En del af Watch Medier

DetailWatchtirsdag7. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Elektronik
  • Sport og Fritid
28.11.2022kl. 12.10

Detailbranchen gør status på black week: Højt salg – med pres på avancen

En række store detailselskaber som Proshop, Power, Din Tøjmand og Bog & Idé melder om gode salgstakter i black week, men også et ændret indkøbsmønster. Ugens salg øger forventningerne til julesalget trods lav forbrugertillid.
Black week har trukket mange kunder til butikkerne, og kunderne går især efter tilbud, lyder det fra flere kæder. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Black week har trukket mange kunder til butikkerne, og kunderne går især efter tilbud, lyder det fra flere kæder. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
af LOUISE RESEKE, ALEXANDER THORUP JENSEN

Den længe ventede black week og black friday er netop afsluttet, og ifølge de første meldinger fra detailbranchen har der været fart på salget i den forgangne uge.

Det viser tal over omsætning og antal transaktioner via Mobilepay og en rundringning til en række detailvirksomheder som Proshop, Power, Bog & Idé og indkøbsforeningen bag tøjkæderne Mr og Din Tøjmand.

Hos Mobilepay nåede den samlede omsætning op på 2,8 mia. kr. fordelt på 4,4 mio. transaktioner over hele ugen. Det er en stigning på henholdsvis 600 mio. kr. og 1 mio. transaktioner i forhold til 2021. Med til udviklingen i Mobilepay hører dog, at betalingsløsningen vinder markedsandele, og at der derfor kan være en strukturel udvikling bag.

I en af landets største webshops, Proshop, melder topchef Poul Thyregod om et salg, der er gået over forventning i black week trods en ændring i indkøbsmønstret.

”Antallet af ordrer er højere end sidste år, men folk køber lidt billigere ind. Prisen i indkøbskurven er lavere, men vi ligger i indeks 110 omsætningsmæssigt (for black week, red.) i forhold til sidste år, så det er vi meget stolte af,” siger Poul Thyregod, der havde forsigtige forventninger til tilbudsugen i år.

”Jeg havde nok ventet, vi ville ligge under, fordi vi kommer fra to gode år, hvor forbrugerne købte meget forbrugerelektronik til hjemmet på grund af corona.”

Bøger og elektronik var populært

Mobilepay fremhæver tøj, skønhedsprodukter, legetøj, bøger, elektronik og hobby som de mest populære kategorier i løbet af black week, og det er kommet blandt andet Proshop, Power og Bog & Idé til gode.

Poul Thyregod ser selv Proshops beslutning om at sænke priserne en anelse allerede i februar, da onlinemarkedet begyndte at gå tilbage, som en del af forklaringen på, at selskabet har kunnet tiltrække flere kunder under black week og fastholde en vækst.

”Vi har gjort gode indkøb og har gode priser. Det koster lidt på avancen, men det er en strategisk beslutning og investering i, at kunderne kommer igen.”

I Power beretter direktør Jesper Boysen om en øget omsætning på 15 pct. på black friday i forhold til samme dag i 2021.

”Det er ingen hemmelighed, at alle i branchen – og også her i Power – var både spændte og halvbekymrede, inden årets black friday blev skudt i gang. Men hold nu op, hvor er alle bekymringer blevet gjort til skamme. Vi vidste ikke, om gassen ville gå af ballonen, før vi nåede til selve dagen. Men det har den på ingen måde gjort,” siger Jesper Boysen, adm. direktør i Power, der ligesom en række andre kæder havde spredt black friday ud til en eller flere ugers black week med tilbud både online og i elektronikkædens 23 butikker.

Power har kørt slagtilbud siden den store åbning af Danmarks største elektronikvarehus i Ishøj i midten af november. | Foto: Power/Pr
Power har kørt slagtilbud siden den store åbning af Danmarks største elektronikvarehus i Ishøj i midten af november. | Foto: Power/Pr

Blandt de populære varer var hovedtelefoner, airfryers og spillekonsoller samt hvidevarer, mobiltelefoner og tv-skærme, fortæller Jesper Boysen.

