Mand er fængslet for at svindle Elgiganten for halv million

En stribe forretninger på Sjælland udleverede varer, som var bestilt og betalt efter misbrug af kreditkort.
En mand har ifølge anklagerne franarret Elgiganten en halv mio. kr. | Foto: Thomas Borberg
En mand har ifølge anklagerne franarret Elgiganten en halv mio. kr. | Foto: Thomas Borberg
AF RITZAU

Politiets sag mod to unge mænd, der sigtes for at have fortsat deres svindelnumre kort tid efter en fængselsdom i februar, vokser i omfang.

Nu er de også mistænkt for at have hjulpet en tredje mand, der sigtes for at have fuppet Elgiganten.

Ved hjælp af kortoplysninger på stjålne og dækningsløse kreditkort skal han have bestilt varer for mere end en halv million kroner i løbet af blot et par uger.

Det er kommet frem under et grundlovsforhør i Københavns Byret mandag.

I forretninger i Fields, Glostrup, Hillerød, Hørsholm og andre steder fik den 28-årige mand udleveret de ting, han havde svindlet sig til, fremgår det af en sigtelse, som blev oplæst i retsmødet.

Mandag har han delvist erkendt sig skyldig. Ifølge sigtelsen om databedrageri misbrugte han andre menneskers kortoplysninger mindst 47 gange.

Databedrageriet skete – ifølge politiet – i et samarbejde med to andre, som blev anholdt i begyndelsen af maj.

Disse to - der begge er 23 år - blev i begyndelsen af februar dømt i en sag, som blev efterforsket under kaldenavnet ”Sweet Talk”.

Med indsmigrende snak i telefonen lykkedes det at lokke især ældre kvinder til at udlevere følsomme oplysninger, som straks blev misbrugt, fremgik det af retsmøder i Københavns Byret.

En dommer straffede aktiviteterne med ubetinget fængsel i to år og seks måneder til hver. Bedrageriet løb op i cirka seks millioner kroner.

Begge ankede til landsretten for at få en mildere sanktion og blev løsladt. Men godt 90 dage efter dommen blev de atter anholdt og sigtet for nye svindelnumre. Nu er de atter bag tremmer, mens efterforskningen står på.

Den ene er fra Fyn og blev oprindelig anholdt på Hotel Sankt Petri i det indre København. Tidligere har han fået en bøde for at køre for stærkt i en Porsche, kom det frem i et retsmøde.

I lejligheder skaffet gennem Airbnb havde de indrettet et slags call center, hvorfra Else, Esther, Herdis og andre kvinder blev bedraget.

Elektronikgiganter ser ind i ny forsyningskrise efter kinesiske nedlukninger

Elektronikkæde vil samarbejde om genbrug med forbrugerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også