Forbrugerrådet Tænk: Prisstigningerne skyldes også supermarkederne selv

Stigende fødevarepriser i de danske supermarkeder kan ikke kun undskyldes med krigen i Ukraine og de deraf stigende omkostninger, som begrundelsen ellers har lydt fra supermarkedskæderne.
Ifølge Forbrugerrådet Tænk skruer supermarkederne også ekstra meget op for priserne som følge af manglende konkurrence. Det skriver Berlingske.
Forbrugerrådet skyder skylden på supermarkedskædernes størrelse, der nu er så stor, at de kan skrue ekstra op for priserne pga. manglende konkurrence. Med andre ord kan supermarkedskæderne diktere priserne, siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, til avisen:
”Jeg synes ikke, det er okay over for forbrugerne. Derfor synes jeg også, at forbrugerne skal bidrage til konkurrence ved at købe ind hos de 33 pct., som ikke har sat prisen op,” siger han og henviser bl.a. til, at forbrugerne ikke kan ”gennemskue virksomhedens omkostninger” og dermed vurdere, om prisstigningerne er for meget eller for lidt.
Spørger man supermarkedskæderne er der dog ikke hold i Forbrugerrådet Tænks budskab. Jens Juel Nielsen, informationsdirektør i Coop, kalder over for avisen påstanden for ”absurd”.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)
Salling Groups energiomkostninger steg med 70 mio. kr. i marts
Kunderne strømmer til grænsebutikkerne – men høje benzinpriser er en kæp i hjulet