Grundlæggeren af Gubi er død

Gubi Olsen, der sammen med sin kone grundlagde den danske designvirksomhed Gubi i 1967, er efter kort tids sygdom gået bort, oplyser selskabet. 
Grundlæggeren af Gubi, der har været majoritetsejet af kapitalfonden Axcel siden 2018, Gubi Olsen, blev 76 år gammel. | Foto: PR/Gubi
Grundlæggeren af Gubi, der har været majoritetsejet af kapitalfonden Axcel siden 2018, Gubi Olsen, blev 76 år gammel. | Foto: PR/Gubi

Designer og medstifter af det danske møbelfirma Gubi er efter kort tids sygdom gået bort. Det oplyser Gubi i en meddelelse på virksomhedens Linkedin-profil.

”Vi er dybt berørte og kede af at dele nyheden om Gubi Olsens bortgang – en af de vigtigste skikkelser i historien om dansk design og den elskede grundlægger af Gubi. Selvom han officielt havde trukket sig tilbage fra virksomheden for nogle år siden, forblev han tæt knyttet til virksomheden og var et altid velkomment syn på Gubi HQ. Hans tab vil blive dybt mærket af os alle,” skriver selskabet på Linkedin.

Gubi Olsen, der oprindeligt hed Bjarke Gudmond Olsen, blev født i 1947 og var uddannet på Den Permanente Udstilling i København.

Som 20-årig grundlagde han i 1967 designfirmaet Gubi sammen med sin kone Lisbeth. Han nøjedes dog ikke med at sælge andres møbeldesign, men var selv aktiv som designer og skabte bl.a. sofaen Grand Piano, der er blandt de mest kendte. Sofaen produceres i dag af møbelfirmaet Atbo, som Gubi Olsen også har været engageret i.

Gubi gennemførte efter årtusindeskiftet et generationsskifte, hvor anden generation i skikkelse af Jacob Gudmund Olsen overtog forretningen frem til 2018, hvor kapitalfonden Axcel købte aktiemajoriteten. Ifølge Finans indbragte salget et milliardbeløb.

Gubi Olsen blev 76 år gammel.

Gubi Olsens søn, Jakob Olsen, i sofaen
Gubi Olsens søn, Jakob Olsen, i sofaen "Grand Piano", som hans far designede i 1982.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også