Salling-topchef: Salget i 2021 sikrer ny rekordomsætning

Salget tordner i vejret for Danmarks største aktør i dagligvarehandlen Salling Group. I 2021 runder det 66 mia. kr.
Det fortæller Per Bank, adm. direktør i Salling Group i et interview til Børsen.
Udmeldingen betyder, at omsætningen i Per Banks ti år på posten er steget med mere end 10 mia. kr. Samtidig er omsætningen steget med 4 mia. kr. som følge af et stigende coronasalg.
“Da jeg ankom, startede vi med at kigge på, hvad vi kunne gøre for at komme tæt på kunderne og øge vores markedsandele. På det tidspunkt lå vi på 31 pct., og i dag ligger vi på knap 36 pct. Vi har formået at tage den markedsledende position. Coop lå dengang på 36 pct. og er nu på 31 pct., så vi har nogenlunde fået byttet rollerne om,” siger Per Bank til Børsen.
Salling Group består af 1.517 Netto-butikker i bl.a. Danmark og Polen, 19 Bilka-varehuse, 107 Føtex-butikker samt 15 Starbucks-franchises, 16 Carls Jr.-franchises, 2 Salling-stormagasiner og 28 BR-butikker. Samlet set har Salling Group over 50.00 ansatte i koncernen.
Coop-selskab vinder aftale med stor rumænsk supermarkedskæde
Salling Group vil erobre en tredjedel af onlinemarked – men ser ikke overskud foreløbig