Regeringen er åben for at undersøge klimaafgift på oksekød

Trods modsatrettede meldinger gennem valgkampen er regeringen alligevel åben for muligheden for afgifter, skriver DR. Det kan få betydning for både forbrugere og dagligvarebutikker.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) er åben for at undersøge afgifter på klimabelastende fødevarer. | Foto: Skatteministeriet/steen Jensen.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) er åben for at undersøge afgifter på klimabelastende fødevarer. | Foto: Skatteministeriet/steen Jensen.

Under sidste års valgkamp gentog både Socialdemokratiet og Venstre flere gange, at de ikke ville indføre afgifter på blandt andet oksekød. Men nu åbner regeringen for muligheden for netop at indføre afgifter på klimabelastende dagligvarer. 

Det siger skatteminister Jeppe Bruus (S) til DR.

“Vi er i gang med at kigge på, hvordan man laver en afgift på blandt andet produktionen af oksekød.” 

En af mulighederne er i den forbindelse en forbrugsafgift, tilføjer han.

Regeringens skift kommer umiddelbart i forlængelse af en rapport fra den grønne tænketank Concito fra i går. Den fastslog blandt andet, at oksekød står for 55 pct. af danskernes klimaaftryk fra madvarer, og at danskerne udleder mere end dobbelt så meget CO2 som den gennemsnitlige verdensborger. 

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe til at undersøge en mulig klimaafgift. Udover selve CO2-afigften skal gruppen også undersøge afgifter på forbruget af klimabelastende fødevarer. Til vinter skal partierne i Folketinget forhandle om en CO2-afgift på landbruget.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også