H&M varsler nedskæringer i Sverige

Medarbejderne i de svenske H&M-butikker kan blive berørt af nedskæringer, fortæller fagforening.
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X02120
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X02120

Onsdag har ansatte i H&M’s svenske butikker været til stormøde, hvor modevirksomheden informerede om, at man vil revidere den nuværende organisationsstruktur, skriver SVT.

Ifølge fagforeningen Handels er der tale om en omfattende melding, der kan få betydning for medarbejdere i alle H&M-butikker i Sverige. Fagforeningen ved endnu ikke, hvor mange ansatte der vil blive berørt.

H&M oplyser til SVT, at selskabet vil ”tilbyde beskæftigelse til alle vores medarbejdere i butikkerne”, men fortæller også, at bemandingen i butikkerne vil blive revideret.

H&M, der i dag har omkring 12.000 ansatte i Sverige, lancerede i september i forbindelse med offentliggørelsen af det seneste kvartalsregnskab en spareplan, der betyder, at koncernen årligt skal spare 2 mia. svenske kr.

H&M lancerer spareplan efter stigende omkostninger i tredje kvartal

H&M’s salg skuffer efter svag start på kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også