De to største danske dagligvarekoncerner står med en CO2-udledning på over 12 mio. ton tilsammen for næsten 20 pct. af hele Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
De fødevarer, danskerne spiser, drikker og forbruger, når de handler i Netto, Kvickly, Brugsen og Bilka har altså en enorm påvirkning, og klimastrategierne i koncerner som Coop og Salling Group har et stort potentiale til at gøre en forskel, når det kommer til at sænke vores CO2-udledning, som Danmark og lande verden over har forpligtet sig til gennem Parisaftalen.
Begge de store danske dagligvarekoncerner har i løbet af de sidste par år forpligtet sig til at nedbringe aftrykket gennem det internationale Science Based Targets Initiative. Imens Salling Group går efter at nå netto-nuludledning i 2050, satser Coop på at nedbringe sine CO2-udledninger med 1 mio. ton, eller 16 pct. i 2030 (med baseline i 2019).
Men hvad er mest ambitiøst, hvor langt er de danske dagligvarekæmper nået – og hvor får den klimabevidste forbruger mest handling for husholdningsbudgettet? Det giver DetailWatch et overblik over her.
Coop fører på den korte bane og Salling på den lange
Kort fortalt fører Coop på den korte bane, imens Salling Group har mere langsigtede ambitioner.
Coop har været længere i gang med at sænke klimaaftrykket i sin egen drift – de såkaldte scope 1 og 2.
Samtidig er målet fra den andelsejede dagligvarekoncern, der står bag kæderne Superbrugsen, Kvickly, Dagli’ Brugsen, Fakta, Irma, og 365 Discount, om at reducere sin scope 3-udledning med 1 mio. ton allerede i 2030 mere brugbart end Salling Groups netto-nul i 2050.
Sådan lyder vurderingen fra Michael Minter, programchef for fremtidens fødevarer i den grønne tænketank Concito.
”Coop har den mest konkrete målsætning for deres scope 3. Det har stor værdi at have mere kortsigtede mål også, fordi det giver dig nogle pejlemærker at styre efter. Der er rigtig lang tid til 2050, og du kan fæste stor lid til teknologiforbedringer,” siger han til DetailWatch.
Overordnet set er han imponeret over Coops ambitionsniveau.
”Det kan selvfølgelig altid blive mere ambitiøst, men jeg har ikke set andre dagligvareaktører, der har lignende ambitioner og konkrete målsætninger for deres varer.”
To standarder og metoder
I Salling Group er man dog ikke enige i den vurdering.
”Min påstand vil være, at vores ambition i sig selv er større, fordi vi har forpligtet os til at være CO2-neutrale – eller sagt på fagsprog Net Zero – i 2050. Den standard, vi følger, er en generation nyere og dermed med højere krav,” siger kommunikationsdirektør Henrik Vinther Olesen.
Det hænger sammen med, at Salling Group er kommet en anelse senere i gang med at blive godkendt af SBTI end Coop, der allerede har fået sit stempel fra det internationale klima-initiativ. Salling Group venter stadig på godkendelse. Men den nye standard gør, ifølge Henrik Vinther Olesen, at Salling Groups forpligtelse er mere vidtrækkende.
”Ift. Science Based Targets måler vi ikke på den korte bane scope 3 i ton. Det gør vi på lang sigt. Her og nu er vores mål at sikre, at vores leverandører efterlever de krav, videnskaben og SBTI siger, der skal til, for at holde temperaturstigningerne i verden under 1,5 grad.”
”Samtidig kan vi bruge leverandørernes egne data, og på den baggrund vælge den leverandør, der laver en bestemt vare med det mindste udslip per enhed. Det vil vi på sigt kunne bruge som en guide, når vi skal købe nye varer,” siger han.
Leverandører i stram snor
Af samme grund har Salling Group stillet krav til de 150 største af selskabets leverandører om, at de senest inden for fem år har har sat mål i overensstemmelse med Parisaftalen.
I Coop skal de 50 største leverandører senest i 2025 forpligte sig gennem SBTI til at nedbringe klimaaftrykket, og i juni meldte koncernen ud, at det samme kommer til at gælde for de mindre af slagsen.
”Det er noget Coop har lagt ovenpå bagefter, men vi har sagt det fra starten,” forklarer Henrik Vinther Olesen.
