Svensk Lidl runder rekordår for femte år i træk

Den svenske afdeling af Lidl vokser syv gange hurtigere end resten af detailbranchen, fremgår det af det seneste regnskab. Væksten skyldes primært en stor kundetilstrømning.
af ASGER SKOVDAL JEPSEN

For femte år i træk kan Lidl fejre, at den svenske afdeling af dagligvarekæden vokser hurtigere end resten af detailbranchen i Sverige. Det fremgår af Lidl Sveriges årsregnskab for marts 2021 til februar 2022.

Nettoomsætningen nåede op på 14,1 mia. SEK, hvilket er en stigning på 937 mio. SEK sammenlignet med året før. Samtidig voksede den svenske Lidl med 7,1 pct., mens resten af branchen til sammenligning voksede med 0,9 pct., skriver virksomheden i en meddelelse.

Væksten skyldes en større tilslutning af kunder til butikkerne, hvilket gjorde, at kæden i sommeren 2022 brød sin ”drømmegrænse” på 1 million besøgende kunder, fortæller chef for Lidl Sverige Johan Augustsson.

”Vi har set en klar tendens de seneste år til, at vi vinder terræn, når folk bryder vaner. Vi er godt rustet til den øgede interesse, der findes for Lidl blandt de svenske forbrugere, som nu søger alternativer til de etablerede højpriskæder,” siger Johan Augustsson.

Parallelt med den store kundetilstrømning har Lidl Sverige åbnet en ny butik i Sundsvall, er rykket ind i et nyt hovedkontor på 15.000 kvm i Barkarbystaden og gennemført et omfattende oprustningsprogram af porteføljen i de eksisterende butikker, oplyser meddelelsen.

(Denne artikel er leveret af DetailWatch’ søstermedie FødevareWatch)

Kunderne spurter mod discountbutikkerne - se udviklingen her

Dagligvarekæmper presset fra begge sider inden vigtige årsforhandlinger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også