Black week-trafik steg med 25 pct. hos Pricerunner

Trods lidt lavere rabatter end sidste år registrerede prissammenligningssitet Pricerunner 25 pct. flere klik i black week i 2022.
Foto: Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Ifølge Pricerunners sidste status på tilbudsugen black week steg danskernes klik på prissammenligningssitet med 25 pct. i 2022 sammenlignet med året før. Og det på trods af, at netbutikkernes rabatter ifølge Pricerunners analyse lå en anelse under niveauet for sidste år, med et gennemsnit på mellem 20-25 pct.

Til gengæld var der i 2022’s black week rabatter på 18 pct. af alle varer hos Pricerunner, hvilket er lidt mere end sidste år. De største rabatter har forbrugerne kunnet finde inden for hårde hvidevarer, tøj, sko, bøger og elektronik.

Selvom Pricerunners trafik peakede med 120 pct. flere besøgende i løbet af få minutter omkring midnat til fredag, er tilbudsjagten ifølge sitet fortsat over weekenden og mandag, der også kaldes cyber monday. Her var Pricerunners trafik fordoblet i forhold til en almindelig mandag.

”Nu venter vi på, at rapporterne fra landets butikker kommer ind, men det tegner til at blive en rekordstor e-handelsuge,“ siger forbrugeranalytiker hos Pricerunner Katrine Barslev.

Boozt opjusterer forventningerne efter black friday med rekordsalg

Detailbranchen gør status på black week: Højt salg – med pres på avancen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også