Kriseramt amerikansk detailkæde styrtdykker på aktiemarkedet

Bed Bath & Beyond har efter sigende haft svært ved at komme af med aktiver og vil nu forsøge med redningskrans på over 1 mia. dollar.
Den amerikanske boligindretningskæde har tidligere advaret om risikoen for mulig konkurs. | Foto: Andrew Kelly/reuters/ritzau Scanpix
Den amerikanske boligindretningskæde har tidligere advaret om risikoen for mulig konkurs. | Foto: Andrew Kelly/reuters/ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den kriseramte amerikanske boligindretningskæde Bed Bath & Beyond, der efter sigende har haft svært ved at afhænde de dele af aktiverne, som har værdi, vil nu forsøge sig med en redning via en kapitalindsprøjtning for mere end 1 mia. dollar.

Aktien dratter med 41 pct. til 3,46 dollar. Aktien steg 92,1 pct. i mandagens ordinære handel, da spekulative investorer handlede aktien op.

Bed Bath & Beyond oplyste efter børstid mandag, at selskabset vil sælge konverterbare præferenceaktier, warrants og ordinære aktier. Selskabet regner med indledningsvist at rejse 225 mio. dollar ved salget og efterfølgende yderligere 800 mio. dollar, når ejerne af warrants under forudsætning af opfyldelsen af visse betingelser skal købe nye udstedelser.

Midlerne fra kapitalrejsningen, sammen med yderligere 100 mio. dollar fra en kreditfacilitet, vil blive brugt til at betale forfalden gæld og renter.

Bed Bath & Beyond har tidligere varslet om risikoen for en konkurs, og selskabet forbereder sig på at søge konkursbeskyttelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også