Coops discountkæde runder snart 150 butikker

Butiksåbningerne fortsætter for Coop365discount-kæden, der inden længe kan åbne sin butik nummer 150. Målet er 214 inden årets udgang.
Foto: PR / Coop
Foto: PR / Coop

Coop-koncernens discountsatsning, Coop365discount, nærmer sig med flere butiksåbninger i løbet af sommeren så småt 150 butikker.

Ifølge Dagligvarehandlen er kæden i juli vokset med i alt otte butikker, hvilket har bragt Coop365discount op på 142 butikker, hvoraf størstedelen er tidligere Fakta-butikker, der er blevet omdannet.

Planen er, lød det fra Coop-koncernen i maj, at der inden årets udgang skal være åbnet samlet 100 butikker – og kæden skal med andre ord tælle 214 butikker.

Når man i mål med den plan, vil Coop365discount-kæden være blandt landets fem største dagligvarekæder målt på antallet af butikker.

Kædens første butik åbnede i midten af 2020, og målet er, at der ved udgangen af 2025 skal være 300-400 Coop365discount-butikker på landsplan.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch.)

Overblik: Hvem har den grønne førertrøje i Coop og Sallings klimakapløb?

Detailkæde fjerner ”bedst før”-mærker på frugt og grønt for at bekæmpe madspild

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også