Møbel-startup vil gøre op med "køb, brug og smid væk"-kulturen

Prisen er ”fuldstændigt altafgørende”, hvis cirkulære forretningsmodeller skal få succes, siger stifter af møbelvirksomhed til Børsen.
Anders Jepsen (billedet) stiftede Nornorm sammen med Jonas Kjellberg i 2020. | Foto: Nornorm / Pr
Anders Jepsen (billedet) stiftede Nornorm sammen med Jonas Kjellberg i 2020. | Foto: Nornorm / Pr

Selskabet Nornorm, der blev stiftet i 2020, har sat sig for at gøre op med den lineære tankegang i møbelbranchen og sælger derfor kontormøbler på abonnement for at sikre cirkularitet, skriver Børsen.

Anders Jepsen, der har en fortid i Ikea, står bag selskabet sammen med Jonas Kjellberg, og i dag har Nornorm kunder i 12 lande og venter en omsætning i år på 97 mio. kr. 

Ifølge stifterne er prisen ”fuldstændigt altafgørende”, hvis man skal væk fra “køb, brug og smid væk”-kulturen og sikre, at den cirkulære forretningsmodel får succes. 

”Hvis vi vil noget i den grønne omstilling, så kræver det succes i stor skala. Det kræver, at vi kan komme ud til de mange virksomheder og ikke de få, der har råd til at træffe det grønne valg. Det er ikke særlig svært at lave et koncept, som er ekstremt dyrt, som er grønt. Men det bliver niche og filantropi,” siger Anders Jepsen. 

Nornorm, der leder efter nye investorer for at sikre kapital til flere møbelinvesteringer og ekspansion til flere lande, har tidligere hentet investeringer fra Ikea og lukkede i 2022 en investeringsrunde på 818 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også