Inden 2022 er omme skal en arbejdsgruppe nedsat af minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) komme med et bud på et statskontrolleret, frivilligt klimamærke på madvarer, skriver Politiken.

”Danmark skal være formentlig det første land i hele verden til at få et statskontrolleret klimamærke, så vores forbrugere kan tjekke op på, hvad CO2-påvirkningen er af de madvarer, de køber,” siger Rasmus Prehn til Ritzau.

”Det er et kæmpe skridt i forhold til at få hjulpet forbrugerne med at træffe de grønne valg, som de selv er meget optaget af at tage.”

Arbejdsgruppen består af virksomheder som Salling Group og Coop samt Forbrugerrådet, Landbrug & Fødevarer og erhvervsorganisationer.

Den skal foreslå, hvordan varernes klimaaftryk regnes ud, hvor enkelt eller præcist mærket skal være, og hvordan klimamærket skal se ud, skriver Politiken.

Og et klimamærke på fødevarer vil gøre en forskel i det samlede klimaregnskab, mener Rasmus Prehn.

”Vi kan se, at den gennemsnitlige dansker i alderen 6 til 64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med mellem 31 og 45 procent ved at leve mere klimavenligt – altså købe mere klimavenligt. Så det er virkelig noget, der batter,” siger han.

I første omgang skal mærket dog være frivilligt for producenter at sætte på sine varer.

”De mange, mange producenter, der ønsker at være en del af den grønne omstilling og markedsføre sig på at være klimavenlig, kan så sætte et mærke på, hvis det lever op til de her ting.”

”Ønsker man ikke at være med, er det et valg, man selv tager, men så kan forbrugerne se, at man ikke har klimamærket. Så bliver det et konkurrenceparameter,” siger Rasmus Prehn.

”Et godt initiativ”

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv mener man, at et klimamærke er ”et godt initiativ, som er længe ventet”.

Markedsdirektør Henrik Hyltoft siger, at Dansk Erhverv tidligere har foreslået, at der skal etableres en klimadatabase, som et klimamærke skal bygge på. Den skal have officielle og offentligt tilgængelige klimadata for fødevarer, som forbrugere og indkøbere kan have tillid til.

Samtidig foreslår Dansk Erhverv, at mærket kun skal handle om klima - og dermed CO2-aftrykket. Ikke andre grønne parametre som for eksempel miljø. Og så skal det være ”frivilligt” og ”positivt”.

”Det gør mærket mere anvendeligt og nemt at forstå,” siger direktøren i en skriftlig kommentar.

Ifølge Politiken pønser EU også på et klimamærke. Men det skal først sættes i gang i 2024, og det vil Rasmus Prehn slå.

”For os har det været vigtigt, at vi kommer først. At Danmark bliver det første land i hele verden, der har et klimamærke. For det er også en måde at signalere til omverdenen, at vi er helt fremme, når det handler om den grønne omstilling.”

Han ser gerne, at et EU-klimamærke på mad lader sig inspirere af et dansk klimamærke.

”Hvis det så er sådan, at EU kommer med et mærke, der kan leve op til de standarder, vi ønsker, så må vi samarbejde med dem,” siger Rasmus Prehn.

Forbrugerrådet Tænk siger til Politiken, at et klimamærke ”skal vejlede og ikke være markedsføring”.

”Det vil efter vores vurdering være vildledende, hvis et stykke oksekød mærkes som lidt bedre end et andet stykke oksekød, uden at man kan se, hvor stort klimaaftrykket er i forhold til for eksempel kyllingekød,” siger rådets formand, Anja Philip, til avisen.

Opgør med kassekøen: Tidligere rivaler i samarbejde om Nettos nye indkøbsvogn

Salling-topchef: Salget i 2021 sikrer ny rekordomsætning