Byggemarked åbner fjerde tøjbutik

Endnu en udvidet arbejdstøjbutik under trælastkæden Stark, Workwear Megastore, slår dørene op udenfor Aarhus.
Stark får nu fire butikker, der sælger arbejdstøj i Danmark. | Foto: Stark
Stark får nu fire butikker, der sælger arbejdstøj i Danmark. | Foto: Stark

Starks tre eksisterende butikker med arbejdstøj i Aalborg, Odense og Glostrup, der åbnede i 2019 og 2020, har leveret flot trods coronanedlukninger, og det får nu trælastkæden til at satse på endnu en tøjbutik i Jylland, lyder det i en meddelelse.

Starks næste såkaldte Workwear Megastore åbner den 12. oktober i Skejby udenfor Aarhus og skal ifølge byggemarkedskæden give Stark en større del af et voksende marked for arbejdstøj, der stilles overfor stadig højere krav til kvalitet.

”Der er skabt en flot vækst i alle tre afdelinger, selv i tider hvor det har været svært med kundestrømmen på grund af corona. Forretningerne har levet op til vores høje forventninger, så derfor udvider vi med endnu én,” siger Torben Hald Christensen, der er konceptansvarlig for Stark-forretningerne med tøjsalg.

Det er den eksisterende tøjafdeling hos Stark i Skejby, der nu skifter ham og bliver indrettet i tråd med ”megastore”-konceptet. Både murere, industriarbejdere og rengøringsassistenter med flere vil kunne finde arbejdstøj i butikken på 700 kvm i Skejby – også kvinder, hvilket ifølge Stark er usædvanligt i branchen.

Selvom arbejdstøjet også vil kunne købes online, satser Stark i høj grad på værdien i den fysiske butik.

”Den moderne verden går mere og mere webshopvejen, men vi tror på, at hvis man har noget ekstraordinært at vise frem i form af en fed forretning med et bredt sortiment og høje faglige kompetencer hos personalet, så kommer kunderne gerne i forretningen,” siger Torben Hald Christensen.

Byggmax lancerer nyt butikskoncept i Sverige

Stark udvider antallet af elektriske lastbiler til tre

Jem & Fix er bedst på indtjening

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også