Her er vinderne af Retail Customer Awards
Modebrandet Shaping New Tomorrow løb med to priser, og Helsam for andet år i træk med samme pris, da årets Retail Customer Awards blev uddelt onsdag. Til gengæld gik modebrandet Zizzi hjem uden priser på trods af nomineringer i hele fire af de i alt syv kategorier.
Kårlingen skete i forbindelse med detailhandelskonferencen Refresh Retail, som er arrangeret af analyseinstituttet Retail Institute Scandinavia, der også står bag prisuddelingen. Vinderne findes ifølge instituttet via en forbrugeranalyse med over 2.000 respondenter, der har kundekendskab til de butikker, der nomineres.
Se vinderlisten her:
Årets Butikskæde
- hædrer en retailer, der formår at skabe en samlet god købsoplevelse for kunderne, når de er i den fysiske butik
Thiele
Øvrige nominerede:
- Rituals
- Spejdersport
- Louis Nielsen
- Zizzi
Årets Omnichannelpris
- gives til en opfindsom og innovativ retailer, der formår at skabe en strømlinet og gnidningsfri shoppeoplevelse på tværs af flere kanaler
Matas
Øvrige nominerede:
- Zizzi
- Shaping New Tomorrow
- Skousen
- Louis Nielsen
Årets Loyalitetspris
- gives til en retailer, der formår at engagere sine kunder følelsesmæssigt og inviterer dem med ind i et fællesskab af værdier,
holdninger og syn på verdenen
Rema 1000
Øvrige nominerede:
- Matas
- Irma
- Zizzi
- Ikea
Bæredygtighedsprisen
- hædrer en retailer, der har et særligt fokus på bæredygtighed, og som gør en ekstra indsats for at passe på naturen, klimaet og omverdenen
Helsam
Øvrige nominerede:
- Irma
- Ikea
- Superbrugsen
- Rituals
Årets Marketingspris
- hædrer en retailer, der formår at kreere velfungerende reklamer i fx tv, aviser eller på sociale medier
Shaping New Tomorrow
Øvrige nominerede:
- Zizzi
- Mesterslagteren
- Adidas
- Sport24
Årets Innovationspris
- går til en retailer, der formår at forny sig og skabe en interessant købsoplevelse for sine kunder
Shaping New Tomorrow
Øvrige nominerede:
- 3
- Helsam
- Rituals
- Adidas
Årets Medarbejderpris
- gives til en retailer, der formår at skabe et rum og miljø, hvor kunderne føler sig set, hørt og forstået
Skjold Burne
Øvrige nominerede:
- Din Tøjmand
- Thiele
- Helsam
- Vinspecialisten
Relaterede artikler:
Legos brandværdi stiger til 53 mia. kr. i undersøgelse
For abonnenter
Änglamark overhaler Rema 1000 på branding-liste
For abonnenter