Online boghandler løftede salget og sikrede overskud i 2023

Saxo løftede omsætning og vendte underskud til overskud i 2023. Men der er stadig et stykke op til rekordår.
Saxo er blandt de førende boghandlere i Danmark og opererer online.
Saxo er blandt de førende boghandlere i Danmark og opererer online.
AF RITZAU

Selv om den online boghandler Saxo har haft et solidt år med fremgang over hele linjen, er der stadig et stykke op til velmagtsdagene under corona.

Det viser Saxos årsregnskab onsdag morgen.

Omsætningen voksede sidste år med fem procent til i alt 391,6 mio. kr., mens et millionunderskud blev vendt til et overskud på 2,2 mio. kr.

Fremgangen skyldes et højere styksalg hos bogforhandleren, der er en online konkurrent til bl.a. detailkæderne Bog & Idé og Arnold Busck. 

I både 2020 og 2021, da coronaepidemien tvang mange til at blive hjemme, var både omsætning og overskud dog et stykke højere.

Særligt i rekordåret 2021 nåede salget nye højder med en samlet omsætning på 453,4 mio. kr. I den forbindelse lød overskuddet på 9,2 mio. kr.

Tilfreds direktør

Ikke desto mindre er Natasha Brandt, adm. direktør i Saxo, tilfreds med resultatet sidste år.

”Det er ekstremt opløftende at opleve danskernes appetit på bøger. Udviklingen i især anden halvdel af 2023 vidner om en tiltagende købe- og læselyst,” siger hun i en kommentar til regnskabet.

”Det sætter ambitionerne for 2024, hvor Saxo ser frem til at fodre den voksende læselyst og lyttetrang yderligere med et endnu bredere tilbud af kvalitetsindhold ikke mindst indenfor lyd.”

På tværs af streaming og traditionelt bogsalg leverede Saxo i 2023 samlet set 4,4 mio. læseoplevelser til danskerne – en stigning på 33 pct. sammenlignet med 2022.

Et generelt højere streamingforbrug hos forbrugerne har dog været med til at lægge pres på evnen til at tjene penge på Saxos abonnementsforretning, lyder det i regnskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også