”Vi har solgt færre deciderede luksusvarer, men der har i den grad været rift om varerne i mellemklassen – og det gælder bredt over alle varekategorierne. På forhånd var vi for eksempel meget spændte på, hvordan det ville gå med salget af tv-skærme, men det er gået helt forrygende. Også her især i mellemklassen.”

Også i Indeks Retail, der står bag kæderne Bog & Idé og Legekæden, var der stor interesse for black week.

”Online lå vi over indeks 130, og butikkerne havde også rigtig travlt, men dér mangler vi stadig de sidste tal. Men det var en rigtig god fredag,” siger Marianne Lyngby Pedersen, adm. direktør i Indeks Retail, og uddyber, at det primært er salget af bøger og generelt set Bog & idé, der trækker den positive udvikling.

Højt salg har bagside

Black friday er over årene vokset i udbredelse, og det har betydet, at den enkeltstående handelsdag er blevet spredt ud over en hel uge – og for nogle detailhandleres vedkommende også flere uger eller sågar en hel måned.

Den lange periode med tilbud og øget priskonkurrence har dog også en bagside, påpeger Frank Skovgaard, adm. direktør i Indkøbsforeningen af 1964, der står bag herretøjskæderne Mr og Din Tøjmand.

Foreningen er en frivillig kæde, og derfor bestemmer de enkelte butikker selv, hvordan de strikker tilbuddene sammen, fortæller Frank Skovgaard, der overordnet set udtaler, at den forgangne black week har været god.

”Black friday var generelt på niveau med sidste år, mange steder endda med fremgang. Det kommer, efter flere butikker også har haft flere tilbud i løbet af ugen. Vi har altså generelt set mærket en højere omsætning. Men indtjeningen har været lavere end samme periode seneste år, siger Frank Skovgaard.

Black friday er på en håndfuld år gået fra at være et amerikansk fænomen til nu at være en fuldbyrdet og vigtig del af den danske julehandel. | Foto: Kena Betancur/Getty Images/AFP
Black friday er på en håndfuld år gået fra at være et amerikansk fænomen til nu at være en fuldbyrdet og vigtig del af den danske julehandel. | Foto: Kena Betancur/Getty Images/AFP

Årsagen til den lavere indtjening er primært, at de varer, der sælges i efteråret, er købt ind i januar 2022, hvor forudsætningerne og forventningerne var anderledes. Siden da er inflationen tordnet i vejret på baggrund af Ruslands krig i Ukraine, og forholdene er forandrede.

”Vi havde et rigtig fint forår, men derefter er det blevet sværere, og især efter at folk begyndte at kunne mærke, at alt blev dyrere. Det har givet en større tilbageholdenhed i september og oktober,” siger Frank Skovgaard og fortsætter:

”Så sidder man som detailhandler og tænker, hvad man kan gøre som modsvar, og så kommer konkurrencen. Nogen starter black november, andre kører black week, og så er der flere, der følger efter, fordi man er nødt til at gøre et eller andet, hvis man har købt for mange varer efter den omsætning, man havde forventet.”

For detailkæden Sengespecialisten levede salget på selve black friday ikke op til sidste års omsætning trods et par gode optaktsuger, fortæller adm. direktør Martin Amstrup Bang. Kæden har 32 butikker i Danmark og 18 i Sverige, hvor selskabet også har tre franchisebutikker.

”Det er noget, der fylder hos os, men vi må desværre notere en lille tilbagegang i år. De sidste par uger har egentlig været rigtig fine og starten på ugen var også fin, men weekenden har været noget træg. Jeg tror, at mange har været ude tidligere og forsøgt at købe til black friday-priser, og så er der en generel afmatning. Vores tilbud og kommunikation har ikke fejlet noget, så vi havde håbet på mere også set i lyset af de sidste par uger,” siger Martin Amstrup Bang.

Poul Thyregod, adm. direktør i Proshop, spår en fortsat konkurrencepræget decemberhandel. | Foto: Rikke Kjær Poulsen/ERH
Poul Thyregod, adm. direktør i Proshop, spår en fortsat konkurrencepræget decemberhandel. | Foto: Rikke Kjær Poulsen/ERH

Tror på god julehandel

Spørgsmålet er nu, om julesalget er mættet efter en, for mange, fornuftig og stærk salgsuge, eller om salget fortsætter helt frem til jul. Forventningerne er fortsat høje.

