"Jeg fylder ad helvede til når jeg kommer ind i et lokale"

PORTRÆT: I 1990’erne var Niels Ralund tæt på at blive milliardær, men eventyret glippede, og 15 år senere mistede han alt, hvad han ejede. Mød skolelæreren, forretningsmanden, hurtigsnakkeren og e-handelsdirektøren, der som 59-årig skulle bygge både sig selv og sin karriere op igen.

”Jeg plejer i spøg at sige, at havde man uddelt diagnoser, dengang jeg gik i skole, så havde jeg da fået en diagnose. Men dengang var jeg bare en frisk dreng. En meget, meget frisk dreng," siger Niels Ralund, der i flere år var kendt på Linkedin som "direktøren, der aldrig smiler". | Foto: Magnus Møller

Niels Ralund er fra Virum, men han havde aldrig forestillet sig, at han skulle tilbage og bo i sin barndomsby.

Men det gør han i dag. I en treværelseslejlighed med sin kone.

Det er mildest talt lidt af en kontrast til hans tidligere adresse, som lå på en af de dyre Hellerup-adresser ved Strandvejen, hvor de store villaer ligger side om side, og hvor genboen hed Asger Aamund.

Dengang var Niels Ralund flyvende i forretningslivet, og hans bankkonto var velpolstret. Men i foråret 2015 mistede han alt. Niels Ralund var 59 år, og der var ingen penge tilbage.

”Det var ret voldsomt,” fortæller Niels Ralund.

Situationen var den, at Niels Ralund og den mangeårige forretningspartner Hasse Rasmussen i nogle år var gået mere og mere skævt af hinanden. De to havde ellers arbejdet tæt sammen siden starten af 1980’erne, men efter finanskrisen gik tingene for alvor i hårdknude.

Niels Ralund var mindretalsaktionær i det holdingselskab, som han og Hasse Rasmussen ejede sammen, og op til finanskrisen var der via holdingselskabet blevet investeret en del i forskellige ejendomme og bygningsprojekter. Da krisen ramte, blev investeringerne også ramt, og det forfulgte holdingselskabet i de kommende år, hvor der blev afskrevet op mod 100 mio. kr. på ejendomsinvesteringerne.

Udviklingen betød, at Niels Ralund til sidst blev presset af banken til at sælge sine aktier i holdingselskabet, forklarer han. Han kom gældfrit ud, men han stod samtidig uden en krone på lommen – og uden pension og råd til villaen.

”Jeg blev presset ud, og det var jeg sgu ked af. Det vil jeg godt sige efter 31 år. Der fældede jeg da en tåre, da jeg sad nede hos advokaten fredag eftermiddag.”

"Det blev aldrig til de der milliarder. Men jeg havde da regnet med, at jeg kunne leve en fornuftig pensionisttilværelse – og det glippede så. Der var ikke noget tilbage," siger Niels Ralund, der i 2015 mistede alt og stod uden en krone tilbage på bankkontoen. | Foto: Magnus Møller

I dag er Niels Ralund på fode igen, og han arbejder som e-handelsdirektør i Dansk Erhverv. Men inden vi kommer til, hvordan han endte i kvistkontoret i den gamle Børsen-bygning, går vi lige tilbage til starten af hans karriere.

For Niels Ralunds CV ligner ikke de flestes. Det er langt og en smule kringlet, for Niels Ralund er ikke typen, der går den slagne vej. Det har han med fra barnsben af, fortæller han.

”Jeg var en vild midterdreng,” siger Niels Ralund, der voksede op med en mor og far, der begge var lærere.

”Jeg plejer i spøg at sige, at havde man uddelt diagnoser, dengang jeg gik i skole, så havde jeg da fået en diagnose. Men dengang var jeg bare en frisk dreng. En meget, meget frisk dreng.”

Lærerhjemmet i Virum var trygt og godt, men Niels Ralund følte sig også en smule rodløs. Han endte med at tage en realeksamen, og derefter gik han i lære i Privatbanken – efter et års tid blev bankdirektøren og Niels Ralund dog enige om, at det nok ikke lige var den rette hylde for ham.

Efter et par år endte Niels Ralund på lærerseminariet, og selvom han nød at arbejde med børn og unge, stoppede han efter tre år i faget. Han var flyttet til Holbæk med sin daværende kone, og her mødte han Hasse Rasmussen, som blev hans samarbejdspartner igennem de næste mange år.

