HK om Sallings brug af fleksible kontrakter: "Omfanget overgår min fantasi"

HK Handel vil med en faglig voldgiftssag tage et opgør med Salling Groups brug af ansættelseskontrakter med variabel arbejdstid. Selvom forbundet tidligere har sagt god for aftalerne, mener man, at omfanget er løbet løbsk og udhuler ansattes rettigheder. Salling Group forsvarer brugen og afviser, at der er tale om ”daglejer”-lignende forhold.
Salling Group skriver i en mail, at alle medarbejdere har en arbejdsplan, der rækker 16 uger frem og er med et ugentligt timetal. | Foto: Morten Lau-Nielsen/Ritzau Scanpix
Salling Group skriver i en mail, at alle medarbejdere har en arbejdsplan, der rækker 16 uger frem og er med et ugentligt timetal. | Foto: Morten Lau-Nielsen/Ritzau Scanpix

”En bombe under arbejdsmarkedet.”

”En moderne form for daglejere.”

Fagforeningen HK Handel, som organiserer ansatte i handelsbranchen, har skruet gevaldigt op for retorikken og anlagt en voldgiftssag mod Salling Group, fordi fagforeningen mener, at dagligvarekoncernen indgår kontrakter, der er i strid med overenskomsten, i Sallings supermarkeder Føtex, Bilka, Netto, samt Sallings to stormagasiner og legetøjskæden BR.

Sagen drejer sig om de såkaldte variable kontrakter, som eksempelvis giver deltidsansatte, som er studerende, mulighed for at skrue op for antallet af arbejdstimer, hvis det passer med studiet.

Men ifølge HK Handel er kontrakterne i strid med overenskomsten fra 2020, og derfor har fagforeningen anlagt en såkaldt faglig voldgiftssag mod Saling Group.

”Vi har anlagt det som en faglig voldgift, fordi vi mener, at kontraktformen er i strid med overenskomsten. Overenskomsten giver ikke mulighed for variabel ansættelse. Den giver mulighed for, at man aftaler et timeantal, som man er ansat på, men ikke mere end det,” siger Mette Høgh, der er formand for HK Handel.

HK: Giver problemer for syge og gravide

HK Handel indgik selv enkelte af sådanne aftaler i 1990’erne med Salling for at imødekomme et stigende behov fra dagligvarekoncernen for at ansætte unge studerende på fleksible kontrakter.

Gennem årene er andelen af unge, der arbejder i Salling som et studiejob, dog steget markant, og i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2020 opsagde fagforeningen aftalerne.

”I 1990’erne var der mange flere, som levede af at være ansat i butik, og derfor var de studerende en langt mindre gruppe. I dag har det fået et omfang, der går ud over min fantasi, så derfor tager vi sagen op,” siger Mette Høgh.

HK Handel har ikke et overblik over, hvor mange af Salling Groups ansatte der er ansat på de omtalte kontrakter, men baseret på samtaler med tillidsrepræsentanter og andre indikatorer, så skønner HK Handel, at over 50 pct. af de ansatte i Salling Groups kæder er på en kontrakt uden fast arbejdstid.

Det er et problem, mener HK Handel, fordi selvom ansættelserne giver de studerende mulighed for at skrue op for timetallene, hvis studiet tillader det, så opstår problemet, hvis medarbejderen bliver syg eller gravid.

”Hvis man igennem lang tid har arbejdet langt mere, end der står i kontrakten, og man pludselig bliver syg, så oplever vi, at man får løn efter det, som kontrakten lyder på, og det gør man også med barsel. Så det giver nogle helt klare fordele for arbejdsgivere og helt klare negative konsekvenser for vores medlemmer, og dermed er det en udhuling af de rettigheder, vi har oparbejdet,” siger Mette Høgh.

DetailWatch har forsøgt at få oplyst af Salling Group, hvor udbredt de variable kontrakter er i koncernens kæder, men det vil Salling Group ikke svare på.

Salling afviser interview

Salling Group vil heller ikke stille op til interview om sagen. I stedet sender dagligvarekoncernens presseansvarlige, Jacob Krogsgaard Nielsen, følgende skriftlige svar, hvor han bl.a. skriver, at Salling Group ikke bruger såkaldte nul-timer-kontrakter, som er kontrakter, hvor medarbejderne ikke er garanteret at få nogen arbejdstimer.

”Vi kommenterer ikke på konkrete, verserende sager. Dog kan jeg afvise, at Salling Group anvender nul-timer-kontrakter. Til gengæld kan jeg bekræfte, at vi blandt vores medarbejdere bl.a. har mange studerende, som har brug for og mulighed for fleksibilitet. Alle har en arbejdsplan, der rækker 16 uger frem og med et ugentligt timetal. Men hvis man ønsker det og har mulighed for det, kan man tage flere timer end dem, der allerede er i arbejdsplanen.”

Salling Group ønsker ikke at uddybe det skriftlige svar. Hos HK Handel ser man ingen forskel på nul-timer-kontrakterne og de variable kontrakter.

”Nul-timer-kontrakter og variable kontrakter er fuldstændig det samme. Generelt så er det en bombe under arbejdsmarkedet, at man skal stå med hatten i hånden og sige ”jeg vil gerne arbejde mere,” og så kan arbejdsgiver styre det efter forgodtbefindende. For mig er det den moderne daglejer, der er kommet frem i lyset – desværre. Hvorfor giver man ikke de ansatte en sikkerhed for deres arbejdstimer? Det undrer mig meget,” siger Mette Høgh.

I øvrigt oplyser Mette Høgh, at HK Handel er i gang med at undersøge, hvor udbredt de variable kontrakter er i branchen.

HK Handel oplyser, at sagen bliver præsenteret for Den Faglige Voldgiftsret 1. juni, og derefter har dommeren seks uger til at afsige en kendelse i sagen.

Fagforbund rejser sag mod detailkoncern: ”Er blevet en moderne form for daglejere”

Aldi taber sag om overarbejde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også