Black Friday løftede Boozt til nye højder

Onlinebutikken Boozt omsatte for mere end fire milliarder sidste år, ikke mindst takket være fjerde kvartal.
Foto: Boozt/PR
Foto: Boozt/PR
AF RITZAU

Pakkeposten, der bringer varer ud for onlinebutikken Boozt, har haft ekstra meget at se til sidste år.

Specielt i fjerde kvartal, der både omfatter Black Friday og julehandlen, var der gang i de virtuelle indkøbskurve. Det viser regnskabet, der er offentliggjort torsdag.

Selskabet, der har hovedkvarter i Malmø og er noteret på fondsbørsen i København, omsatte i månederne oktober, november og december for lige knap to milliarder svenske kroner (1,4 milliarder danske kroner).

Det er mere end en tredjedel af den samlede årsomsætning på 5,8 milliarder svenske kroner (4,1 milliarder kroner), som er en forbedring på 33 procent sammenlignet med året før.

Det justerede driftsresultat endte på 342,5 millioner svenske kroner, svarende til en forbedring på 18 procent.

”De seneste tre år har vi mere end fordoblet vores forretning, og samtidig øget den gennemsnitlige ordrestørrelse, hvilket er nøglen til overlegen lønsomhed på den lange bane,” siger selskabets administrerende direktør, Hermann Haraldsson, i en kommentar til regnskabet.

Selv om Boozt har mærket effekten af corona på salget af festtøj, så er det lykkedes at hæve salget af andre varegrupper som børnetøj, sportstøj og indretning.

Og selskabet er fortsat optimistisk, når det gælder det aktuelle regnskabsår. Her forudser ledelsen en omsætningsvækst på 20-25 procent og et justeret driftsresultat på mellem 365 og 420 millioner svenske kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også