”Jeg tror, vi kommer til at have en tilfredsstillende julehandel, og julehandlen er vigtig for os, så vi krydser alt, hvad vi kan. Men vi har indtil nu oplevet, at en god black friday også betyder en god julehandel. Så det håber jeg også holder i julen 2022. Julehandelsmæssigt forventer vi et niveau på 2021, som var en fin julehandel,” siger Marianne Lyngby Pedersen, adm. direktør i Indeks Retail, og tilføjer:

”Hvis vi kigger på Bog & Idé, ligger vores priser i et godt leje, så selv hvis du reducerer dit julegavebudget, er bogen en konkurrencedygtig julegave. Kigger vi på Legekæden, udgør julehandlen traditionelt set en stor andel af salget, og i alle kriser i de seneste 25 år har man aldrig ladet kriserne gå ud over børnene eller salget af legetøj op til jul,” siger hun.

Også Frank Skovgaard er fortrøstningsfuld forud for den resterende del af julesalget i Mr og Din Tøjmand.

”Vi ser ind i en julehandel, hvor jeg tror, at mange vil ønske sig fornuftige gaver i en kold tid. Så vi kommer til at sælge varme striktrøjer som aldrig før. Samtidig skal mange mænd have nyt tøj forud for julefrokosterne, som jo var aflyste i 2021, og derfor vil vi også hente noget af omsætningen,” siger han.

Poul Thyregod fra Proshop spår til gengæld en fortsat hård kamp om kunderne.

”Jeg tror, de fleste mennesker tænker, at det skal jo være jul. Der kører nogle hårde priskrige nu, fordi der er nogle fyldte lagre derude, så man kan også få noget for pengene, og vi kører også selv hårdt på.”

Power kaster penge efter Tiktok: ”Vi vil være de unges hovedleverandør af elektronik”

Fik 240.000 kommentarer: Livesalg boomer i black week

Sportmaster ramt af systemfejl: Alt var nedsat med 70 pct.

Uden små butikker risikerer København at blive en ”ensformig” by

Relaterede artikler:

  • Liveshopping-eventet på Tiktok var ment som et stort trækplaster på især den yngre del af befolkningen. Adm. direktør Jesper Boysen beskrev konceptet som en slags ”danmarksindsamling møder tv-shop." | Foto: Power/Pr

    Power kaster penge efter Tiktok: "Vi vil være de unges hovedleverandør af elektronik"

    For abonnenter

  • København risikerer at blive en ensformig by, hvis de små butikker lukker i centrum, advarer direktør for handelsstadsforening. | Foto: Jens Dige/ritzau Scanpix

    Uden små butikker risikerer København at blive en "ensformig" by

  • Foto: PR

    Fik 240.000 kommentarer: Livesalg boomer i black week

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Som et led i Coops nye strategi – Fremtidens Coop – ændrer Dagli'brugsen navn til Brugsen. Størstedelen af de lokale Dagli'brugsen-butikker er drevet af selvstændige brugsforeninger. | Foto: Bo Amstrup
Dagligvarer

Overskudsgraden er gået tilbage hos de selvstændige brugsforeninger

Andelen af brugsforeninger, der havde plus på bundlinjen, blev i 2021 også mindre, viser en stor gennemgang af regnskaberne fra de selvstændige Coop-butikker, DetailWatch har foretaget.
  • Coop-bagland overvejer organisering efter kædefusion
  • Coop-bagland bakker op om store forandringer – men vil se resultater

For abonnenter

Brian Andersen står i spidsen for Matas digitale strategi, der ud over ekspansionen til Sverige og Norge skal udvide sortimentet i webshoppen. | Foto: Matas/PR
Mode og Velvære

Matas jagter volumen med webshop i nabolande

For abonnenter

Rektor for Det Kongelige Akademi, Lene Dammand Lund, opfordrer sammen med kolleger til at øge forskningen, hvordan modebranchens klimabelastning kan sænkes. | Foto: Jacob Ehrbahn
DetailWatch

