Pandoras topchef ser god start på fjerde kvartal

Forventningerne til årets største kvartal rent salgsmæssigt er høje til trods for ferieperioden.
Pandora venter god afslutning på året efter opjustering. | Foto: Screeshot/pandora
Pandora venter god afslutning på året efter opjustering. | Foto: Screeshot/pandora
AF MARKETWIRE

Knap nok er punktummet sat for regnskabet for tredje kvartal for Pandora, før blikket er vendt mod det igangværende fjerde kvartal.

Og det kan se ud som om, der er mere i vente i oktober, november og december, efter en opjustering fra smykkekoncernen i tredje kvartal.

Den sammenlignelige vækst, like-for-like, er 9 pct. i tredje kvartal, og tempoet ses fortsætte i fjerde kvartal efter de første seks uger,

”Vi er startet Q4 godt - og i de første seks uger er like-for-like væksten høj encifret,” siger Alexander Lacik, der er direktør for Pandora.

”Vi ser frem med tiltro på det resterende kvartal - men vi skal lige have med, at der er ferie i perioden,” siger han.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, og topchefen og hans stab er fortsat meget opmærksomme på det makroøkonomiske klima, selv om det ikke har tynget Pandora i tredje kvartal.

”Initiativer under strategien Phoenix er på vej og giver positive resultater. Derudover har vores varemærke vist styrke i en svag makroøkonomisk udvikling i 2023. Pandora går derfor ind i fjerde kvartal, der er årets største, med tillid,” skriver Pandora i regnskabet for tredje kvartal.

Tabel for Pandoras regnskab for tredje kvartal af 2023:

mio. kr.

Q3 23 Q3 22 FY 22
Omsætning 5572 5263 26.463
USA 1566 1597 7907
Kina 132 162 737
Storbritannien 729 637 3802
Italien 496 486 2580
Australien 221 246 1271
Frankrig 220 217 1190
Tyskland 301 254 1307
Organisk vækst (%) 11 3 7
USA 4 -3 -3
Kina -7 -40 -36
Storbritannien 2 17 9
Italien 2 14 -5
Australien 1 10 8
Frankrig 1 16 -5
Tyskland 18 37 3
Bruttomargin (%) 79 76,7 76,1
EBIT 920 987 6743
EBIT-margin (%) 16,5 18,6 25,5
Nettoresultat 543 734 5029

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også