Supermarkeder skærer i åbningstiderne

Flere dagligvarekæder har valgt at ændre åbningstiderne for at spare på energiregningen, skriver Finans.
Arkivfoto. | Foto: PR/Dagrofa
Arkivfoto. | Foto: PR/Dagrofa

En række supermarkeder hos både Dagrofa og Coop skærer ned i åbningstiderne for at begrænse energiregningen, skriver Finans.

Hos Coop gælder det flere selvstændige brugsforeninger, der har begrænset åbningstiden, fortæller informationsdirektør Jens Juul Nielsen. Han understreger, at det fortsat er et ”relativt begrænset” antal butikker, der har besluttet at skære i åbningstiden, og at der endnu ikke er en plan for, at hele Coop ændrer åbningstiderne.

I Dagrofa har flere Meny- og Spar-butikker også valgt at korte åbningstiderne ned, fortæller Esben Keller, der er kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-Køb.

”Vores lokale købmænd er nødsaget til at tage forskellige greb for at spare så meget som muligt på elregningen. Det kan være at reducere belysningen, skrue ned for varmen i butikken eller begrænse åbningstiden. Det sker altid med tanke på kundernes gode handleoplevelse, som selvfølgelig skal påvirkes mindst muligt,” skriver Esben Keller i en mail til Finans.

Hos Rema 1000 er meldingen, at kæden holder øje med udviklingen, men endnu ikke har ændret åbningstiderne.

Døgnflue eller nyt discountland? Sådan vurderer fagfolk Salling-træk

Trods kollaps i forbrugertillid er forbruget i detailhandlen næsten det samme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også