En del af Watch Medier

DetailWatchlørdag28. januar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Elektronik
  • Sport og Fritid
10.03.2022kl. 07.56

Egmont har opbygget en e-commerce portefølje på over fire milliarder – nu skal den fordobles

Som led i Egmonts 2025-strategi skal der lægges flere milliarder til omsætningen i porteføljen af netbutikker. Vejen skal gå gennem organisk vækst og opkøb, men to områder afholder koncernen sig fra. ”Der er segmenter, vi ikke kommer til at gå ind i, fordi vi simpelthen ikke tør,” siger direktør.
Torsten Bjerre Rasmussen har siden 2010 været en del af Egmont-ledelsen og står i spidsen for divisionen Story House Egmont | Foto: PR/Egmont
af LOUISE RESEKE

Når den fondsejede danske mediekoncern Egmont i næste uge præsenterer sit årsregnskab for 2021, er det på bagkant af et nyt år med medvind for de e-commerce aktiviteter, Egmonts magasin-division Story House Egmont for otte år siden begyndte at opbygge i et modtræk til det strukturelle fald på det klassiske printmarked.

”Vi har set en høj vækst i de seneste to år på 30-70 pct. Det er selvfølgelig forskelligt fra marked til marked, men eksempelvis segmentet outdoor med Outnorth og Fjellsport, som er vores største, er vokset. Det samme gælder home-segmentet (hvor Egmont driver netbutikkerne Royal Design og Backaren & Kokken, red.),” siger adm. direktør for Story House Egmont, Torsten Bjerre Rasmussen.

De primære segmenter, som Egmont har investeret i, er outdoor med netbutikkerne Outnorth og Fjellsport, køkken med Backaren & Kokken som flagskib, ’parenting’ med netbutikken Jollyroom, Garnius i hobbysegmentet, samt skønhed og helse med danske Nicehair som hovedaktivitet.

Story House Egmonts e-commerce portefølje (ejerandel)

  • Fjellsport (85 pct.)
  • Outnorth (85 pct.)
  • Bagaren och Kocken (100 pct.)
  • Nice Hair (80 pct.)
  • Jollyroom (49 pct.)
  • Med24 (49 pct.)
  • Garnius (51 pct.)
  • Skitt Fiske (80 pct.)
  • Royal Design (100 pct.)

Den seneste investering tæller Royal Design i bolig og interiør-segmentet, der blev erhvervet i slutningen af 2021. Ifølge Story House Egmont udgjorde omsætningen i e-commerce aktiviteterne i 2020 4 mia. kr. – og knap 5 mia. kr. inklusiv Royal Design.

Mål for 2025

Story House Egmonts omsætning rummer ud over netbutikkerne også magasinudgivelser og bureau-aktiviteter. Hvor stor en andel netbutikkerne udgjorde af divisionens 2020-omsætning på 4,5 mia. kr., opgiver koncernen dog ikke.

Men e-commerce er udpeget som et af de fem vækstben i Egmonts 2025-strategi, der har som mål at hæve koncernens samlede omsætning til 20 mia. kr. mod 11,5 mia. kr. i 2020.

”Vi skal fordoble omsætningen inden for e-commerce frem mod 2025. Det skal både ske med en kraftig organisk vækst og gennem opkøb,” siger Torsten Bjerre Rasmussen, der uddyber, at tre fjerdedele af den vækst, Egmonts e-commerce aktiviteter har oplevet gennem de seneste år har været organisk, og det er også her hovedparten af vækste det kommende år skal hentes.

”Vi forventer som minimum at fordoble 2020-omsætningen. Royal Design er et skridt på vejen, men kun et skridt. Langt størstedelen af væksten skal komme organisk de kommende år inklusiv Royal Designs organiske vækst,” lyder det.

Venter lavere vækst

Coronaperioden har som bekendt skubbet gevaldigt til vækstraterne for nethandel, og dem har Story House Egmonts aktiviteter også nydt godt af. Torsten Bjerre Rasmussen forventer dog, at væksttempoet aftager, og at der skal arbejdes hårdere for at nå målet de kommende år.

”På den korte bane forventer vi en lavere, moderat vækst i år, simpelthen fordi det har været så speciel en tid, og nu går vi mod mere normale tider. Omvendt er jeg ikke i tvivl om, at væksten i e-handel vil fortsætte, og jeg tror også, det vil blive den førende kanal på sigt i de segmenter, hvor vi er, også selvom et område som eksempelvis dagligvarer ikke er særligt langt endnu på modenhedsskalaen,” siger Torsten Bjerre Rasmussen.

”Men mange barrierer er allerede brudt, og jeg var da selv i tvivl om, om man kunne sælge en sofa eller en barnevogn online i sin tid, men det køber folk også i dag på nettet, lige som nogle køber deres bil online i dag.”

Om Egmont-koncernen

Danmarks største mediekoncern ejet af Egmont Fonden.

