Tesla sætter prisen ned til at få folk til at købe ny bil

For kort tid siden sænkede Tesla prisen i Danmark. Nu sker det også i USA.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Elbilproducenten Tesla skærer nu endnu en gang i prisen for en elbil ned for de amerikanske kunder.

Nu sættes prisen på nogle biler af Model Y ned med 1000 dollar svarende til omkring 7000 kr. Men besparelsen kan kun indløses måneden ud.

Det skriver flere medier.

Og at tilbuddet kun gælder frem til 1. marts er der en årsag til. Stifter, milliardær og topchef Elon Musk begrunder prisnedsættelsen med, at ”folk ikke elsker at købe bil midt om vinteren”.

- Det er det grundlæggende dilemma i fremstillingsindustrien: Fabrikkerne har brug for kontinuerlig produktion for at være effektive, men forbrugernes efterspørgsel er sæsonbetonet, tilføjer han på det sociale medie X.

Tesla-aktien stiger 0,3 pct. i formarkedet til 194,15 dollar efter et plus på 2,1 pct. fredag.

Tilbuddet gælder for Model Y med baghjulstræk og langtrækkende versioner, der sælges i USA for op til 330.000 kr.

Model Y blev første gang præsenterede i 2019. Og det er nu Teslas mest populære model, og den tegnede sig for omkring en tredjedel af alle elbilsalg i USA sidste år, viser data fra Kelley Blue Book ifølge Bloomberg News.

Tesla har sænket priserne flere gange det seneste år i takt med, at efterspørgslen efter
forsøger at afværge konkurrenterne.

Den seneste prisnedsættelse indleder et afgørende år for bilproducenten.

Elon Musk advarede i sidste måneds regnskab investorerne om en afmatning i salget. Og producenten forbereder sig også på at øge produktionen af en prisbillig elbil til massemarkedet med kodenavnet ”Redwood”.

Rygterne vil vide, at Tesla fra midten af 2025 vil være klar til at starte produktionen af en ny billig elbilmodel kaldet ”Redwood”. Det oplyser fire personer, der har kendskab til sagen, hvor to af dem beskriver modellen som en kompakt crossover. Det skriver Reuters.

Teslas har informeret sine leverandører om den kommende produktion, oplyses det.

Planen er, at Redwood skal koste 25.000 dollar svarende til 170.000 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også