Hasse Rasmussen havde startet en lille virksomhed, der parallelimporterede grammofonplader, og Niels Ralund blev ansat som bogholder. Men tal var som bekendt ikke Niels Ralunds spidskompetence, så den lille forretning fik hurtigt ansat en anden til posten, og Niels Ralund begyndte i stedet at sælge.

”Og det har jeg gjort lige siden,” siger han.

Fra Holbæk til New York

Den lille virksomhed udviklede sig, og i slutningen af 1980’erne var selskabet reelt en it-virksomhed, som både solgte såkaldte teledataterminaler og software. Hasse Rasmussen og Niels Ralund havde fart på, og de kastede sig over et væld af forskellige forretningsmuligheder, når de bød sig.

”Det var i øvrigt før den tid, hvor noget hed iværksætteri. Vi var bare nogle unge mennesker, der knoklede røven ud af bukserne for at prøve at overleve.”

I takt med at internettet blev mere og mere udbredt i løbet af 1990’erne, begyndte selskabet i Holbæk at fokusere på ip-billing. Groft forklaret handlede det om, hvordan man kunne få betaling fra brugerne af forskellige internetadresser.

Det amerikanske selskab Cisco var nummer et i verden, når det kom til udstyr, som skulle bruges til at komme på nettet, og derfor var giganten i USA en oplagt samarbejdspartner for det lille selskab i Holbæk, mente Niels Ralund.

”Så jeg begyndte at jagte Cisco, og efter otte måneder fik jeg et møde på en messe i Zürich,” fortæller Niels Ralund.

Mødet gik godt, og efter kort tid landede Cisco og Belle Systems – som Niels Ralund og Hasse Rasmussens selskab hed – en aftale om et eksklusivt samarbejde i Europa. Det var i januar 1998, og i juni samme år købte amerikanerne 10 pct. af det danske selskab.

Pludselig begyndte telefonerne at bimle og bamle i Holbæk. De store, amerikanske investeringsbanker ringede og ville vide, hvilken børs Belle Systems var noteret på.

”Og det var vi jo ikke rigtig nogen steder,” siger Niels Ralund.

”Men der gik ikke lang tid, så måtte jeg pakke kufferten og flyve til New York, hvor jeg optrådte på de store hoteller for nogle af de største investorer i verden.”

Her ses en ung version af Niels Ralund på Belle Systems' kontor i Holbæk. I begyndelsen af 2000'erne solgte han sammen med Hasse Rasmussen selskabet – der nu hed Digiquant – til en engelsk virksomhed. | Foto: Privatfoto.
Her ses en ung version af Niels Ralund på Belle Systems' kontor i Holbæk. I begyndelsen af 2000'erne solgte han sammen med Hasse Rasmussen selskabet – der nu hed Digiquant – til en engelsk virksomhed. | Foto: Privatfoto.

Samarbejdet med Cisco betød, at Belle Systems fik ”en hulens masse penge ind”, som Niels Ralund udtrykker det. Han kan ikke huske præcis, hvor mange investeringskroner selskabet hentede, men fra 1998-2000 var det i omegnen af en halv milliard kroner med General Atlantic som største investor.

Det danske selskab, der stadig havde hovedsæde i Holbæk, havde på det tidspunkt 450 ansatte på verdensplan, og planen var, at selskabet skulle børsnoteres i USA med Morgan Stanley som banker. Det skete dog aldrig, for børsintroduktionen faldt oveni den velkendte dot com-boble, der fik alle teknologiaktierne til at smelte sammen.

”Da vi ikke kom på Nasdaq, gik det hurtigt ned af bakke,” fortæller Niels Ralund.

Op til børsnoteringen havde der været fuldt fokus på at investere og hyre folk, men nu skulle der sorte tal på bundlinjen, og selskabets rejse mod stjernerne blev sat i stå.

Den hårde opbremsning var en stærk kontrast til årene inden, hvor interessen for Belle Systems – der siden kom til at hedde Digiquant – havde været massiv. Området, som selskabet arbejdede inden for, var rødglødende, og det førte blandt andet også til, at en af det danske selskabs canadiske konkurrenter blev solgt for 1 mia. dollars.

”Jeg plejer at sige, jeg ville godt have gjort det for det halve,” siger Niels Ralund og griner.

”Men det havde nok ikke gjort mig lykkeligere.”

