Nemlig.com vinder voldgiftssag mod 3F

En virksomhed har vundet en voldgiftssag mod fagforeningen 3F, og ifølge mediet Dagligvarehandlen er der tale om onlinesupermarkedet Nemlig.com.
I august 2021 var omkring 200 mennesker mødt op til demonstration foran Nemlig.coms lager i Brøndby. | Foto: Miriam Dalsgaard
I august 2021 var omkring 200 mennesker mødt op til demonstration foran Nemlig.coms lager i Brøndby. | Foto: Miriam Dalsgaard

Onlinesupermarkedet Nemlig.com har vundet en faglig voldgiftssag mod fagforeningen 3F om brugen af overenskomster, skriver Dagligvarehandlen, der henviser til et nyhedsbrev fra Dansk Erhverv, der dog ikke selv nævner navnet på virksomheden.

Sagen skal være startet i forbindelse med åbningen af Nemlig.coms nye lager i Aarslev ved Aarhus, hvor lagermedarbejderne ifølge 3F skulle på en overenskomst hos dem, fordi fagforeningen administrerer en lageroverenskomst på et andet Nemlig.com-lager i Brøndby.

Nemlig.com mente dog i stedet, at medarbejderne i Aarhus skulle på en overenskomst – funktionæroverenskomst – med HK. Begge overenskomster omfatter lagerarbejde, men angiver ikke nærmere, hvad de konkret dækker over, og afgørelsen i den faglige voldgiftssag giver onlinesupermarkedet medhold.

Dansk Erhverv skriver i sit nyhedsbrev, at ”når to overenskomster er delvist overlappende, må det i sådan en situation accepteres, at en arbejdsgiver, medmindre andet er aftalt, ud fra driftsmæssige hensyn kan henføre alle medarbejdere til den overenskomst, som arbejdet mest nærliggende henhører under,” lyder det.

3F har flere gange demonstreret foran Nemlig.coms lagre, ligesom fagbladet 3F har skrevet flere kritiske artikler om arbejdsforholdene for de chauffører, der leverer varer på vegne af Nemlig.com.

Ifølge Nemlig.com samarbejder selskabet med ”eksterne transportvirksomheder, der har forpligtet dig til at sikre løn- og arbejdsforhold for sine chauffører, der svarer til gældende overenskomst”, skriver selskabet i en mail til DetailWatch.

Nemlig.com hæver priserne på næsten 900 varer

HK Handel udskyder voldgiftssag mod Salling Group

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også