Amerikansk detailkæde genvinder lidt af det tabte efter ny finansiering

Ifølge analytiker har Bed Bath & Beyond ”mod alle odds” sikret sig finansiering og dermed sikret sig mere tid til at gennemføre turnaround.
Den amerikanske boligindretningskæde har i længere tid været i krise og selv luftet risikoen for en konkurs. | Foto: Strf/ap/ritzau Scanpix
Den amerikanske boligindretningskæde har i længere tid været i krise og selv luftet risikoen for en konkurs. | Foto: Strf/ap/ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det kriseramte boligindretningskæde Bed Bath & Beyond får onsdag eftermiddag et tiltrængt plus i det amerikanske formarked, efter at selskabet ifølge en analytiker har sikret sig finansiering.

Det skriver Bloomberg News.

Seth Basham, der er analytiker i børshuset Wedbush, vurderer i et notat, at Bed Bath & Beyond med finansieringen ”mod alle odds” har på kort sigt givet sig selv mere tid til at gennemføre sin turnaround.

Kædens overlevelse sker dog næppe uden en betydelig udvanding af de eksisterende aktionærer, selv om sandsynligheden er lav, noterer han.

Wedbush-analytikeren har hævet sit kursmål fra et rundt nul til 25 cent.

Til sammenligning handles aktien i Bed Bath & Beyond kort før amerikansk børsåbning 3,3 pct. højere i formarkedet til 3,11 dollar .

Det følger dog noget nær en halvering i tirsdagens handel, hvor aktien styrtdykkede med 48,6 pct.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også