Jeg gider ikke rende og være bitter over noget. Tingene er, som de er. Jeg plejer at sige, at jeg er rig på historier til børnebørnene.

Niels Ralund, e-handelsdirektør, Dansk Erhverv

I begyndelsen af 2000’erne solgte Niels Ralund og Hasse Rasmussen Digiquant til en engelsk virksomhed – men for et noget mindre beløb end den førnævnte canadiske konkurrent.

Men de to kom trods alt ud med en pose penge efter salget – omkring 100 mio. kr. – og med dem i hånden kastede de sig sammen over et nyt forretningseventyr.

Niels Ralund og Hasse Rasmussen investerede via deres holdingselskab Nordstjernen i en række forskellige selskaber – blandt andet i grossistselskabet Poul Hansen Distribution, der handlede med musik, film og games, og i onlineforretningen Dvdoo, der solgte dvd-film – og som sagt investerede holdingselskabet også en del i ejendomme.

”Jeg er blevet sat fri”

Årene gik, og vi spoler tiden frem til den dag i 2015, hvor Niels Ralund sad hos advokaten og kunne se, at han havde mistet alt på grund af de fejlslagne ejendomsinvesteringer.

I dag ærgrer det Niels Ralund, at ejendomme fyldte så meget i holdingselskabet, for den del har i virkeligheden aldrig interesseret ham – det, han har brændt for, har været salg og udvikling.

Men selvom der også blev lavet gode forretninger i de sidste år, inden Niels Ralund sagde farvel til sin gamle samarbejdspartner, blev de overskygget af tabene på ejendommene. Og til sidst sagde banken stop, og Niels Ralund havde altså tabt alle sine penge.

”I slutningen af 90’erne ville alle jo vide, hvilken flyver jeg skulle have. Det var det eneste, alle Cisco-folkene gik og snakkede om.”

”Det har aldrig interesseret mig en hylende fis sådan noget, og det blev aldrig til de der milliarder. Men jeg havde da regnet med, at jeg kunne leve en fornuftig pensionisttilværelse – og det glippede så. Der var ikke noget tilbage.”

Er der noget bitterhed i dig i dag?

”Jeg gider ikke rende og være bitter over noget. Tingene er, som de er. Jeg plejer at sige, at jeg er rig på historier til børnebørnene – og det er jeg glad for.”

”Og jeg er blevet sat fri. De sidste mange år var jeg meget lidt glad, og mine børn og min kone var ikke stolte af mig, for de kunne ikke forstå, hvorfor jeg blev i det.”

”Jeg har altid været vant til at være arbejdsgiver, og pludselig skulle man ind og være noget andet. Det har selvfølgelig været en omvæltning,
”Jeg har altid været vant til at være arbejdsgiver, og pludselig skulle man ind og være noget andet. Det har selvfølgelig været en omvæltning," siger Niels Ralund om skiftet til FDIH, hvor han i 2015 tiltrådte som adm. direktør. | Foto: Magnus Møller

Det, at Niels Ralund som 59-årig pludselig stod på helt bar bund, endte faktisk med at blive et lykketræf for ham. For efter at have overvejet, hvad han nu skulle kaste sig over, fik han jobbet som direktør for FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel, red.).

”Det var som om, at det hele poppede. At det hele gik op i en højere enhed, da jeg stod der som 60-årig.”

Niels Ralund fandt i den grad sin rette hylde, og man kan tydeligt mærke, at han er begejstret for sin nye rolle.

”Jeg har altid været vant til at være arbejdsgiver, og pludselig skulle man ind og være noget andet. Det har selvfølgelig været en omvæltning, men jeg synes også, at det var sjovt at prøve at blive udfordret som 60-årig.”

”Det er jo ikke alle forundt at få lov at lægge nyt på, og jeg lærer hver dag,” siger han.

Da Niels Ralund startede som direktør for FDIH, blev det hans mærkesag at være tæt på medlemmerne. Så han begyndte at køre landet tyndt i sin lille Peugeot 308 for at besøge alle medlemsvirksomhederne.

Det var især vigtigt for ham at få de jyske selskaber med ombord, for foreningen skulle ikke opfattes som en elitær københavnerforening, der ikke gad Jylland.

”De var virkelig hårde ved mig, men de fandt ud af, at det jeg sagde, det mente jeg sgu. At jeg ville dem, og jeg ville kæmpe for dem.”

