forbrugerpriserne de største stigninger siden 1984 med en stigning på 6,7 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Ifølge Danmarks Statistik er det stigende priser på el, fødevarer, brændstof og gas, der særligt trækker det samlede prisniveau op.

I den forbindelse vurderede trendforsker og direktør for konsulent- og trendbureauet Pej Gruppen, Louise Byg Kongsholm, til DR, at prisstigningerne kunne få forbrugerne til at se bort fra økologiske varer i indkøbskurven.

”Når prisen stiger på selv de mest simple basisvarer, som blandt andet mejeri og frugt, så kommer den enkelte forbruger til at overveje, om det er de ekstra kroner værd at bruge dem på et økologisk æble, mælk eller smør. Samlet set er det jo mange penge over et år. Så vi vil formentligt se et lille fald i økologiske varer,” sagde Louise Byg Kongsholm til DR.

Trendforsker: Prisstigninger kan presse øko-salg

Ny rekord for inflation: Største prishop i næsten 40 år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også