Pandoras topchefer sælger aktier for over 25 mio. kr.

Topchef Alexander Lacik har stadig 225.756 smykkeaktier, fremgår det af en meddelelse.
”Vi ser først og fremmest en bred fremgang i alle vores markeder,” sagde Alexander Lacik efter den tredje opjustering i 2023 i forbindelse med fremlæggelsen af resultaterne fra tredje kvartal. | Foto: Stine Bidstrup
”Vi ser først og fremmest en bred fremgang i alle vores markeder,” sagde Alexander Lacik efter den tredje opjustering i 2023 i forbindelse med fremlæggelsen af resultaterne fra tredje kvartal. | Foto: Stine Bidstrup
AF MARKETWIRE OG ALEXANDER THORUP

Efter et godkendt regnskab for tredje kvartal har Pandoras topchefer, adm. direktør Alexander Lacik og finansdirektør Anders Boyer, været ude og sælge aktier.

Alexander Lacik har solgt 13.350 aktier for samlet 11.653.255,05 kr., mens Anders Boyer har solgt 16.000 aktier for den nette sum af 13.915.983,40 kr.

Det oplyser Pandora i en såkaldt insidermeddelelse torsdag.

Topchefen har nu 225.756 smykkeaktier, og kassemesteren sidder tilbage med 131.771 aktie.

Pandora falder 0,2 pct. torsdag til 878,60 kr. efter et plus på regnskabsdagen på 9 pct.

Opjustering

Pandora opjusterede for tredje gang forventningerne til 2023 efter et stærkt salg i tredje kvartal af året.

Den danske smykkekæmpe kom ud af juli, august og september med en omsætning på 5.572 mio. kr., hvilket er bedre end ventet, da analytikerne havde spået en omsætning i kvartalet på 5.412 mio. kr. ifølge selskabets eget medianestimat.

I samme kvartal seneste år lød omsætningen på 5.263 mio. kr.

Den organiske vækst endte på 11 pct. mod ventede 6 pct. og 3 pct. i tredje kvartal 2022, mens bundlinjen i kvartalet endte på et overskud på 543 mio. kr. efter skat, hvor analytikerne havde estimeret et overskud på 502 mio. kr.

”Vores varemærke har overpræsteret, og vi tager markedsandele i et ellers negativt smykkemarked. Vi ser først og fremmest en bred fremgang i alle vores markeder. Og da vi er mange steder, har vi spredt risikoen,” lød det efterfølgende fra Alexander Lacik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også