Består af fire forretningsområder:

  • Story House Egmont, der bl.a. udgiver Euroman og Alt for damerne og rummer e-commerce aktiviteterne
  • Nordisk Film, der både producerer og distribuere film og driver biografkæder i Skandinavien
  • TV 2 i Norge, der er Norge største kommercielle tv-station og pendant til TV 2 Danmark
  • Egmont Books, der bl.a. tæller Norges største forlag Kappelen Damm, samt danske Lindhardt og Ringhof og det digitale forlag Saga Egmont

Havde i 2020 en omsætning på 11,5 mia. kr. (12,5 mia. kr. i 2019), resultatet før skat lød på 632 mio. kr. (600 mio. kr. i 2019) og egenkapitalen på knap 6,6 mia. kr.

Egmonts omsætningsmål på 20 mia. kr. i 2025 skal udløse en bundlinje på 1 mia. kr., har topchef Steffen Kragh tidligere udtalt. I modsætning til de medieaktiviteter, der udgør Egmont-koncernens kerneforretning, hviler indtjeningen i online detailforretningerne imidlertid på mindre marginer.

Omsætningen er steget, men hvordan har bundlinjen udviklet sig i e-commerce porteføljen?

”Jeg kan ikke kommentere på 2021 endnu, men i 2020 havde vi en fin udvikling i bundlinjen, og alle selskaber havde positiv indtjening trods massive investeringer i vækst,” siger Torsten Bjerre Rasmussen.

Markedet har overgået forventninger

Mens den organiske vækst, som altså er udpeget som lokomotiv i vækststrategien, hidtil har været baseret på det nordiske marked, så vil Torsten Bjerre Rasmussen ikke afvise, at forretningen skal skaleres til andre markeder uden for Norden for at nå i mål.

”Vi skal være nordiske, men spørgsmålet er, om det så også er nok at være nordiske. Det er det punkt, der har ændret sig mest for os, siden vi gik ind i e-commerce for otte år siden – billedet af, hvor store vi skal være for at have en førende position. Hvor vi før talte om omsætningsmål i 100 mio., så taler vi nu om milliarder, fordi markedet er vokset så meget mere, end vi forestillede os, og det har de sidste to års coronaperiode skubbet yderligere til.”

Selvom Egmont efter otte år har etableret og udbygget positionerne inden for e-commerce, er det fortsat et marked, som koncernen går til med en respekt, der afholder koncernen fra at brede sig ud på alle kategorier.

”Der er segmenter, vi ikke kommer til at gå ind i, fordi vi simpelthen ikke tør. Det gælder dagligvarer, hvor vi tror, at de store spillere er for etablerede og stærke til, at der er plads til os, og at vi har den styrke, der skal til. Det samme gælder forbrugerelektronik, det kommer vi heller ikke til at gå ind i. Vi har fokus på at være kategorieksperter i segmenter, hvor det ikke kun er prisen, der konkurreres på,” siger Torsten Bjerre Rasmussen.

Rendyrkede e-handlere

Hvor mange detailvirksomheder med rødder i fysiske butikker har fokus på omnichannel-salg og samspillet mellem online og fysiske butikker, så ligger investeringer i butikker på landjorden ikke i kortene, siger Egmont-direktøren.

”Vi har enkelte fysiske butikker, som enten fungerer som flagship stores, eller som har været der historisk og kører godt, men vi kommer ikke til at udbygge med fysiske butikker i stor stil.”

”Vi er mere rendyrkede e-handlere, og det er det, vi er gode til. Det er mere kompliceret også at blive gode til at drive fysiske butikker, så det lader vi andre om.”

Egmonts 2021-regnskab ventes offentliggjort i næste uge.

Fire faktorer har skabt grobunden for Matas’ onlinesucces

Lego vil styrke investeringer i e-commerce for at nå flere kunder

Relaterede artikler:

  • Brian Andersen startede som e-commerce direktør hos Matas i 2018, og i dag fylder onlinesalget godt 24 pct. af den samlede omsætning i selskabet. | Foto: Matas/PR

    Fire faktorer har skabt grobunden for Matas' onlinesucces

  • Legos mere end 800 fysiske butikker skal væves sammen med digitale salgskanaler | Foto: Ted Shaffrey/AP/Ritzau Scanpix

    Lego vil styrke investeringer i e-commerce for at nå flere kunder

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Marie Ravn / Ritzau Scanpix
Nyheder

Trods dyk i julesalget forventer danske Georg Jensen bedre tider

Den danske designvirksomhed Georg Jensen A/S løftede omsætningen globalt med 6 pct. i fjor – trods salgsdyk i årets sidste kvartal. 
  • Året der gik i detailbranchen: Her er de største historier fra 2022
  • Dansk designfirma med mere end 250 års historie når rekordresultat

For abonnenter

Foto: Jonas Olufson / Ritzau Scanpix
Mode og Velvære

Hvelplund-direktør forsigtig optimistisk efter kinesisk corona-lempelse

For abonnenter

Sille Pedersen og Søren Kirkegaard står bag flere selskaber. Salget tog for alvor fart, da de begyndte at sælge kulørte foldekasser. | Foto: Casper Dalhoff
DetailWatch

