Forbrugernes vagthund stopper efter knap ni år

Forbrugerne får en ny vagthund, efter Christina Toftegaard Nielsens periode i spidsen for Forbrugerombudsmanden snart udløber.
Christina Toftegaard Nielsen har været forbrugerombudsmand siden 2015. | Foto: Stine Bidstrup
Christina Toftegaard Nielsen har været forbrugerombudsmand siden 2015. | Foto: Stine Bidstrup

Til efteråret bliver det en ny profil, der skal stå i spidsen og være med til at sikre forbrugernes rettigheder, når Christina Toftegaard Nielsen stopper i hvervet som forbrugerombudsmand.

Det meddeler Forbrugerombudsmanden torsdag i en pressemeddelelse.

Udskiftningen kommer som en naturlig konsekvens af, at forbrugerombudsmanden ifølge markedsføringsloven udnævnes af erhvervsministeren for et tidsrum på op til seks år med mulighed for forlængelse med op til i alt tre år.

Den periode er snart gået, efter Christina Toftegaard Nielsen tiltrådte i 2015. Men hun stopper altså lidt før tid.

”Det har været en ære at varetage hvervet som forbrugerombudsmand. Håndhævelse af forbrugernes rettigheder er vigtigt i et retssamfund og vil få endnu større betydning i fremtiden, fordi den teknologiske udvikling fortsat vil øge behovet markant for beskyttelse af forbrugerne. Da mit åremål udløber om kort tid, er det tid for mig at give stafetten videre,” siger Christina Toftegaard Nielsen.

Hun takker både brancheorganisationer, Forbrugerrådet Tænk og øvrige myndigheder for et godt samarbejde og for de resultater, de sammen har opnået.

”For mit eget vedkommende vil jeg bruge den kommende tid på andre gøremål end arbejdsopgaver og overveje næste kapitel i mit arbejdsliv,” siger hun i pressemeddelelsen.

Så sent som i tirsdags var Forbrugerombudsmanden fremme og advare forbrugerne mod udenlandske netbutikker med ”dansk-klingende” navne, der snyder forbrugerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også