Matas får løftet kursmålet 10 pct. hos Nordea efter regnskab og ny strategi

Udviklingen kommer, efter et nyt Matas-regnskab viste stærke resultater for 2023.
Matas opkøbte i fjor den svenske konkurrent Kicks. | Foto: Sofia Busk
Matas opkøbte i fjor den svenske konkurrent Kicks. | Foto: Sofia Busk

Matas har fået sat sit kursmål op til 160 kr. fra 145 kr. hos Nordea i kølvandet af selskabets årsregnskab og nye strategi.

Banken ser en mere og mere overbevisende væksthistorie efter opkøbet af svenske Kicks sidste år, og vurderer at det ikke er fuldt ud værdsat af markedet.

”I vores optik bør yderligere kursfald give anledning til solide langsigtede investeringsmuligheder,” skriver Nordea i et notat, hvor anbefalingen ”køb” bliver gentaget.

Banken ser også positivt på Matas’ nye fireårige strategi og vurderer, at ledelsen har fundet en fornuftig balance mellem lønsomhed og vækst.

Matas sigter efter at ramme en omsætning på mere end 10 mia. kr. og en indtjeningsmargin målt på EBITDA på 15-16 pct. i 2027/28.

Aktien lukkede tirsdag med et plus på 1,1 pct. i 125 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også