Iværksætterduo udbygger kerneforretning med foldekasser

For abonnenter

De største detailselskaber i modebranchen klarer sig ifølge analyse fra Deloitte ekstra godt. | Foto: Joachim Ladefoged
Mode og Velvære

Analyse: Dansk mode står solidt – med lav sigtbarhed og nye krav

For abonnenter

Aldi indledte ophørsudsalget i Danmark 13. januar | Foto: Hella Andersen
DetailWatch

Flere Aldi-butikker melder om udsolgt og lukker før tid

Jesper Lund (t.h.) har været adm. direktør i Lars Larsen Group siden starten af 2020. Jacob Brunsborg (t.v.) er medejer af selskabet sammen med resten af Brunsborg-familien. | Foto: Joachim Ladefoged
DetailWatch

Lars Larsen Group samler detailselskaber under én paraply: Sådan går det dem

For abonnenter

Læs også

Fremover vil det ikke være muligt at købe produkter fra Skare Meat Packers hos Salling Group. Arkivfoto. | Foto: Anthon Unger
Dagligvarer

Salling Group har droppet Skare – men sælger fortsat koncernens kød

Fødevarestyrelsen har fundet kød uden sporbarhed og blev i første omgang nægtet adgang til milliardvirksomheden Skare. Meldingen fik prompte landets største dagligvarekæde til at trække stikket.

For abonnenter

Charlotte From har siden 2019 været kædedirektør i BR, efter Salling Group købte brandet fra det konkursramte Top-Toy. | Foto: Stine Rasmussen
DetailWatch

Charlotte From har genoplivet Fætter BR: "Jeg har ikke en raket i baglommen"

For fire år siden overtog Salling Group det konkursramte BR-brand, og siden da har Charlotte From stået i spidsen for at genopbygge kæden. Fokus er på butiksoplevelser og leg – og på at tilpasse sig forbrugerne i rækken af kriseår.

For abonnenter

Jesper Lund (t.h.) har været adm. direktør i Lars Larsen Group siden starten af 2020. Jacob Brunsborg (t.v.) er medejer af selskabet sammen med resten af Brunsborg-familien. | Foto: Joachim Ladefoged
DetailWatch

Lars Larsen Group samler detailselskaber under én paraply: Sådan går det dem

Lars Larsen Groups bolig- og møbelselskaber solgte for et rekordhøjt beløb i 2021/22. Men stigende råvarepriser og faldende efterspørgsel ramte bundlinjen i flere selskaber. Få overblikket her.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Trods dyk i julesalget forventer danske Georg Jensen bedre tider – 27. jan.
  • Hvelplund-direktør forsigtig optimistisk efter kinesisk corona-lempelse – 27. jan.
  • Flere Aldi-butikker melder om udsolgt og lukker før tid – 27. jan.
  • Medvinden er vendt for den danske skoindustri – 27. jan.
  • Iværksætterduo udbygger kerneforretning med foldekasser – 27. jan.
  • Analyse: Dansk mode står solidt – med lav sigtbarhed og nye krav – 27. jan.
  • Hanstholm Køkken havde fremgang op til lukning: ”Afmatning” rammer – 27. jan.
  • Lars Larsen Group samler detailselskaber under én paraply: Sådan går det dem – 27. jan.
  • Modefirmaer får opkøbstilbud på stribe – 27. jan.
  • Rema 1000 trækker sig fra al handel med Skare Meat Packers – 27. jan.
  • Shoppingcenter ved Aarhus solgt med heftig rabat – 27. jan.
  • Asos hyrer profil ind til at rydde op i finanserne – 27. jan.
  • Høje omkostninger og Rusland-exit skæmmer H&M's forretning – 27. jan.
  • DI: Onlinesalg faldt 7,5 pct. i julekvartal og D2C-salg vinder indpas – 27. jan.
  • Kosmetikkasser på abonnement får investering fra Jesper Buch og Jacob Risgaard – 27. jan.
Flere nyheder

Watch Job

  • Business Change Manager til implementering af fremtidens togs uddannelsesprojekter

  • Salesforce-udvikler eller -arkitekt

  • Revisor med minimum et par års erfaring

  • Regnskabs-/økonomichef

  • Jurister søges til Corporate Legal i Danmarks Eksport & Investeringsfond

Se flere jobs

Kolofon

DetailWatch
Søg

Sektioner

  • E-commerce
  • Dagligvarer
  • Bolig og Design
  • Mode og Velvære
  • Elektronik
  • Sport og Fritid
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Louise Reseke

lr@detailwatch.dk

Tlf.: +45 3330 8450

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Job

Abonnement

Prøv DetailWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

detailwatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7060 5381

Læs mere om abonnement her

Adresse

DetailWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8450

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © DetailWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
DetailWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge