E-handelsanalyse: Danskere satte forbrugsrekord på nettet i 2021

Danskernes e-handel tog et stort spring i 2021, og væksten er størst i de danske online-butikker.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Danskernes e-handel tog et stort spring på 18 pct. i 2021 og satte endnu engang rekord.

Det viser en ny e-handelsanalyse fra Dansk Erhverv med knap 15.000 respondenter.

De danske forbrugere brugte i alt 182 mia. kr. på nettet i 2021, og bekvemmelighed og udvalg er de væsentligste årsager til online-handel. Derudover har coronakrisen igen i 2021 betydet en skæv påvirkning af online-handlen, hvor blandt andet dagligvarer og takeaway er blevet handlet betydeligt mere.

Samtidig er e-handelen vokset stærkere i Danmark, end den er i udlandet.

"Dansk e-handel står stærkt, selv om danskerne nu er på vej tilbage til mere normale tilstande uden nedlukninger og mundbind. Det viser Dansk Erhvervs E-handelsanalyse 2021, hvor jeg især er glad for, at væksten er større i de danske netbutikker frem for de udenlandske," siger Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse fra selvsamme.

Analysen belyser primært ad hoc køb, men abonnementskøb tegnet online er væsentlige og udgør godt 33 mia. af de 181,6 mia. på tværs af kategorierne. Her udgør måltidskasser 12 pct. af abonnementsforbruget.

I 2021 har 47 pct. af danskerne i gennemsnit handlet på nettet inden for den seneste uge.

Denne artikel er leveret af DetailWatchs søstermedie FødevareWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også