Klumme: Tilbud er ikke nok – hybridshopping former fremtidens detailhandel

Butikkerne skal fortsat arbejde benhårdt på at skille sig ud for at sikre likviditet. Tre tendenser kan bane vej, skriver forretningsudvikler i teknologiselskabet Endava i denne klumme.
Alexandre Oxfeldt er forretningsudvikler i software- og teknologivirksomheden Endava.
Alexandre Oxfeldt er forretningsudvikler i software- og teknologivirksomheden Endava.
Af Alexandre Oxfeldt, forretningsudvikler, Endava Norden

Detailhandlernes højsæson står for døren, og snart befinder vi os midt i den hektiske black friday- og julehandel, hvor der både kæmpes om forbrugernes penge og opmærksomhed, og hvor landets mange butikker håber at hente omsætning hjem. 

Den store amerikanske forbrugsfest er ikke længere møntet på bare én dag: Black friday er blevet til black weekend, black week og cyber monday. Der er utallige anledninger til at reklamere med gode tilbud, og vi er begyndt at vade i discountdage.

Og trods Dansk Erhvervs prognose om at onlineforbrugere i år vil bruge rekordmange penge, er det for mig at se ikke længere nok. Der skal mere end gode tilbud til at fange forbrugerne. Butikkerne skal fortsat arbejde benhårdt på at skille sig ud for at sikre likviditet. 

Jeg ser især tre tendenser, som detailhandlen bør overveje at implementere i deres markedsføring i november og decembers prisbonanza.
 

1. Hybridshopping og AI

Onlinehandlen har længe presset de fysiske butikker, og pandemien gav dem for alvor knockoutstødet. Tomgangen for butikker går desværre kun én vej: Antallet af ledige butikslokaler er steget for fjerde kvartal i træk. Det viser kvartalsrapporten fra Ejendomstorvet Markedsindeks.

Den personlige shoppingoplevelse rimer på omnichannel. Forbrugeren efterspørger i dag butikker, der går på tværs af fysiske og digitale salgskanaler. Vinderne i kampen om kunderne er nemlig de retailere, som er bedst til at skabe en omnichannel-oplevelse, altså en fuldt integreret fysisk og digital detailhandel.

Hybridshopping former fremtidens detailhandel med avanceret teknologi som algoritmer og AI. Traditionelle prøverum og mannequindukker erstattes af digitale spejle, der fungerer som Avatars. Forbrugerne kan i bedste mixed reality-stil prøve fysiske versioner af tøj og digitale udgaver af det tøj, som fx ikke er på lager i butikken. 

2. Shopping på sociale medier

Sociale medier er ikke længere kun en platform til at forbindes med sit netværk på, men en del af en integreret købsproces. Digitale markedspladser, hvor hele indkøbsrejsen foregår på et socialt medie, er blevet en populær form for e-commerce og vil også vinde popularitet til de to store forbrugsfester.

Den yngre generation har allerede omfavnet de såkaldte ”buy-now”-features på Facebook og Instagram, mens TikTok giver sine brugere mulighed for at forbinde en Shopify-profil og med et enkelt klik købe varer direkte gennem appen. 

Liveshopping er også en tendens, der vil gå rent ind hos de købeglade danskere. Her streames live fra de fysiske butikker, mens ekspedienter fremviser produkter foran kameraet, og forbrugerne kan følge eventet online og købe de viste produkter undervejs. 

3. Bæredyg­tighed på dagsordenen

Vejen til de grønne forbrugeres hjerter går gennem tillid og gennemsigtighed. Det gælder også til både Black Friday og den store julehandel. Forbrugerne ønsker at købe produkter med grøn samvittighed, der stemmer overens med deres personlige værdier. 

Både danske og internationale undersøgelser har vist, at flere forbrugere belønner virksomheder, der viser omtanke for mennesker og miljø, og særligt den yngre generation tiltrækkes af virksomheder, der går aktivistisk til værks. 

Flere e-handelsvirksomheder gør klogt i at omfavne kunstig intelligens og maskinlæring i kampen for at nå sine klimamål. Ligesom energieffektive teknologier som fx cloud-drevne datacentre vil hjælpe retailerne med at imødekomme kundernes nye forbrugsvaner og personliggøre købsoplevelsen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også