Pandora-topchef: USA når i mål – Kina halter langt bagefter

”Det kommer til at tage længere tid” at nå vækstmålene i Kina, fastslår Alexander Lacik, der dog understreger det kinesiske markeds store vigtighed for Pandora.
Ifølge Alexander Lacik er en stor del af grunden til den manglende vækst i Kina forbundet til det kinesiske styres restriktive tilgang til corona. | Foto: Stine Bidstrup
Ifølge Alexander Lacik er en stor del af grunden til den manglende vækst i Kina forbundet til det kinesiske styres restriktive tilgang til corona. | Foto: Stine Bidstrup
AF MARKETWIRE

Pandora forventer fortsat meget af både de amerikanske og de kinesiske kunders hang til Pandora-smykker. Men hvor det går rigtig godt vestpå, er væksten i Kina nærmest ikke-eksisterende.

Det fortæller Alexander Lacik, der er direktør for en danske smykkegigant, i forbindelse med selskabets kapitalmarkedsdag i London torsdag.

”I 2021 sagde vi, at vi ville fordoble omsætningen i USA i forhold til 2019-niveauet, men vi sagde aldrig hvornår. Faktum er nu, at vi kommer til at nå en fordobling af USA, inden strategiperioden udløber i 2026,” siger Pandora-topchefen.

For to år siden præsenterede Pandora et mål om at fordoble den amerikanske forretning fra en omsætning på 4,7 mia. kr. Seneste år nåede omsætningen 7,9 mia. kr., og nu forventer Alexander Lacik, at det oprindelige mål allerede overstiger ambitionen i 2025 med en omsætning på over 9,4 mia. kr.

Pandoras markedsandel i USA forbliver på lave encifrede niveauer, og Pandora ser rigeligt med vækstmuligheder i USA efter 2025.

”Vi vokser hurtigere end markedet i USA, så vi tager markedsandele. Det sker blandt andet også ved, at vi åbner flere butikker,” siger Alexander Lacik.

Kina-mål er på 2019-niveau

Men mens USA er en lovende fortælling, ser det anderledes ud i Kina. Allerede i 2021 lød det, at en tredobling af omsætningen i forhold til 2019-niveau var den langsigtede ambition. Og det er fortsat ambitionen:

”Målet for Kina kommer vi ikke til at være i nærheden af i den nye strategiperiode. Derimod vil jeg pointere, at Kina fortsat er et vigtigt marked for os at være i,” siger smykkechefen.

Han påpeger, at startpunktet efter covid-19 er ”meget, meget lavere, end hvad vi havde regnet med”.

”Så det kommer til at tage længere tid. Lige nu snakker vi om at komme tilbage til niveauerne fra 2019, og det kommer formentlig ikke til at ske i strategiperioden. Det kommer til at tage længere tid,” siger Alexander Lacik.

Pandora har gennem lang tid haft en strategi til, hvordan Kina og kunderne her skulle erobres. Men corona lagde planerne i skuffen - og de er først lige blevet hevet frem igen:

”Vi startede med den nye plan i Kina i slutningen af juli og kun i Shanghai. Nu er juli jo med i tredje kvartal, som jeg ikke kan snakke om, men jeg kan sige så meget, at det vi har set indtil nu er positive indikationer,” fortæller smykkechefen.

”Havde det været et komplet ”car crash”, så havde jeg jo været tvunget til at fortælle om det allerede nu - men det er ikke det, vi ser. Men vi er der - og det skal vi være, for det er jo det største marked i verden,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også