”Jeg er ikke Djøf’er”

I dag er Niels Ralund lykkedes med sin mission om at være i tæt kontakt med sine medlemmer, og han har skabt et bredt netværk i e-handelsbranchen – blandt andet via Linkedin, hvor han i dag har mere end 34.000 connections.

Sebastian Petersen, der er adm. direktør i Trendhim, beskriver eksempelvis Niels Ralund som passioneret og dedikeret, og han peger på, at e-handelsdirektøren brænder for branchen ”helt ud til fingerspidserne.”

Hos Luksusbaby betegner stifter Ann-Louise Christine Aasted Niels Ralund som en ”frihedskæmper”, der altid vil tage en kamp for at sikre sine medlemmers interesser.

”Hvis jeg husker rigtigt, var mit første møde for en fem-seks år tilbage, hvor han kom forbi vores daværende lager. Mit indtryk var, at ’ham ville jeg stemme på, hvis han var politiker’,” fortæller Ann-Louise Christine Aasted.

Både Sebastian Petersen og Ann-Louise Christine Aasted peger på, at Niels Ralund er en stærk støtte, når der skal sparres om diverse muligheder og udfordringer, fordi han kan trække på sin egen erfaring fra erhvervslivet.

Hvis man spørger Niels Ralund, er det netop også en af årsagerne til, at han fungerer godt i sit nuværende virke. At han både har prøvet at flyve højt og falde dybt, og derfor kan tale med alle om de fleste situationer.

Jeg er ikke Djøf’er. Jeg er ikke rundet af de der systemer, og jeg tænker ikke sådan. Jeg tænker i muligheder. Jeg tænker skævt.

Niels Ralund, e-handelsdirektør, Dansk Erhverv

For halvandet års tid siden ændrede Niels Ralunds rolle sig, efter det blev besluttet, at FDIH skulle blive en integreret del af Dansk Erhverv.

”Branchen var ved at være voksen, og de begyndte at få mange af de udfordringer, som mange andre virksomheder har,” forklarer Niels Ralund, der dog hverken ville eller kunne give afkald på sin måde at være på, bare fordi han nu blev en del af en større butik.

Iværksætteren skulle stadig kunne være sig selv – og kunne sige ’sgu’ og ’fanden’, for det er bare sådan, han er.

”Jeg fylder ad helvede til, når jeg kommer ind i et lokale. Om det er et direktionsmøde, eller hvad det er, så kan jeg komme ind og prøve at vende rundt på tingene. Jeg er ikke Djøf’er. Jeg er ikke rundet af de der systemer, og jeg tænker ikke sådan. Jeg tænker i muligheder. Jeg tænker skævt.”

”Niels Ralund er ikke formet af en diplomatisk skole, men han ved bare alt om e-handel, og han er en kæmpe engageret, god leder,
”Niels Ralund er ikke formet af en diplomatisk skole, men han ved bare alt om e-handel, og han er en kæmpe engageret, god leder," siger Brian Mikkelsen, adm. direktør for Dansk Erhverv, om kollegaen i erhvervsorganisationens e-handelsafdeling. | Foto: Magnus Møller

Og det er der også plads til hos Dansk Erhverv, understreger han. Det gør Niels Ralunds chef, Brian Mikkelsen, i øvrigt også.

”Niels Ralund er ikke formet af en diplomatisk skole, men han ved bare alt om e-handel, og han er en kæmpe engageret, god leder,” siger direktøren for Dansk Erhverv.

”Han har så at sige frit lejde til at være, som han er. Min egen erfaring – også fra politik – er, at engagement betaler sig. Han ved, hvad han snakker om, og det brænder igennem.”

Brian Mikkelsen mødte Niels Ralund første gang, da han var minister, husker han.

”Som minister bliver man jo udsat for 1.000 forskellige påvirkninger, men Niels gjorde alligevel et kæmpe indtryk på grund af hans engagement, og fordi han kæmpede så bravt for digital handel.”

Niels Ralund er sit arbejde

Niels Ralund er i dag en tydelig profil på den danske e-handelsscene, men det er ikke kommet af sig selv, understreger han. Han arbejder hårdt, og det har han altid gjort. Niels Ralund er sit arbejde, og han tænker på det 24/7.

”Jeg har altid haft to prioriteringer i livet. Familien og arbejdet. Jeg har ikke en masse hobbyer,” siger Niels Ralund, der har fire børn og otte børnebørn.

Jeg har altid haft to prioriteringer i livet. Familien og arbejdet. Jeg har ikke en masse hobbyer.

Niels Ralund, e-handelsdirektør, Dansk Erhverv

Selvom fritidsaktiviteterne ikke står i kø, understreger Niels Ralund dog, at han elsker at læse – i dag helst skønlitteratur – og se tv-serier som House of Cards og The Sopranos. Han nyder også at gå i teatret, så ”helt træmand mener jeg trods alt ikke, at jeg er”, som han siger.

Niels Ralund giver ikke meget for ekstremsport, men han elsker lange gåture i rask trav, hvor der er tid til at tænke og reflektere over både arbejdet og livet i al almindelighed.

”I det hele taget synes jeg, at folk skulle fylde flere muskler mellem ørerne end på overarme eller lår.”

Ingen planer om en stille pensionisttilværelse

Selvom Niels Ralund nærmer sig pensionsalderen, har han ikke planer om at drosle ned lige foreløbig.

”I dag er jeg 66, og jeg bliver i hvert fald, til jeg er 70. Og så kigger vi på det år for år derfra,” siger han.

”Jeg bliver ved, indtil jeg føler, at nogle af de unge medlemmer griner bag min ryg, når jeg tager ud. Det føler jeg ikke endnu, for jeg prøver for alt i verden at følge med. Jeg er en sur mand på nogle punkter, men hvis de begynder at grine af mig, fordi de ikke føler, at jeg følger med i livet og udviklingen, så stopper jeg.”

Når Niels Ralund på et tidspunkt stopper hos Dansk Erhverv, regner han med, at han fortsat vil arbejde i en eller anden grad. Der er i hvert fald ikke lagt i ovnen til en kedelig pensionisttilværelse.

”Jeg håber og regner da med, at der er nogle, der kan bruge mig og mit netværk, når jeg er færdig her på et tidspunkt. Jeg skal nok ikke arbejde på samme måde, som jeg gør nu, for der skal også blive lidt mere tid til familien. Jeg håber, at det bliver noget arbejdende bestyrelse, og jeg forestiller mig, at jeg måske kan være connected til tre-fire virksomheder, som jeg kan hjælpe.”

”I dag er jeg 66, og jeg bliver i hvert fald, til jeg er 70. Og så kigger vi på det år for år derfra,
”I dag er jeg 66, og jeg bliver i hvert fald, til jeg er 70. Og så kigger vi på det år for år derfra," siger Niels Ralund, der her sidder på sit kontor i Børsen-bygningen i København. | Foto: Magnus Møller

Lige meget om Niels Ralund er hos Dansk Erhverv, eller hvad han ellers kaster sig over, vil nysgerrighed være en af hans største drivkræfter. Som barn var Peter Pedal – som pudsigt nok hedder ’Nysgjerrige Nils’ på norsk – hans største forbillede.

”Jeg gik og drømte om at få en abe. Jeg vidste, at jeg ville få 500 kr. af min morfar og mormor i konfirmationsgave, og jeg var helt sikker på, at jeg skulle købe en abe for pengene,” siger Niels Ralund.

Glæden ved at lære nyt, udforske og spørge ind har holdt ved.

”Så nysgerrighed er helt sikkert det, jeg tager med mig i graven.”

Det er et kliché-spørgsmål, men nu spørger jeg alligevel. Hvad har været den største fejltagelse i din karriere, hvor du ønskede, at du havde taget en anden beslutning?

”Der er mange ting, man kunne pege på, men når jeg kigger over den brede kam, så er der ikke noget, jeg ville lave om,” siger Niels Ralund.

”Jeg kunne godt sidde og sige, at jeg skulle have passet bedre på pengene, jeg skulle have gjort noget andet, vi skulle have solgt og alt muligt andet. Men omvendt har de dispositioner, jeg har taget, også været med til at give mig et fantastisk spændende og rigt facetteret liv.”

”Så nej, der er ikke noget af alt det, jeg har været igennem i mit liv, som jeg fortryder. For det var så den måde, mit liv skulle forme sig på.”

”Når man kommer fra så fattige kår så giver det jo en motivation”

”Jeg er typen, der kan ligge vågen om natten, hvis vi får en dårlig anmeldelse på Trustpilot”