Canadisk sportstøjsproducent sendt i vejret efter opjustering

Lululemon opjusterer trods høj inflation og udfordringer i økonomien.
Lululemon opjusterer til en forventet omsætning i intervallet 7,87 og 7,94 mia. dollar. | Foto: Andrew Kelly/REUTERS / X02844
Lululemon opjusterer til en forventet omsætning i intervallet 7,87 og 7,94 mia. dollar. | Foto: Andrew Kelly/REUTERS / X02844
MARKETWIRE

Sportstøjsproducenten Lululemon, som især blev kendt for sine yogabukser, steg med 9,8 pct. i torsdagens eftermarked.

Solide kvartalstal og en opjustering af forventningerne vidner om, at koncernen formår at trodse den høje inflation og udfordringerne i økonomien.

Lululemon venter nu et justeret overskud i hele 2022/23 i intervallet mellem 9,75 og 9,90 dollar per aktie mod tidligere ventet 9,35-9,50 dollar. På forhånd var der blandt analytikerne ventet et overskud på 9,45 dollar per aktie ifølge estimater fra Bloomberg News.

Prognosen for årsomsætningen er også sat i vejret til et interval mellem 7,87 og 7,94 mia. dollar mod tidligere ventet mellem 7,61 og 7,71 mia. dollar. Her er buddet på Wall Street på 7,69 mia. dollar.

Koncernen oplevede da også i andet kvartal en stigning i salget på 29 pct. til 1,87 mia. dollar mod ventet 1,77 mia. dollar. Det direkte salg til forbrugerne, altså onlinesalget, steg i periode mest med 32 pct. mod spået 21 pct., mens den underliggende salgsvækst i de fysiske butikker, fremgangen i det sammenlignelige salg, var på 25 pct.

”Trods udfordringerne i makromiljøet er gæstetrafikken i vores butikker og vores e-handels-websites stadig robust, hvilket vidner om styrken i vores multidimensionelle driftsmodel,” siger finansdirektør Meghan Frank i regnskabet.

Det justerede overskud per aktie blev i andet kvartal på 2,20 dollar sammenlignet med 1,65 dollar et år tidligere og mod et konsensusestimat på 1,87 dollar ifølge Bloomberg News.

Canadisk yogatøjsfirma opjusterer

Lululemon vil fordoble salget inden 2026

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også