Varerne er vigtigst
Klimakravene til leverandørerne er ifølge Michael Minter afgørende. For over 90 pct. af dagligvarekædernes klimaaftryk kommer fra de produktionen af de varer, de sælger, der ligger uden for koncernernes egen drift, i det såkaldte scope 3.
”Den største knap, de kan skrue på, er klart varerne. Det er der ingen tvivl om.”
”Derfor er det super relevant, at de som store detailkæder begynder at stille krav til leverandørerne. Det kan drive nogle ting i markedet, så leverandørerne får et bedre fokus på, hvor reduktionspotentialet ligger i deres produktion, og hvad der skal til for at komme på ret kurs i forhold til Parisaftalens målsætninger,” siger Michael Minter.
Når det er sagt, kunne dagligvarekæderne også med fordel rette blikket indad, mener han.
”Når vi taler fødevarer, er det vigtigste at få skruet op for vores forbrug af plantemad, altså frugt, grønt og alternativer til kød og mælk. Og der er meget at gøre stadigvæk.”
Selvom klimamærkning er kommet på dagsordenen, kunne dagligvarekæderne gøre meget for at placere varer i butikken, i tilbudsaviser og på deres hjemmesider, der frister til mere bæredygtige valg – frem for slagtilbud på kød, siger Michael Minter.
”Og det gælder samtlige kæder. Der er ikke nogen, der udskiller sig særligt dér.”
Klimapositiv drift vs. halveret udledning i 2030
Når det gælder de to koncerners udledning i den egne drift – scope 1 & 2 – er Coops målsætninger også mest ambitiøse. Her går man nemlig efter at reducere med 91 pct. i 2030, imens Salling Group sigter efter at halvere sine udledninger i driften samme år.
For Salling Group er målets baseline sat i 2021, hvor koncernens emissioner i scope 1 og 2 næsten blev fordoblet med opkøbet af Tesco Polen og opstarten af Føtex Hjemmelevering.
Salling Group har i 2021 sat ekstra turbo under omstillingen af sin drift i både Danmark, Polen og Tyskland med investeringer på 2,5 mia. kr. og et mål bl.a. om at udfase brugen af olie- og gasfyr inden udgangen af 2024 i alle tre markeder.
Den investering kalder klimachef hos konkurrenten Coop, Jonas Engberg, ”mega ambitiøs”. I Coop har investeringen dog strakt sig over længere tid.
”Derfor er de penge, vi har brug for at investere for at komme i mål med at gøre vores egne butikker fossilfri væsentlig mindre, og vi når det allerede næste år.”
Imens mener Henrik Vinther Olesen fra Salling Group, at det udelukkende er driften i udlandet, der adskiller koncernen fra Coop.
”Hvis vi sammenligner vores danske forretning med Coops, så kan vi gøre præcis det samme som dem, lige så hurtigt. Forskellen er bare, at vi har forretninger i både Polen og Tyskland, og i Polen, der fyrer man ikke med grøn energi, men med kulsort kul,” siger Henrik Vinther Olesen.
Salling vinder på transparens
Selvom Salling Groups klimamål endnu ikke er godkendt af SBTI, har selskabet valgt at offentliggøre sit klimaregnskab i den seneste årsrapport. Coop har siden 2019 har gjort sine klimadata offentlige gennem den internationale NGO Carbon Disclosure Projects (CDP) hjemmeside.
Det giver, ifølge Michael Minter, Salling point på klimakontoen.
”Det er klart et plus til Salling, at de lægger det hele åbent frem.”
Det er der flere grunde til.
”Ikke alene for transparensens skyld, men også fordi det giver en fælles læring omkring udfordringerne i den grønne omstilling – hvad, der virker, og ikke virker. Det er bestemt prisværdigt,” siger Michael Minter.
Umagen værd?
De to største dagligvarekoncerner i Danmark har, kort sagt, stillet sig selv over for en kæmpe opgave, der ikke bare stiller krav til dem selv, men i høj grad også de danske forbrugere.
Alligevel vil den være indsatsen værd, mener Michael Minter fra Concito.
”Det kan jo også være en god ting, at livet stiller krav til os. Og de vil stå med en bedre, mere robust og bæredygtig forretning i den anden ende af deres omstilling,” siger han.
Pisk og gulerod skal hjælpe Coops små leverandører til at nedbringe klimaaftryk