Amerikansk discountkæde straffes for svagt regnskab

Dollar Tree-kædens prognose for indtjeningen i selskabets første kvartal lever ikke op til markedets forventninger.
Dollar Tree skuffer med forvetningerne til indtjeningen per aktie i første kvartal. | Foto: Erin Scott/Reuters/Ritzau Scanpix
Dollar Tree skuffer med forvetningerne til indtjeningen per aktie i første kvartal. | Foto: Erin Scott/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske discountkæde Dollar Tree kunne ikke følge med forventningerne i sit fjerde kvartal 2023/24, og samtidig er prognosen for indtjeningen i første kvartal klart svagere end ventet.

Det straffes i onsdagens formarkedshandel, hvor aktien falder med 6,4 pct. til 140,10 dollar.

I fjerde kvartal 2023/24 omsatte kæden for 8,6 mia. dollar, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde sat næsen op efter 8,7 mia. dollar.

Den justerede indtjening per aktie blev 2,55 dollar mod konsensus om 2,65 dollar blandt analytikerne.

For første kvartal sigter Dollar Tree efter en justeret indtjening per aktie på 1,33-1,48 dollar, og her er selv toppen af spændet langt efter konsensus, som inden regnskabet lød på 1,71 dollar.

Prognosen for toplinjen ser ellers fornuftig ud, da Dollar Tree her venter et salg på 7,6-7,9 mia. dollar. Det skal sammenholdes med analytikerforventningen 7,7 mia. dollar, der altså er en spids under midtpunktet af selskabets forventninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også