DetailWatch

Husqvarna misser estimat med kvartalsregnskab

Knas i forsyningskæderne betød, at svenske Husqvarna fik en lidt lavere omsætning end ventet i andet kvartal.

Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Svenske Husqvarna har leveret et regnskab for andet kvartal, hvor selskabets justerede driftsoverskud kom til kort i forhold til analytikernes estimat indsamlet af Bloomberg News.

Husaqvarna producerer husholdnings- og havemaskiner, og ifølge administrerende direktør Henric Andersson er det problemer med forsyningskæderne, som er grunden til et regnskab, der ender under forventningerne.

”Vi gør vores bedste for at levere til vores kunder resten af sæsonen, men de globale forsyningskæder er stadig flydende og uforudsigelige,” siger Henric Andersson.

Den justerede driftsomsætning endte på 2,08 mia. svenske kr. mod et estimat på 2,17 mia. svenske kr.. Nettosalg lå på 15,79 mia. svenske kr. mod 15,5 svenske kr.

Allerede tilbage i juni meldte Husqvarna ud om problemer med komponentmangler særligt i forbindelse med selskabets meget efterspurgte robotplæneklipper.

Robotplæneklipperne er mere rentable end de traditionelle ride-on varianter, hvilket betyder, at de mindre mængder, der sælges i det segment, vil føre til lavere driftsmargin i andet kvartal, skriver Husqvarna.

Komponentmanglen tilskrives ifølge den svenske virksomhed blandt andet de uventede covid-19-relaterede nedlukninger i Kina.

Aktien falder 4,3 pct. på børsen i Stockholm.

Husqvarnas salg af robotplæneklippere ramt af komponentmangel

Mere fra DetailWatch

"Google Analytics er kun toppen af isbjerget"

Vejen er lang før danske webshops kan sænke skuldrene, efter Datatilsynet har dømt brugen af Google Analytics ude - også selvom der ifølge amerikansk medie er et dekret på vej, der skal sikre en løsning, mener chef i bureauet Impact Extend.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

DetailWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs