Medie: 1000 H&M-medarbejdere skriver under på protestbrev over kontorkrav

Den svenske modekæde H&M vil fra december kræve, at medarbejderne møder ind på kontoret fire dage om ugen, skriver mediet Breakit.
Foto: Justin Sullivan/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Justin Sullivan/AFP/Ritzau Scanpix

Omkring 1000 medarbejdere i den svenske afdeling af modekæden H&M har skrevet under på et protestbrev, efter at selskabet mandag oplyste medarbejderne om, at de fra december skal møde ind på kontoret mindst fire dage om ugen, skriver det svenske medie Breakit.

Mediet skriver ikke, hvad der konkret står i brevet, men utilfredsheden skal ligge i, at medarbejderne mener, det er et tilbageskridt for deres fleksible arbejdsgang, der blev indført i forbindelse med coronapandemien.

H&M har givet et kort skriftligt svar om beslutningen om at bevæge sig væk fra, at medarbejderne skal kunne arbejde andre steder end kontoret.

”Vi mener, det i store træk er vigtigt at mødes fysisk på arbejdspladsen for at fremme fællesskabet og kreativiteten. Vi evaluerer naturligvis løbende vores måde at arbejde på og vil fortsat tilbyde plads til fleksibilitet for vores medarbejdere,” skriver H&M’s kommunikationsafdeling til mediet.

Frem til 1. december vil være en overgangsperiode, hvor medarbejderne skal være på kontoret mindst tre dage om ugen.

H&M gør klar til at forlade Rusland helt

Modekoncern dropper plastik ved onlinekøb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også