Resultater fra Mattel boostet af global Barbie-succes

Mattels administrerende direktør kobler selskabets resultater for tredje kvartal sammen med filmsucces.
Den amerikanske legetøjskæmpe Mattel producerer Barbie dukken. | Foto: Hussein Malla/ap/ritzau Scanpix
Den amerikanske legetøjskæmpe Mattel producerer Barbie dukken. | Foto: Hussein Malla/ap/ritzau Scanpix
af ritzau

Legetøjsgiganten Mattel rider på en bølge af succes i kølvandet på filmen ”Barbie”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP efter offentliggørelsen af selskabets resultater i tredje kvartal.

”Forbrugernes efterspørgsel på vores produkter er steget i kvartalet, og vi fortsætter med at overhale branchen,” udtaler den adm. direktør Ynon Kreiz ifølge en pressemeddelelse.

”Resultaterne drager fordel af succesen bag filmen ”Barbie”, som er blevet et globalt kulturelt fænomen og har markeret en afgørende milepæl for Mattel,” lyder det videre fra Kreiz.

Selskabet har solgt for i alt 1,9 milliarder dollar. Det svarer til 8,4 milliarder danske kroner og er mere, end de 1,8 milliarder dollar, som analytikere fra analysevirksomheden FactSet havde forventet.

Nettoresultatet for kvartalet lyder på 146,3 millioner dollar. Det svarer til 1,03 milliarder danske kroner. Det er dog halvdelen af det beløbet fra samme periode sidste år. Det skyldes en engangsbetaling for beskatning af udenlandske aktiver, har selskabet oplyst ifølge AFP.

Instruktøren bag filmen ”Barbie”, Greta Gerwig, er den første kvinde nogensinde, som har instrueret en film, der har indtjent over en milliard dollar.

En milliard dollar svarer til lidt over 6,7 milliarder kroner.

Filmen nåede en ny milepæl tilbage i august, da den havde solgt billetter for en milliard dollar, siden den fik premiere i biografer rundt om i verden to uger forinden.

”Barbie” havde premiere i Danmark den 20. juli.

”Barbie” foregår i et univers bygget op om den verdenskendte barbiedukke og har Margot Robbie og Ryan Gosling i hovedrollerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også