Branchefolk opfordrer til mere grøn forskning i modedesign

John Wagner, i årevis har varetaget købmændenes interesser, overtager bestyrelsesposten i KFI fra Lisbeth Dalgaard, der forlader købmandsbranchen. | Foto: Keld Navntoft/dsk/pr
Dagligvarer

John Wagner får plads i købmandsfonds bestyrelse

For abonnenter

Søstrene Anne og Katrine Lindgren startede Bylindgren i 2015. | Foto: Bylindgren/pr.
Mode og Velvære

Nordjysk børnetøjsbrand melder om stigende interesse for genbrugskoncept

For abonnenter

Bag Shein står den kinesiske forretningsmand Chris Xu.
DetailWatch

Kinesisk online modekæmpe vinder frem i Danmark

Læs også

Foto: Forbrugerombudsmanden / Pr
Nyheder

Partier kritiserer tilsyn med greenwashing: "Der skal være en konsekvens"

Trods øget strafferamme og en ekstra bevilling er ingen virksomheder, der har brudt reglerne for grøn markedsføring, politianmeldt endnu. Det er kritisabelt, mener bl.a. Konservative, mens Forbrugerombudsmanden afviser, skriver DanWatch.

For abonnenter

Adm. direktør Stefan Plenge stiftede Nemlig.com i 2010 og ejer i dag 27,33 pct. af onlinesupermarkedet. | Foto: Søren Bidstrup
E-commerce

Nemlig.com afviser prisstigninger efter ny overenskomst

Onlinesupermarkedet tror på ”positiv effekt” af at have indgået overenskomst med 3F Transport og sætte punktum for mange års kritik for arbejdsforhold. 

For abonnenter

Poul Thyregod er adm. direktør i Proshop, der har hovedsæde i Højbjerg ved Aarhus. | Foto: Rikke Kjær Poulsen
E-commerce

Proshop-direktør efter fald i omsætningen: "Det er hårde tider"

Omsætningen i den jyske onlineforretning Proshop var 5,8 pct. lavere i december i fjor i forhold til året før. Indtjeningen er også presset, fortæller direktør.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Nordjysk børnetøjsbrand melder om stigende interesse for genbrugskoncept – 11.56
  • Overskudsgraden er gået tilbage hos de selvstændige brugsforeninger – 11.55
  • Kinesisk online modekæmpe vinder frem i Danmark – 11.54
  • Konkursstigning i januar - også inden for handel – 11.20
  • Matas jagter volumen med webshop i nabolande – 11.09
  • John Wagner får plads i købmandsfonds bestyrelse – 11.03
  • Rema 1000 og Coop trækker prisstigninger tilbage i Norge – 10.23
  • Branchefolk opfordrer til mere grøn forskning i modedesign – 09.39
  • Partier kritiserer tilsyn med greenwashing: "Der skal være en konsekvens" – 08.01
  • Nemlig.com afviser prisstigninger efter ny overenskomst – 07.55
  • Bestseller-brand vil øge andelen af øko-bomuld efter fald sidste år – 07.15
  • Babykæde venter konsolidering: "Vi ser et øget prispres" – 06.30
  • Forud for regnskab: Pandora ventes at skuffe – 6. feb.
  • Detailsalget svandt mere i Danmark end i resten af EU i andet halvår – 6. feb.
  • B&O har hævet prisen på flere luksusprodukter markant – 6. feb.
Flere nyheder

Watch Job

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

  • Business Intelligence Specialist

  • Director - Analytical Development, CMC small molecules

  • Tilbudschef - NCC Renovering Vest

  • Forvaltningsservicechef i Vestforbrænding

Se flere jobs

Kolofon

DetailWatch
Søg

Sektioner

  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Elektronik
  • Sport og Fritid
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Louise Reseke

lr@detailwatch.dk

Tlf.: +45 3330 8450

  • Om DetailWatch

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Job

Abonnement

Prøv DetailWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

detailwatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Læs mere om abonnement her

Adresse

DetailWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8450

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © DetailWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
DetailWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge