”Er du så tilfreds nu?”

Det spørgsmål får Poul Thyregod af en nær kollega, hver eneste gang Proshop aflægger regnskab – og når man kigger på det aarhusianske selskabs seneste årsregnskaber, burde svaret give sig selv.

Proshop har de seneste fem år øget omsætningen fra 952,6 mio. kr. til 2,71 mia. kr., og overskuddet er i samme periode vokset fra knap 10 mio. kr. til 83,9 mio. kr.

Men Poul Thyregod er ikke tilfreds – og det bliver han formentlig aldrig.

”Jeg er meget ambitiøs på mine egne vegne,” siger Poul Thyregod, der stiftede Proshop sammen med tre studiekammerater i en kælder i Aarhus i 1995.

Dengang solgte selskabet film, men i dag har Proshop en bred palette af varer på online-hylderne – alt fra smartphones og legetøj til ansigtscreme og hundefoder. Poul Thyregod står i spidsen af Proshop som adm. direktør, og han ejer 40 pct. af selskabet, mens to investeringsselskaber ejer den resterende del.

”Når man står op om morgenen og kigger sig selv i spejlet, synes jeg, at man skal sige til sig selv: ’Jeg tror faktisk godt, du kunne gøre det lidt bedre i dag.’ Så jeg har en meget hård arbejdsgiver, som møder mig meget tidligt om morgenen.”

Det er ikke, fordi Poul Thyregod ikke når de mål, han sætter sig. Men han har bare altid sat sig et nyt mål, før han når helt hen til den oprindelige målstreg.

”Så uden at det skal lyde forkert, så går jeg faktisk altid rundt og er en lille smule utilfreds med tingene.”

Samtidig med, at Poul Thyregod altid har en lille snert af utilfredshed ulmende i sig, går han også konstant rundt i en form for krise. Det er nemlig en del af DNA’et hos Proshop, forklarer han.

”De fleste virksomheder i dag tager sig egentlig først sammen, når der er en krise. Når de kigger ud af vinduet og kan se, at verden bevæger sig langsomt, så begynder de at trimme lidt og gøre tingene bedre,” siger Poul Thyregod.

”Den krisestemning har jeg taget med ind i huset her. Vi er lidt småstressede hver dag, så vi sørger for, at vi hele tiden er på mærkerne.”

Måske er det kombinationen af utilfredshed og alarmberedskab, der har skabt Poul Thyregods succes. De to ting betyder i hvert fald, at den jyske erhvervsmand altid tænker i forbedringer. Hvis han kan skrue på et lille håndtag, så en proces bliver optimeret, så gør han det – for det betyder i sidste ende, at han kan tjene en mønt mere.

”Min kone har nogle gange sagt til mig: ’Puh, jeg håber da ikke, at jeg bliver skiftet. Du har jo skiftet alt andet.’,” siger Poul Thyregod med et smil.

På papiret kan nogle af forbedringerne i forretningen måske virke ligegyldige, fordi de kun medfører minimale besparelser. Men hvis Proshop kan tjene blot en halv øre mere pr. pakke, som selskabet sender ud, så er det ikke ubetydeligt i det store regnskab, når man dagligt har op mod 10.000 ordrer.

”Så vi har alle mulige små finurligheder, der ligger og kører i vores system.”

Når man møder Poul Thyregod, er det soleklart, at han elsker alle de tekniske løsninger, som Proshop har implementeret. DetailWatch møder direktøren på selskabets nye lager i Højbjerg ved Aarhus, som blev indviet for knap halvandet år siden.

Hele bygningen er centreret omkring et kæmpe robotlager, hvor mere end 100.000 kasser er fyldt med varer, som små robotter henter og bringer i et hastigt tempo. Det ligner det et levende computerspil, og man har lidt svært ved at forstå, at de lynhurtige maskiner ikke kludrer rundt i Proshops 240.000 varenumre.

Hele robotlageret er omkranset af vinduer, så man kan se robotterne arbejde, lige meget om man står i receptionen eller sidder i frokoststuen. Poul Thyregod kalder det Proshops atrium – for hvorfor kigge på en grøn gårdhave, når man kan nyde robotter i aktion?

Lageret er på 16.500 kvm og er opdelt i flere haller. En af hallerne er ikke taget i brug endnu, men planen er, at endnu et robotanlæg kan etableres, når behovet opstår.

”Fremtidssikring er et farligt ord i min verden, men vi er klar til mere,” siger Poul Thyregod, imens han viser frem på lageret, der sender varer ud til otte europæiske lande.

Han peger på magnetstriberne i gulvet til den automatiske palleløfter, inden vi drejer ind i pakkerummet, hvor et par folk står ved en ny maskine, der har kostet Proshop 32 mio. kr.

”Det er vores nye wonder-maskine,” siger Poul Thyregod.

Maskinen analyserer hver enkelt vare og laver efterfølgende en papkasse, der passer specifikt til varen. På den måde bruger Proshop så lidt pap som muligt, og der ikke er unødigt meget luft i pakken, når den bliver transporteret ud til kunden.

Det giver god mening både økonomisk og klimamæssigt, påpeger Poul Thyregod, og så har maskinen også øget effektiviteten betydeligt. Tidligere kunne en medarbejder pakke 40-45 pakker i timen, men med den nye pakkemaskines hjælp er tallet i dag oppe på 600 pakker i timen.

Den nye pakkemaskine er endnu et af eksemplerne på Poul Thyregods konstante fokus på optimering. Hans hjertebarn er dog det store robotanlæg, som ifølge erhvervsmanden er helt afgørende for Proshops succes – og overlevelse.

Poul Thyregod husker tilbage på julen i 2017, hvor Proshop endnu ikke var flyttet ind i det nye hovedsæde, men arbejdede ud fra et lager på omkring 900 kvm. Julehandlen var gået amok, og de ansatte måtte stå i overtøj og pakke varer udenfor i vinterkulden.

”Heldigvis regnede eller sneede det ikke den december,” siger Poul Thyregod.

Men julen var et tydeligt tegn på, at Proshop blev nødt til at gøre noget, hvis selskabet skulle være rustet til fremtiden.

”Så det her lager har betydet, at vi har plads til vækst, og at vi kan håndtere den. Hvis ikke vi havde bygget lageret, så var vi bare smeltet sammen. Så var vi helt bogstaveligt druknet i succes. Og så tror jeg ikke, der var noget, der hed Proshop i dag,” siger Poul Thyregod og fortsætter:

”Vi kunne selvfølgelig have lukket for hanerne, men det er jo svært, når man er på den vækstrejse, vi er på. Så er det svært at sige nej tak til omsætning.”

Pantelåner som tiårig

Poul Thyregod har helt fra barnsben aldrig sagt nej tak til en god forretning. Han voksede op i den lille by Træden mellem Horsens og Silkeborg, hvor hans forældre havde en mindre gård med lidt grise og køer.

”Når det gik skidt for grisene, så gik det godt for køerne, så de klarede det egentlig okay,” husker Poul Thyregod.

Men landmandslivet var hårdt, og forældrene blev nødt til også at lave bondegårdsferie for bybørn for at spæde lidt til.

”På et tidspunkt blev de ringet op fra København. De havde nogle misforståede unge mennesker, som godt kunne tænke sig at komme på en form for pleje, og min mor og far havde verdens bedste hjerte, så det sagde de ja til. Det viste sig, at det var hardcore narkomaner, der kom.”

Forældrene tog sig af narkomanerne, så godt de kunne, men stofmisbruget stoppede ikke, fordi de københavnske gader var skiftet ud med den jyske muld. Og når der ikke var penge på kontoen til det næste fix, blev der banket på døren til Poul Thyregods børneværelse for at høre, om han ikke kunne låne dem en skilling.

”Nej, det kunne de ikke, men de havde måske en springkniv, en hjulkapsel eller en anden mærkelig ting, som jeg kunne købe for en 20’er. Når vi så nåede den første i måneden, hvor de fik penge igen, og de havde fortrudt og gerne ville købe deres ting tilbage, så kostede det ikke en 20’er, men måske 40 kr.”

”Så som tiårig havde jeg min egen lille pantelånerforretning kørende – uden mine forældre vidste det selvfølgelig. Der lærte jeg hurtigt en masse om udbud og efterspørgsel,” fortæller Poul Thyregod.

Et par år efter satte han gang i endnu en lille forretning, da de nye bib bib-spil dukkede op. De kostede 200 kr., og Poul Thyregod købte et, som han så lejede ud til vennerne i klassen for 15 kr. om dagen.

”Jeg kan huske, at jeg fik ros af rektoren dengang,” siger han.

”Så jeg har egentlig altid lavet en masse små ting, og jeg har altid vidst, at jeg gerne ville være selvstændig.”

Målet for den unge Poul Thyregod var dog ikke kun at blive selvstændig. Han ville også have et lettere liv end sine forældre, som arbejdede solen sort på gården for at få det hele til at løbe rundt.

”Jeg kan huske, at jeg som knægt stod bag min fars ben, da kreditoren kom. Mine forældre var på nippet til at gå konkurs, fordi en sød bankmand havde sagt, at de skulle tage tørkelån i dollars. Det, han havde glemt at fortælle mine forældre, der ikke var økonomer, var, at en udenlandsk valuta jo kan bevæge sig.”

Forældrene stod pludselig med en stor gæld, selvom de knoklede dagen lang. Situationen førte til, Poul Thyregod lovede sig selv to ting.

”Jeg ville ikke tjene så lidt, som mine forældre gjorde, og jeg ville ikke arbejde så meget, som de gjorde. Den ene af de to ting fik jeg på plads.”

For nej, Poul Thyregod har bestemt ikke arbejdet få timer i døgnet i de år, han har bygget Proshop op. Da han mødte sin kone Kirsten, arbejdede han konsekvent seks dage om ugen, men da familien udvidede sig, og deres to sønner begyndte at vokse op, skruede Poul Thyregod ned til en fem dages uge.

I mange år var Poul Thyregod arbejdsnarkoman, og han var meget væk hjemmefra. Derfor tog det også tid at få et tæt forhold til børnene, fortæller han.

”Det er ikke for at lyde som en tuder, men man skærer jo noget fra. Man har x antal timer i døgnet, og hvis du prioriterer noget, så mister du noget andet.”

I de helt tidlige Proshop-år, hvor Poul Thyregod både arbejdede og studerede, kostede det eksempelvis en kærlighedsrelation, og sidenhen har livet som selvstændig også haft omkostninger på andre fronter i privatlivet. Det har blandet andet betydet, at Poul Thyregod i dag har en mindre – men rigtig god, påpeger han – venskabskreds.

”Det er mit barn nummer tre”

Han fortæller om sine til- og fravalg uden fortrydelse i stemmen. Han er helt på det rene med, at handlinger har konsekvenser – hvilket i øvrigt er en sætning, han har prædiket så mange gange over for sine børn, at de er trætte af at høre på ham.

Men selvom Poul Thyregod har nydt livet som selvstændig, blev det på et tidspunkt også for meget, og han var nødt til at sige stop.

Efter nogle turbulente år – hvor Poul Thyregod havde solgt Proshop til Expert, været en del af koncernledelsen i det norske selskab som e-commerce-direktør og i 2015 købt Proshop tilbage sammen med investeringsselskaberne A. Wilhelmsen Capital og Dolphin Management – trak han sig en smule tilbage, da han i begyndelsen af 2017 stoppede som adm. direktør i Proshop.

”Jeg havde en periode, hvor jeg var ude og investere i nogle andre ting, og for at jeg ikke skulle smelte sammen, blev der ansat en direktør for Proshop.”

Poul Thyregod fortsatte dog som arbejdende bestyrelsesformand, og flere har siden sagt til ham, at han tog den titel til et nyt niveau. Stifteren kunne ikke holde sig væk, og Poul Thyregod tror også selv, at det nok var en af årsagerne til, at Ivan Jæger Christiansen, der var indsat som direktør, for godt et år siden lagde sin opsigelse.

Poul Thyregod valgte hurtigt, at han selv ville overtage direktørstafetten igen. Det var faktisk aldrig en overvejelse at lede efter en anden.

”Jeg vil være ærlig og sige, at jeg da blev lidt glad. For jeg elsker det her hus, og det er mit barn nummer tre,” siger han.

”Vi havde også gang i så mange ting, så jeg tænkte, at det også ville være forkert at kaste en ny person ind i det hele.”

Poul Thyregod kan generelt godt lide at have fingeren med i alting. Han er en irriterende ejerleder, som han selv beskriver det.

Det betyder også, at der lander mange opgaver på hans bord. Han har selv tegnet skitserne til det nye lager, han er ofte med indover, når der skal udvælges produkter til sortimentet, og hvis en kunde ringer direkte til ham og brokker sig over en ordre, sender han ikke kaldet videre, men håndterer det selv.

”Jeg ser det også som en temperaturmåling. Hvis der er en kunde, der har fundet min e-mail og sender en besked til mig, så kan jeg vælge to ting: At skubbe den videre eller undersøge det selv. Og hvis jeg undersøger det selv, så finder jeg også lige ud af, om der er nogle af vores processer, der ikke fungerer.”

Grundlæggende mener Poul Thyregod ikke, at man skal sætte andre til noget, som man ikke ville gøre selv. Derfor var han også med til at slæbe kasser, da Proshop skulle flytte hele sit lager ind i det nye hovedsæde – for han ville ikke kunne holde ud at sidde derhjemme og vide, at alle medarbejderne knoklede uden ham.

”Proshop er hårdt arbejde, der er akkumuleret over mange år. Det er det, der har gjort, hvem vi er i dag, og det har jeg nok svært ved at give slip på.”

”Men jeg er blevet meget bedre til at uddelegere. Det er jo et stort hus, og når man omsætter for 2,7 mia. kr., så skal det fungere rigtig godt ude i alle led.”

What you see is what you get

Det hårde arbejdspres, som Poul Thyregod lægger på sig selv, kommer ikke uden konsekvenser. Han har eksempelvis flere gange prøvet at begynde at drømme på norsk eller engelsk, fordi han sad i tunge forhandlinger, og hans hjerne derfor skiftede sprog – både i dagtimerne og mens han sov.

Men han har aldrig været tæt på at få stress, understreger han.

”Nej, for der er jeg altså benhård. Hvis jeg nærmer mig, kan jeg godt mærke det. Der er man nødt til at have en god føling med sin krop – og jeg kan godt mærke nogle gange, hvis min hvilepuls har ligget for højt eller noget i den stil”.

”Men hvis det sker, så sælger jeg simpelthen noget af det, som jeg har investeret i, fra. Så skrumper jeg mig aktivitetsniveau, kan man sige.”

Hvis Poul Thyregod trækker sig fra en investering, er han ærlig om hvorfor. Og ærlighed er generelt et af hans kendetegn, mener han.

”Når man møder mig, så er der aldrig nogen skjult agenda. Jeg er altid lige meget mig selv. Jeg er 100 pct. Poul Thyregod. Med al den information, der går gennem min hjerne, så har jeg ikke tid til at gå og opfinde, hvem jeg skal være.”

’What you see is what you get’ er mantraet hos Poul Thyregod – på godt og ondt.

”Det kan godt skræmme nogen, fordi mange mennesker i bund og grund gerne vil have pakket tingene ind. Men det er jeg bare vildt dårlig til, og jeg har ikke tiden til at pakke ting ind.”

”Nogle siger, at jeg er vanvittig hård, men jeg ser egentlig mig selv som ærlig.”

Alderen har dog gjort Poul Thyregod lidt mere rund i kanterne, mener han selv.

”Så tænker du nok, at han satme har været skarp før. Men der er kommet en lille smule blødhed med årene – men jeg er stadigvæk inden for kassen.”

Vil være blandt de største i Europa

Når Poul Thyregod kigger fremad, er der mere vækst på programmet for Proshop. Selskabet er i gang med at kode nye systemer, som skal kunne håndtere en omsætning på 10 mia. kr., og selvom direktøren ikke vil sætte et tidspunkt på, hvornår Proshop rammer den milepæl, fortæller han, at de nye systemer skal være klar i løbet af de næste to år.

”Hvis jeg havde sagt, at vi ville omsætte for en milliard for mange år tilbage, så ville folk jo have skraldgrinet,” siger han.

”I dag er vores mål, at vi skal doble vores omsætning hvert fjerde år.”

Væksten skal både komme fra det danske marked, men især fra andre europæiske lande. I 2021 kom 41 pct. af den samlede omsætning fra de udenlandske markeder, og Poul Thyregod regner med, at halvdelen af omsætningen i 2023 vil komme fra udlandet.

Den danske erhvervsmand regner med, at der i de næste 6-7 år vil udspille sig en kamp om markedet mellem de mange online varehuse i Europa. Han tror, at en håndfuld vil vinde kampen – og Proshop skal være en af dem, lyder det.

Om Poul Thyregod til den tid er ejer af Proshop, vil tiden vise. Han har for nylig luftet idéen om at børsnotere selskabet, og han afviser heller ikke at sælge forretningen, hvis den rette køber dukker op.

”Jeg er jo købmand, så det er klart, at hvis der kommer en og giver os en vanvittig check, så må man jo forholde sig til det. Men det er ikke noget, jeg går og venter på.”

Ligegyldigt om Poul Thyregod sælger Proshop eller ej, så har han allerede sikret sig en anseelig sum på kistebunden. I sit investeringsselskab, Thyregod Invest, hvor erhvervsmanden både har investeret i ejendomme og forskellige virksomheder, var egenkapitalen i 2020 på 263,5 mio. kr.

Poul Thyregod er ikke i tvivl om, at opvæksten på gården, hvor pengene var små, har været medvirkende til, at han står, hvor han gør i dag.

”Når de andre i min klasse stod i deres nye designertrøje, havde jeg fået en trøje til 25 kr. fra Daells Varehus, der gav stød, når jeg kørte fingeren henover den,” siger han og fortsætter:

”Det er klart, at når man kommer fra så fattige kår, så giver det jo en motivation og et drive uden lige. Sådan er det bare. Enten kan man vælge at sætte sig til at tude, eller også kan man selv gøre noget.”

Proshop sænker prisen på flere varer: ”Mange producenter har været grove”

E-handelsanalyse: Danskere satte forbrugsrekord på nettet i 2021