Shaping New Tomorrow lancerer "de perfekte bukser" til kvinder op til jul

Modevirksomheden Shaping New Tomorrow udvider forretningen med nyt ben og lancerer onsdag den 7. december den længe ventede kollektion af bukser til kvinder.
De nordjyske barndomsvenner Kasper Ulrich, Christoffer Bak og Christian Aachmann har på få år skabt en af de hurtigst voksende herretøjsvirksomheder i nyere tid. | Foto: PR
De nordjyske barndomsvenner Kasper Ulrich, Christoffer Bak og Christian Aachmann har på få år skabt en af de hurtigst voksende herretøjsvirksomheder i nyere tid. | Foto: PR

Shaping New Tomorrow eksekverer nu de varslede planer om at begynde at producere og sælge kvindetøj, når den hurtigtvoksende modevirksomhed onsdag den 7. december lancerer sine ”perfect pants” til kvinder.

Første dag vil det kun være muligt at prøve og bestille bukserne i virksomhedens fem danske butikker, før de den 8. december også lanceres på Shaping New Tomorrows webshop.

I et nyhedsbrev opfordrer modevirksomheden sine kunder til at ”være hurtig på aftrækkeren.”

”For bukserne kommer i et begrænset antal,” skriver virksomheden.

Allerede i marts fortalte adm. direktør Kasper Ulrich, at Shaping New Tomorrow ville udvide sortimentet til kvindetøj i løbet af 2022. Udvidelsen af forretningen har ifølge direktøren været et projekt, som virksomheden har udviklet og arbejdet på i flere år efter stor kvindelig efterspørgsel.

”Målsætningen er at tilbyde kvinder mere frihed i hverdagen, ligesom vi tilbyder det til mænd. At man kan se supergodt ud og stadig have det behageligt samtidig,” fortalte Kasper Ulrich i marts om de kommende bukser til kvinder.

I samme forbindelse understregede han, at ”når vi kalder dem The Perfect Pants, skal de også være perfekte.”

Hvad kan I tilbyde, der ikke allerede er på markedet inden for kvindetøj?

”Der er også andre, der afgiver det løfte (om perfekte bukser, red.), men for os handler det om at blive ved med at innovere vores produkter i samarbejde med vores kunder. Det bliver en kontinuerlig udvikling, hvor vi stræber efter at gøre det til The Perfect Pants, der går hånd i hånd med vores koncept i dag,” udtalte Kasper Ulrich og fortalte, at den originale version af herrebukserne er blevet tilpasset over 50 gange i tidens løb ud fra forbrugernes oplevelser.

”Vi udvikler dem sammen med vores forbrugere, og vi stiller os aldrig tilfredse med, at det er godt. Det skal være perfekt, og det er en uendelig rejse. Ét er, at de perfekte bukser er et statement, men det er også en tankegang om, at vi skal blive ved med at gøre det bedre.”

Shaping New Tomorrow kom i 2021 ud med et et overskud på bundlinjen på 37,7 mio. kr, mens egenkapitalen steg fra knap 50 mio. kr. til 87,4 mio. kr.

Shaping New Tomorrow henter landsholdsprofil ind som ny frontfigur

Shaping New Tomorrow lægger an til skandinavisk offensiv med ny base

Shaping New Tomorrow med ny offensiv: Vil lancere ”de perfekte bukser” til kvinder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

"Det sker i den største respekt for brandet og ikke mindst for Jacob (Kampp-Berliner, t.h., red.),” siger Silas Oda Adler (t.v.). | Foto: Screenshot - Soullands hjemmeside

Stifter af dansk modebrand udtræder efter 22 år

For abonnenter

Læs også