Kering køber butiksbygning i Milano for 1,3 mia. euro

Det er det seneste af en række store ejendomskøb, som luksusmodehuse har foretaget for at sikre sig flagskibslokationer i vigtige globale byer.
Et kapløb om at have gode lokationer i globale storbyer har gjort luksus-detailejendomme til en af de nicher, hvor der stadig foretages store handler, på et tidspunkt hvor høje låneomkostninger og usikkerhed om det bredere marked har mere end halveret den globale mængde af ejendomshandler | Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix

AF MARKETWIRE

Gucci-ejeren Kering har købt en butiksblok i Milanos topshoppinggade for 1,3 mia. euro i Europas største ejendomshandel i to år. Intens efterspørgsel fra luksuskoncerner hjælper eksklusive detailejendomme til at trodse den bredere markedsnedtur.

Det skriver Financial Times.

Salget af ejendommen, der ligger på Via Monte Napoleone 8, huser flere luksusbrands herunder Saint Laurent, Prada og den LVMH-ejede cafe, Cafe Cova. Det er Blackstones største salg af et enkelt aktiv i Europa nogensinde.

Det er det seneste af en række store ejendomskøb, som luksusmodehuse har foretaget for at sikre sig flagskibslokationer i vigtige globale byer.

Kapløbet om at kontrollere disse steder har gjort luksus-detailejendomme til en af de nicher, hvor der stadig foretages store handler, på et tidspunkt hvor høje låneomkostninger og usikkerhed om det bredere marked har mere end halveret den globale mængde af ejendomshandler og gjort store salg til en sjældenhed.

Blackstone købte ejendommen som en del af en ejendomsportefølje i 2021, hvor kapitalfonden betalte 1,1 mia. euro for hele porteføljen.

Kering udsendte for nylig en negativ prognose, en sjældenhed i luksussektoren, hvor selskabet sagde, at forventningen er, at salget hos Gucci, som står for halvdelen af koncernens salg og to tredjedele af indtjeningen, ville falde med 20 pct. i første kvartal på grund af en svækket efterspørgsel i Kina, som er Guccis vigtigste marked.

Kering havde dog 2 mia. euro i frie pengestrømme fra driften sidste år, og koncernen ser købet af vigtige ejendomsaktiver som en del af sin langsigtede strategi.

Foruden Gucci ejer Kering også brands som Yves Saint Laurent, Bottega Veneta, Balenciaga, Boucheron, Alexander McQueen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også